AGROBIOLOGI

For dig, der er interesseret i en effektiv og bæredygtig fødevareproduktion

Agrobiologi er for dig, der er interesseret i et effektivt og bæredygtigt landbrug i samspil med natur og miljø. Som bachelor i Agrobiologi kan du læse videre eller arbejde indenfor områder som landbrugsrådgivning, naturforvaltning og fødevarekontrol.

Introduktion

På Agrobiologi arbejder du med produktion af husdyr og planter, som ender med at blive vores fødevarer. Du lærer at tænke helhedsorienteret og har fokus på, hvordan effektiviseringer og øget produktion kan opnås i en økonomisk og miljømæssig balance. Agrobiologi er en bred naturvidenskabelig uddannelse med et særligt fokus på biologi.

Hverdagen på Agrobiologi

Undervisningen på Agrobiologi foregår både som praktisk arbejde i marken og på forskningscentre, og som klasseundervisning, laboratorieøvelser og forelæsninger. I løbet af uddannelsens første år skal du igennem grundfag som matematik, kemi, statistik og molekylærbiologi. Senere specialiserer du dig inden for enten husdyr, fødevarer eller plante- og miljøvidenskab.

Praktisk arbejde, data og bøger

På Agrobiologi arbejder du med systemer og med at finde løsninger på komplekse problemstillinger inden for landbrug og fødevareproduktion. Du får altså både mudder på gummistøvlerne, har hvid kittel på i laboratoriet, læser akademiske tekster og bearbejder data. I løbet af uddannelsen kommer du på ekskursioner, og du har gode muligheder for at komme i praktik, hvor du arbejder med agrobiologien i praksis.

Karrieremuligheder

Som bachelor i Agrobiologi kan du læse videre på en række kandidatuddannelser. Du kan også arbejde inden for områder som landbrugsrådgivning, naturforvaltning, fødevarekontrol, undervisning eller i virksomheder og organisationer, som har tilknytning til jordbrug og fødevareproduktion.

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22175

For at søge denne uddannelse kræves:

 En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B
      eller
    • Fysik B og Bioteknologi A
      eller
    • Geovidenskab A og Kemi B 
      eller
    • Kemi B og Biologi A og Fysik C 
      eller
    • Biologi A og Fysik C og Bioteknologi A

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor,) samt
  2. andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B
    • eller
    • Fysik B og Bioteknologi A
    • eller
    • Geovidenskab A og Kemi B 
    • eller
    • Kemi B og Biologi A og Fysik C 

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier.

Optagelsen 2019

Fra og med optagelsen i 2019 indføres et karakterkrav på mindst 7,0 i gennemsnit (uden hurtigstartsbonus) i den adgangsgivende eksamen og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A.

Adgangsprøve

Ansøgere, som ikke opfylder eller ikke forventes at opfylde karakterkravet på minimum 7,0 i Matematik A samt et gennemsnit på 7,0 (uden hurtigstartsbonus) i den adgangsgivende eksamen, kan søge optagelse via en adgangsprøve. En bestået adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen d. 15/3 kl. 12 middag.

Kvote 2 kriterier

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, altså flere ansøgere som består adgangsprøven, end der er studiepladser, vil følgende kriterier indgå i vurderingen af disse ansøgere:

  • Score fra adgangsprøven
  • Gennemsnit i Matematik A
  • Gennemsnit i den adgangsgivende eksamen.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Agrobiologi kan du finde mere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Agrobiologi kan du klikke på de forskellige fag og læse mere om dem i de enkelte fagbeskrivelser.

De første fire kvarterer (uddannelsens første år) er fælles for alle linjer.

 

 

Linjer

I de første to år rummer uddannelsen en række obligatoriske fag, som giver dig den nødvendige naturvidenskabelige grundviden inden for især biologi. I løbet af uddannelsens andet år begynder du at skabe din egen unikke profil, da du skal vælge en af tre linjer:

  • Husdyrvidenskab: Økologi, husdyrsundhed og husdyrvelfærd er emner, der arbejdes med på linjen. Samspillet mellem husdyrproduktion, kvalitet, sundhed og dyrevelfærd er centralt for fagene på linjen, men du får også indsigt i, hvordan en konkurrencedygtig fødevareproduktion sikres, samtidig med at der tages hensyn til dyrenes velfærd.

