FYSIK

Videnskaben bag naturfænomener fra den mindste til den største skala

Introduktion

På Fysik lærer du at forstå, forklare, analysere og beskrive naturen ved brug af teori og matematik. Du lærer at udnytte din viden i praksis, så du kan arbejde med udviklingen af nye materialer og teknologi.

Stil spørgsmål og find svar

På Fysik lærer du at bruge analyse, systematik, fysik og matematik til at løse problemer, stille spørgsmål og finde svar på forskellige sammenhænge i vores verden. Du arbejder med alt lige fra elementarpartiklerne og deres vekselvirkninger over universets fødsel for cirka 14 milliarder år siden til dannelsen af galakser, stjerner og planeter.

Hverdagen på Fysik

Undervisningen på Fysik bygger på forelæsninger, holdtimer, praktiske øvelser og arbejde med din læsegruppe, hvor I sammen laver opgaver og skriver rapporter. Første år på uddannelsen giver dig en samlet præsentation af den klassiske fysik. Du lærer fagets grundlæggende teorier, begreber og metoder, og du skal igennem grundlæggende kurser i matematik og IT.

Fra det grundlæggende og ned i dybden

I løbet af uddannelsen kommer du i dybden med emner som kvantemekanik, statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik samt faststoffysik. Efter første studieår kan du gå i retning mod astronomi eller tekniske fysikområder, du kan rette uddannelsen mod en karriere som underviser i gymnasieskolen, eller du kan gennem forskellige tilvalg skabe din helt egen profil.

Karrieremuligheder

Som bacheloruddannet i Fysik har du mulighed for at læse videre på en række kandidatuddannelser. Eksempelvis kandidatuddannelsen i Fysik, som kan give dig jobmuligheder inden for områder som materialeudvikling, forskning, undervisning, hospitalsverdenen, IT-sektoren og en lang række andre fagområder.


"Det bedste ved uddannelsen er, at ens faglige nysgerrighed hele tiden bliver udvidet. Jo mere du lærer om verdens opbygning, jo mere interessant bliver det, og at studere Fysik kræver en del af dig. Du skal have forståelse for naturvidenskab, men også tid og energi. Der er meget at lave, og det lægger op til sociale fællesskaber. Du finder sammen i dynamiske læsegrupper, hvor man sidder på biblioteket og læser eller bruger holdlokalerne. Der er liv på Fysisk Institut døgnet rundt."

Jesper Lund, bachelorstuderende i Fysik 


Bemærk: Nye adgangskrav i 2018

Fra 2018 indføres der nye karakterkrav på uddannelsen, så du skal have mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A (efter 7-trins-skalaen) for at blive optaget via Kvote 1.

Hvis du ikke opfylder karakterkravet, kan du søge om optagelse via en adgangsprøve. Du skal søge om optagelse senest d. 15. marts, hvis du ønsker at deltage i adgangsprøven.

Læs mere under 'Adgangskrav' på siden her.

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22120

For at søge denne uddannelse kræves:

1. En adgangsgivende eksamen 

2. Karakterkrav: Mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (inkl. bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A (efter 7-trins-skalaen).

3. Følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A 

Og en af disse kombinationer:

  • Fysik A og Kemi B

eller

  • Fysik A og Bioteknologi A

eller

  • Fysik B og Kemi A

eller

  • Geovidenskab A og Kemi A

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Opfylder du ikke karakterkravet?

Hvis du ikke opfylder, eller ikke forventer at opfylde, karakterkravet på minimum 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen samt minimum 7,0 i gennemsnit i Matematik A, kan du søge om optagelse via en adgangsprøve. En bestået adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen, d. 15/3 kl. 12 (kvote 2).  

Udvælgelseskriterier i kvote 2

En bestået adgangsprøve er ikke en garanti for optagelse.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser i kvote 2, vil følgende kriterier indgå i vurderingen af ansøgningerne:

  • Score fra adgangsprøven
  • Gennemsnit i Matematik A
  • Gennemsnit i den adgangsgivende eksamen

Kvote 2 og adgangsprøve

Hvem skal søge om optagelse senest 15. marts (kvote 2)?

Hvis du ikke opfylder, eller ikke forventer at opfylde, karakterkravet på minimum 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen samt minimum 7,0 i gennemsnit i Matematik A, kan du søge om optagelse via en adgangsprøve. En bestået adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet.

Vi opfordrer dig til at søge senest 15. marts (kvote 2) hvis:

  • Du ikke har min. 7,0 i Matematik A og/eller min. 7,0 i kvotient uden hurtigstart-bonus (men med A-bonus)
  • Du endnu ikke har afsluttet din adgangsgivende eksamen
  • Du endnu ikke kender dine karakterer i Matematik A
  • Du ikke opfylder de specifikke adgangskrav på ansøgningstidspunktet men er tilmeldt supplering, så du kommer til at opfylde kravene.
  • Dit gennemsnit ligger over 7,0, men tæt på sidste års grænsekvotient i kvote 1 på den uddannelse du søger optagelse på. 

Uanset om du opfylder karakterkravene til kvote 1, vil vi opfordre dig til at søge ind senest 15. marts (kvote 2). Dette forbedrer din chance for optag, da opfyldelse af karakterkravene ikke er en garanti for optagelse. Den adgangsgivende kvotient på kvote 1 kan ende med at være højere end 7 afhængig af hvor mange ansøgere, der opfylder karakterkravene og hvor mange studiepladser, der udbydes. Hvis du opfylder karakterkravene inden 5. juli, vil din ansøgning også blive vurderet i kvote 1.

Ved at deltage i adgangsprøven vil du få indsigt i de faglige krav og studielivet på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Adgangsprøve

De, som ansøger via kvote 2, inviteres til en adgangsprøve på Aarhus Universitet. Adgangsprøven består af to elementer, som begge er obligatorisk:

  1. Ansøgere deltager i en studieegnethedstest (uniTEST), der tester dine faglige kvalifikationer.
  2. Ansøgere deltager i et fagnært program, hvor du får indsigt i den uddannelse, du har søgt om optagelse på.

Adgangsprøven for optagelsen 2018 finder sted: Dato kommer snart

Om studieegnethedstest (uniTEST)

uniTEST er en multiple choice test som er udviklet til at vurdere kompetencer, der er væsentlige for dig som studerende på en videregående uddannelse. Der gives en samlet score.

Om det fagnære program

Det fagnære program giver dig indsigt i hvordan det er at være studerende på en teknisk- eller naturvidenskabelig uddannelse. Du får bl.a. indsigt i den ansøgte uddannelse samt uddannelsens faglige fokus, niveau og studieforløb ligesom du får indtryk af de fysiske rammer og det sociale miljø på uddannelsen.

Hvis du har ansøgt om optagelse på flere forskellige tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser ved Aarhus Universitet, deltager du i fagnære program på én uddannelse. Din ansøgning vil stadig blive vurderet på alle de uddannelser, du har søgt om optagelse på.

Du skal deltage i både studieegnethedstesten og det fagnære program.

Invitation til adgangsprøve

Al kommunikation omkring adgangsprøven foregår via kvote 2-selvbetjeningen på mit.au.dk. Der er bl.a. via kvote 2-selvbetjeningen at du modtaget invitation til adgangsprøven og tilmelder dig til adgangsprøven. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom.

Du får adgang til kvote 2-selvbetjeningen ved at logge ind på mit.au.dk og trykke på linket, der ligger under menuen ’Studium’.

Hvis du endnu ikke har fået adgang til mit.au.dk, kan du få hjælp via vejledningen, som du finder her: http://bachelor.au.dk/optagelse/svarpaadinansoegning/

Du skal stadig huske at tjekke din ansøgning og bekræfte et evt. tilbud om studieplads på optagelsesselvbetjeningen, som du får adgang til via mit.au.dk.

Særlige prøvevilkår

Hvis du er ordblind /dyslektiker eller har andre særlige hensyn, skal du senest d. 15. marts uploade din dispensationsansøgning om at deltage i adgangsprøven på særlige prøvevilkår samt dokumentation for dine særlige vilkår på www.optagelse.dk. I din dispensationsansøgning skal du angive, hvilke særlige prøveformer du søger om at anvende til adgangsprøven. Det kan ikke garanteres, at ansøgninger modtaget efter 15. marts når at blive behandlet inden prøveafholdelsen.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Fysik kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Fysik kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

 

 

Studieliv

Hverdagen på Fysik

På det første år af bacheloruddannelsen får du en samlet præsentation af hele den klassiske fysik, og du stifter bekendtskab med relativitetsteori og astrofysik. Senere går du i dybden med emner som kvantemekanik, statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik og faststoffysik. Gennem hele studiet bliver du undervist af aktive forskere, især fysikere og astronomer. Emner fra den nyeste forskning spiller en større og større rolle, jo længere du når ind i studiet. 

Undervisningen på Fysik

På Fysik har du typisk tre til fire timers forelæsninger om ugen pr. kursus, hvor alle studerende på din årgang er samlet, mens du vil have cirka det samme antal øvelsestimer om ugen pr. kursus. Øvelsestimerne foregår på hold med cirka 20 deltagere. De fleste fag på Fysik indeholder teoretiske øvelser, hvor du regner opgaver. Nogle fag indeholder også laboratorieøvelser, hvor du udfører eksperimentelle undersøgelser. I starten af uddannelsen har du 20-25 undervisningstimer om ugen, og de kunne fordele sig således: 

Mandag

10-12: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

12-14: Relativitetsteori og astrofysik (forelæsning) 

Tirsdag

8-11: Calculus Beta (laboratorieøvelser)

14-16: Mekanik og termodynamik (forelæsning) 

Onsdag

11-12: Relativitetsteori og astrofysik (forelæsning)

12-15: Relativitetsteori og astrofysik (teoretiske øvelser)

Torsdag

12-15: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

15-17: Studiecafé

Fredag

8-10: Mekanik og termodynamik (forelæsning)

10-12: Calculus Beta (teoretiske øvelser)

12-13: Calculus Beta (forelæsning)

Du skal også regne med at bruge tid på forberedelse, arbejde i læsegrupper, opgaveskrivning og andre ikke-skemalagte aktiviteter.

Studiemiljø

I løbet af de seneste år, har der været stor fokus på at skabe et godt studiemiljø på Institut for Fysik og Astronomi - dette omfatter arbejdsformer, det sociale miljø samt diverse faciliteter.

De mange entusiastiske og aktive studerende på instituttet spiller en stor rolle for studiemiljøet. Der er indtil flere sociale og akademiske foreninger på instituttet, der organiserer festlige events, såsom huefest, julefrokost, skovtur og mange andre, som er med til at give et behageligt afbræk fra hverdagen. 

Sociale og faglige foreninger

På Institut for Fysik og Astronomi findes mange forskellige sociale og faglige foreninger. Du kommer helt sikkert til at læse matematikernes og fysikernes fælles blad, Mads Føk, der udkommer 8-9 gange om året, og som inkluderer en bred liste af indlæg, herunder en kalender, der skaber et overblik over begivenheder på instituttet.

Du kan gå i Fysisk Fredagsbar, som åbner hver fredag kl. 16:00 og lejlighedsvist har særlige temaer og tilbud. Du vil også have mulighed for at deltage i Fysikshowet, som afholdes ved flere lejligheder i løbet af året og indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener. Fysikshowet blev i sin tid grundlagt af en lille gruppe studerende og består nu af cirka 20 studerende. Du vil også som studerende på kandidatuddannelsen stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening på Science and Technology på Aarhus Universitet. Ud over at arrangere fester og foredrag fungerer foreningen med deres mødelokale også som socialt samlepunkt for studerende fra Mat-Fys faggruppen – et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende. UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. De arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum, hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes.

Studiebyen Aarhus

I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.

Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.

Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde - inkl. boliggaranti.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Flere mulige kandidatuddannelser

Med en bacheloruddannelse i Fysik fra Aarhus Universitet kan du læse videre på en række kandidatuddannelser afhængigt af de valg, du træffer under uddannelsen. Du kan fortsætte på kandidatuddannelsen i Fysik eller fortsætte på kandidatuddannelsen i Astronomi. Du kan eksempelvis også tage en kandidat i Matematik og Videnskabsstudier.

Du kan forske blandt de bedste

Karrieremulighederne for færdiguddannede kandidater fra Institut for Fysik og Astronomi er mange både i Danmark og i udlandet. Ønsker du at forske, skal uddannelsen afsluttes med en ph.d.-grad. Omkring en tredjedel af de kandidatstuderende vælger at fortsætte på forskeruddannelsen. Dermed ender den samlede studietid med at blive otte år. 

Fysiker i job

Som fysiker har du jobmuligheder inden for mange forskellige områder. Du kan arbejde i det private erhvervsliv, i konsulentfirmaer eller inden for områder som medicinsk fysik, meteorologi eller som gymnasielærer.

I videoen kan du møde Mads, der er uddannet fysiker og nu bruger sin uddannelse i jobbet som gymnasielærer.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Flere mulige kandidatuddannelser

Med en bacheloruddannelse i Fysik fra Aarhus Universitet kan du læse videre på en række kandidatuddannelser afhængigt af de valg, du træffer under uddannelsen. Du kan fortsætte på kandidatuddannelsen i Fysik eller fortsætte på kandidatuddannelsen i Astronomi. Du kan eksempelvis også tage en kandidat i Matematik og Videnskabsstudier.

Du kan forske blandt de bedste

Karrieremulighederne for færdiguddannede kandidater fra Institut for Fysik og Astronomi er mange både i Danmark og i udlandet. Ønsker du at forske, skal uddannelsen afsluttes med en ph.d.-grad. Omkring en tredjedel af de kandidatstuderende vælger at fortsætte på forskeruddannelsen. Dermed ender den samlede studietid med at blive otte år. 

Fysiker i job

Som fysiker har du jobmuligheder inden for mange forskellige områder. Du kan arbejde i det private erhvervsliv, i konsulentfirmaer eller inden for områder som medicinsk fysik, meteorologi eller som gymnasielærer.

I videoen her kan du møde Mads, der er uddannet fysiker og nu bruger sin uddannelse i jobbet som gymnasielærer.