FYSIK

Videnskaben bag naturfænomener fra den mindste til den største skala

Introduktion

På Fysik lærer du at forstå, forklare, analysere og beskrive naturen ved brug af teori og matematik. Du lærer at udnytte din viden i praksis, så du kan arbejde med udviklingen af nye materialer og teknologi.

Stil spørgsmål og find svar

På Fysik lærer du at bruge analyse, systematik, fysik og matematik til at løse problemer, stille spørgsmål og finde svar på forskellige sammenhænge i vores verden. Du arbejder med alt lige fra elementarpartiklerne og deres vekselvirkninger over universets fødsel for cirka 14 milliarder år siden til dannelsen af galakser, stjerner og planeter.

Hverdagen på Fysik

Undervisningen på Fysik bygger på forelæsninger, holdtimer, praktiske øvelser og arbejde med din læsegruppe, hvor I sammen laver opgaver og skriver rapporter. Første år på uddannelsen giver dig en samlet præsentation af den klassiske fysik. Du lærer fagets grundlæggende teorier, begreber og metoder, og du skal igennem grundlæggende kurser i matematik og IT.

Fra det grundlæggende og ned i dybden

I løbet af uddannelsen kommer du i dybden med emner som kvantemekanik, statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik samt faststoffysik. Efter første studieår kan du gå i retning mod astronomi eller tekniske fysikområder, du kan rette uddannelsen mod en karriere som underviser i gymnasieskolen, eller du kan gennem forskellige tilvalg skabe din helt egen profil.

Karrieremuligheder

Som bacheloruddannet i Fysik har du mulighed for at læse videre på en række kandidatuddannelser. Eksempelvis kandidatuddannelsen i Fysik, som kan give dig jobmuligheder inden for områder som materialeudvikling, forskning, undervisning, hospitalsverdenen, IT-sektoren og en lang række andre fagområder.


"Det bedste ved uddannelsen er, at ens faglige nysgerrighed hele tiden bliver udvidet. Jo mere du lærer om verdens opbygning, jo mere interessant bliver det, og at studere Fysik kræver en del af dig. Du skal have forståelse for naturvidenskab, men også tid og energi. Der er meget at lave, og det lægger op til sociale fællesskaber. Du finder sammen i dynamiske læsegrupper, hvor man sidder på biblioteket og læser eller bruger holdlokalerne. Der er liv på Fysisk Institut døgnet rundt."

Jesper Lund, bachelorstuderende i Fysik 

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22120

For at søge denne uddannelse kræves:

 En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik A og Kemi B
      eller
    • Fysik A og Bioteknologi A
      eller
    • Fysik B og Kemi A
      eller
    • Geovidenskab A og Kemi A

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor), samt
  2. andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier.

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A

Optagelsen 2018

Fra og med optagelsen i 2018 indføres et adgangskrav på mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A.

Adgangsprøve

Ansøgere, som ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde, karakterkravet på minimum 7.0 i Matematik A samt et gennemsnit på 7,0 i den adgangsgivende eksamen, kan søge optagelse via en adgangsprøve. En bestået adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen, d. 15/3 kl. 12.  

Kvote 2 kriterier

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser vil følgende kriterier indgå i vurderingen af ansøgningerne:

  • Score fra adgangsprøven
  • Gennemsnit i Matematik A
  • Gennemsnit i den adgangsgivende eksamen

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Fysik kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Fysik kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

 

 

Studieliv

Hverdagen på Fysik

På det første år af bacheloruddannelsen får du en samlet præsentation af hele den klassiske fysik, og du stifter bekendtskab med relativitetsteori og astrofysik. Senere går du i dybden med emner som kvantemekanik, statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik og faststoffysik. Gennem hele studiet bliver du undervist af aktive forskere, især fysikere og astronomer. Emner fra den nyeste forskning spiller en større og større rolle, jo længere du når ind i studiet. 

Undervisningen på Fysik

På Fysik har du typisk tre til fire timers forelæsninger om ugen pr. kursus, hvor alle studerende på din årgang er samlet, mens du vil have cirka det samme antal øvelsestimer om ugen pr. kursus. Øvelsestimerne foregår på hold med cirka 20 deltagere. De fleste fag på Fysik indeholder teoretiske øvelser, hvor du regner opgaver. Nogle fag indeholder også laboratorieøvelser, hvor du udfører eksperimentelle undersøgelser. I starten af uddannelsen har du 20-25 undervisningstimer om ugen, og de kunne fordele sig således: 

Mandag

10-12: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

12-14: Relativitetsteori og astrofysik (forelæsning) 

Tirsdag

8-11: Calculus Beta (laboratorieøvelser)

14-16: Mekanik og termodynamik (forelæsning) 

Onsdag

11-12: Relativitetsteori og astrofysik (forelæsning)

12-15: Relativitetsteori og astrofysik (teoretiske øvelser)

Torsdag

12-15: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

15-17: Studiecafé

Fredag

8-10: Mekanik og termodynamik (forelæsning)

10-12: Calculus Beta (teoretiske øvelser)

12-13: Calculus Beta (forelæsning)

Du skal også regne med at bruge tid på forberedelse, arbejde i læsegrupper, opgaveskrivning og andre ikke-skemalagte aktiviteter.

Studiemiljø

I løbet af de seneste år, har der været stor fokus på at skabe et godt studiemiljø på Institut for Fysik og Astronomi - dette omfatter arbejdsformer, det sociale miljø samt diverse faciliteter.

De mange entusiastiske og aktive studerende på instituttet spiller en stor rolle for studiemiljøet. Der er indtil flere sociale og akademiske foreninger på instituttet, der organiserer festlige events, såsom huefest, julefrokost, skovtur og mange andre, som er med til at give et behageligt afbræk fra hverdagen. 

Sociale og faglige foreninger

På Institut for Fysik og Astronomi findes mange forskellige sociale og faglige foreninger. Du kommer helt sikkert til at læse matematikernes og fysikernes fælles blad, Mads Føk, der udkommer 8-9 gange om året, og som inkluderer en bred liste af indlæg, herunder en kalender, der skaber et overblik over begivenheder på instituttet.

Du kan gå i Fysisk Fredagsbar, som åbner hver fredag kl. 16:00 og lejlighedsvist har særlige temaer og tilbud. Du vil også have mulighed for at deltage i Fysikshowet, som afholdes ved flere lejligheder i løbet af året og indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener. Fysikshowet blev i sin tid grundlagt af en lille gruppe studerende og består nu af cirka 20 studerende. Du vil også som studerende på kandidatuddannelsen stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening på Science and Technology på Aarhus Universitet. Ud over at arrangere fester og foredrag fungerer foreningen med deres mødelokale også som socialt samlepunkt for studerende fra Mat-Fys faggruppen – et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende. UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. De arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum, hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Flere mulige kandidatuddannelser

Med en bacheloruddannelse i Fysik fra Aarhus Universitet kan du læse videre på en række kandidatuddannelser afhængigt af de valg, du træffer under uddannelsen. Du kan fortsætte på kandidatuddannelsen i Fysik eller fortsætte på kandidatuddannelsen i Astronomi. Du kan eksempelvis også tage en kandidat i Matematik og Videnskabsstudier.

Du kan forske blandt de bedste

Karrieremulighederne for færdiguddannede kandidater fra Institut for Fysik og Astronomi er mange både i Danmark og i udlandet. Ønsker du at forske, skal uddannelsen afsluttes med en ph.d.-grad. Omkring en tredjedel af de kandidatstuderende vælger at fortsætte på forskeruddannelsen. Dermed ender den samlede studietid med at blive otte år. 

Fysiker i job

Som fysiker har du jobmuligheder inden for mange forskellige områder. Du kan arbejde i det private erhvervsliv, i konsulentfirmaer eller inden for områder som medicinsk fysik, meteorologi eller som gymnasielærer.

I videoen kan du møde Mads, der er uddannet fysiker og nu bruger sin uddannelse i jobbet som gymnasielærer.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Flere mulige kandidatuddannelser

Med en bacheloruddannelse i Fysik fra Aarhus Universitet kan du læse videre på en række kandidatuddannelser afhængigt af de valg, du træffer under uddannelsen. Du kan fortsætte på kandidatuddannelsen i Fysik eller fortsætte på kandidatuddannelsen i Astronomi. Du kan eksempelvis også tage en kandidat i Matematik og Videnskabsstudier.

Du kan forske blandt de bedste

Karrieremulighederne for færdiguddannede kandidater fra Institut for Fysik og Astronomi er mange både i Danmark og i udlandet. Ønsker du at forske, skal uddannelsen afsluttes med en ph.d.-grad. Omkring en tredjedel af de kandidatstuderende vælger at fortsætte på forskeruddannelsen. Dermed ender den samlede studietid med at blive otte år. 

Fysiker i job

Som fysiker har du jobmuligheder inden for mange forskellige områder. Du kan arbejde i det private erhvervsliv, i konsulentfirmaer eller inden for områder som medicinsk fysik, meteorologi eller som gymnasielærer.

I videoen her kan du møde Mads, der er uddannet fysiker og nu bruger sin uddannelse i jobbet som gymnasielærer.