  • Fødevarevidenskab: Sundhed, ernæring og fødevarer er nøgleord på linjen, hvor du blandt andet skal beskæftige dig med de faktorer, som påvirker fødevarenes kvalitet, og de teknologier, man kan anvende for at højne kvaliteten og effektiviteten i fødevarekvaliteten. Du kommer også til at arbejde med ernæring, og hvordan føden optages og påvirker kroppen. 

  • Plante- og miljøvidenskab: Natur, miljø og planteproduktion er blandt temaerne på linjen. Du skal arbejde med samspillet mellem afgrødeproduktion, kvalitet og miljø. Du kommer til at forholde dig til udfordringen om en øget produktion af vedvarende bioenergi i en verden med stigende behov for fødevareproduktion. Du skal også forholde dig til, hvordan udnyttelsen af naturens ressourcer effektiviseres, samtidig med at miljøbelastningen fra jordbruget reduceres.  

Studieliv

Hverdagen som agrobiologistuderende

Agrobiologi er en uddannelse om praktisk, anvendt biologi. Agrobiologer tænker mere i systemer end i enkelte individer og arbejder generelt mere problemorienteret end grundlagsskabende. Du kommer til at anvende biologien via projektarbejde på specialiserede forskningscentre over hele landet, og du kommer i løbet af uddannelsen på ekskursioner, hvor du oplever fagområdet på nærmeste hold.

Undervisningen på Agrobiologi

Undervisningen på Agrobiologi består både af klasseundervisning, laboratorieøvelser og forelæsninger for mange studerende på samme tid i store auditorier. Du skal regne med at have omkring 20-25 skemalagte timer om ugen på Agrobiologi, og du kommer til at bruge omtrent samme antal timer på forberedelse, opgaveskrivning og arbejde i læsegrupper.

Studerende: Studiet er mere aktuelt end nogensinde før

”Uddannelsens indhold om fødevarer og jordbrug er mere aktuelle end nogensinde med øget fokus på kvaliteten af fødevarer og manglen på fødevarer. Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig at få en ph.d. inden for fødevarer. Jeg vil gerne være med til at redde verden. Være med til at få bedre fødevarer og sikre, at vi får nok fødevarer til alle.”

Camilla Rotvel, studerende på Agrobiologi 

Sociale initiativer på Agrobiologi

Selvom agrobiologi er et forholdsvis nyt og lille studie er der et rigt socialt liv - også på tværs af årgange. Der er gode fysiske rammer og et væld af aktiviteter og foreninger drevet af de studerende selv:

DyrkBar arrangerer fredagsbarer og de fire årlige fester.

aGRO-haven er det nyeste initiativ som vil etablere en byhave for de studerende, således at der både er mulighed for at afprøve teorien fra bøgerne i praksis og forsyne sig med friske råvarer.

S.J.U.S. (Sammenslutningen af Jordbrugsstuderende under Science)  står for studierelevante aktiviteter, såsom foredrag og virksomhedsbesøg ud af huset og forbedring af studiemiljøet.

Tutorforeningen står for velkomst og for at få nye studerende godt fra start.

Studiet har dets egne lokaler på Katrinebjergvej. Her er der læserum både til grupper og dem der læser alene, et fuldt udstyret køkken og her finder fredagsbarer, fester og studierelevante arrangementer sted.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Mange mulige kandidatuddannelser

De fleste studerende med en bachelorgrad i Agrobiologi vælger at fortsætte på en af de jordbrugsvidenskabelige kandidatuddannelser, som ligger i naturlig forlængelse af Agrobiologi. De mest populære kandidatuddannelser er Agrobiologi, Agro-Environmental Management samt Molekylær ernæring og Fødevareteknologi. 

Behov for agrobiologer

Som agrobiolog kan du arbejde inden for landbrugs- og miljørådgivning, undervisning, forskning og i fødevareindustrien. Mulighederne er mange, og du kan se en række karriereeksempler i videoen herunder. Her møder du desuden tre studerende fra Agrobiologi, som fortæller, hvad de synes om uddannelsen: