Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvordan giver tilværelsen mening?

Portræt af en underviser

Mikkel Thorup er blandt Danmarks førende forskere inden for sit felt. Når han underviser, tager han dig med på en erkendelsesrejse - for hvad er egentlig meningen med det, vi gør og tænker?

”Næste gang nogen siger noget helt tåbeligt, hjernedødt og amoralsk. Så spørg dig selv, hvordan det er rigtigt og meningsfuldt for dem, der siger det. Hvad er idéerne bag deres udsagn, som gør det rigtigt for dem? Det kan være en sund demokratisk øvelse ikke at synes, at andre er nogle idioter, og at man er den eneste, der har ret. Alle idioter har en sandhed, du kan undersøge”.
Mikkel Thorup underviser studerende på Aarhus Universitet i idéhistorie. Han giver dem redskaber til at stille spørgsmål til verden og til de sandheder, vi som mennesker skaber for os selv.

Lærer af sine studerende hver dag
Selvom Mikkel Thorup er blandt Danmarks førende inden for sit fag, lærer hans studerende ham hele tiden nyt: ”Jeg har nogle super belæste studerende, der læser ting, jeg ikke anede fandtes. Og de læser teksterne med en anden erfaring og med nogle andre interesser end mig. Derfor kan de stille mig spørgsmål, jeg slet ikke selv havde tænkt på. Tekster, kilder og idéer er så komplekse, at vi alle bidrager til det her idélaboratorium, vi har sammen”, fortæller han.

”Og så kræver mine studerende jo altså også, at jeg følger med tiden. Jeg kan jo godt producere nogle sandheder og selvfølgeligheder, vi skal igennem i pensum, men pludselig er der studerende, der spørger: Hvorfor læser vi kun mænd? Hvorfor læser vi ikke kinesisk tænkning? På den måde supplerer vi hinanden godt”.

Invitation ind i Mikkels tanker
Mikkel Thorup tænker højt, når han underviser. Han inviterer sine studerende med i sin erkendelsesproces, hvor han for åben skærm bliver klogere på dagens emne. Det er hans favoritmåde at undervise på. At skabe et eksperimentarium, hvor hans tanker og måder at læse teksterne på fungerer som katalysator for spørgsmål, diskussioner, tolkninger og erkendelser hos de studerende.

”Vi læser teksterne sammen og finder betydninger i teksterne sammen. Jeg får tit lyst til at tage noter, når jeg underviser, for nogle gange tænker jeg ”Hey, det er sgu da meget godt tænkt, det der”. Altså ikke fordi, jeg synes, jeg selv er genial, men fordi jeg sammen med de studerende faktisk er i gang med at lære noget nyt.

For eksempel har jeg læst Machiavellis ”Fyrsten” over 100 gange. Det er en lillebitte bog, men hver gang, jeg læser den, og hver gang, jeg snakker med de studerende om den, så opdager jeg nye ting, og hvor genialt et værk, det er, og hvor mange dybder, der er i den. Vi forsøger os med analyser af bogen sammen, og mine studerende stiller stadig spørgsmål og finder pointer i teksten, jeg aldrig selv havde tænkt. Det er så fedt”, fortæller Mikkel Thorup.

Mærkelige menneskers mærkelige holdninger
Mikkel Thorup har altid læst. Alt muligt. Skønlitteratur, de store tænkere, debatindlæg, biografier. Alt. Det var til en karrieredag på gymnasiet, at en vejleder fortalte ham, at han kunne få samlet alle sine interesser for politik, samfund, for at stille spørgsmål, for historie og litteratur i ét fag, Idéhistorie. Her kunne man undersøge alt det, han interesserede sig for. Hvordan mennesker får mening ud af deres tilværelse.

I gymnasietiden spekulerede han ofte over, at mange mennesker levede nogle meget mærkelige liv med nogle tilsyneladende meget mærkelige holdninger, som han ikke delte. Det fascinerede ham, hvordan mennesker konstruerer deres egen verden og sandheder. Nietzsches bog ”Moralens genealogi” printede sig ind som et hovedværk for Mikkel Thorup, da han startede på Aarhus Universitet som studerende på Idéhistorie:

”Den her fantastiske, vilde og totalt overdrevne undersøgelse af vores gode samvittighed tændte virkelig noget i mig. Nietzsche tog fat i en ophøjet værdi, vores gode samvittighed, det at føle, at der er noget, der er bedre end andet, at der er noget, der er moralsk godt. Og så prøvede han at trevle det op, for at vise, hvordan vores gode samvittighed egentlig var et magtinstrument. Det rørte mig, at han tog sådan en sandhed, der var i tiden og stillede spørgsmål til den. Hvordan er vi kommet frem til at tro, at det her er sandt? Hvordan er det her blevet det rigtige for os? Alt det, vi som mennesker tror på i dag, det har vi lært på et tidspunkt, og det er blevet en selvfølgelighed. Men hvorfor og hvordan er det blevet det? Det har altid fascineret mig. Vi læser stadig uddrag af ”Moralens genealogi” i min undervisning i dag”.


Er demokrati en dårlig idé?
For tiden forsker Mikkel Thorup i, hvordan vi nu og her tænker på demokratiets fremtid. Menneskets idéer om fremtidens demokrati stritter i utallige retninger, og Mikkel Thorup forsker efter sammenhæng og mening: ”Er vi på vej til et bedre demokrati? Det mener nogen. Andre har dystopiske historier om, at demokratiet er ved at blive afviklet med Trump, Brexit og Putin som omdrejningspunkter.

Mikkel Thorup fortæller, at demokrati op gennem europæisk historie har været anset som en dårlig idé. Det var først efter 2. verdenskrig, at demokrati blev almindeligt anset for at være den eneste gode idé. ”Lige så snart, vi begynder at stille spørgsmål til, hvorfor vi tror, demokrati er en god idé, så viser det sig, at rigtig mange kloge mennesker har ment, at demokrati ikke var en god idé. At det ikke er selvfølgeligt, at demokrati er en god idé. Hvorfor er det lige 179 mennesker, der skal styre vores land? Hvorfor er det ikke bare 1? Eller 6000? Hvorfor lige 179?”.

Mikkel Thorup forklarer, at vi som mennesker i vores del af verden på et tidspunkt har lært, at demokrati er en god idé, og at det er hans og de studerendes opgave at trevle den idé op og belyse den: ”Det er jo ikke for at sige: ”I tager fejl, og det er ikke sandt, det, I tror på”. Nej, det er for at sige, at vi bliver klogere som mennesker, når vi ved, at det vi tror på som det mest rigtige her i verden er noget, vi har lært. Og for de flestes vedkommende faktisk har lært uden at undersøge, om det virkelig er rigtigt. Det meste af det, vi tror på, har vi ikke personlig grund til at tro på, men vi har en god grund til at tro på det, fordi vi lever i et samfund, der betragter det som en sandhed”.

Du kan møde Mikkel Thorup på Aarhus Universitet, hvor han underviser og forsker i Idéhistorie.