Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

GEOSCIENCE

Samspillet mellem mennesket og det fysiske naturgrundlag.

Fakta om uddannelsen
Kvote 1 2018: Alle optaget   |   Kvote 2 2018: -  
Undervisningssprog: Dansk  | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Geoscience er videnskaben om Jordens opbygning, struktur, historie og processerne, der former den - lige fra den inderste metalkerne til den jord, du går på.

Introduktion

Geoscience bygger på de geovidenskabelige kernefag geologi, naturgeografi og geofysik samt de naturvidenskabelige støttefag matematik, fysik, kemi og IT. Geoscience er derfor et af de bredeste naturvidenskabelige studier.

På bacheloruddannelsen arbejder du med geologiens og geofysikkens grundlæggende teorier og metoder. Du opnår forståelse af de geosystemer, som udgør menneskets fysiske naturgrundlag, og du lærer at udforske systemerne ved hjælp af computersimulering.

Undervisningen på Geoscience

Undervisningen på Geoscience bygger på forelæsninger og holdundervisning med praktiske øvelser, diskussion af opgaveløsninger og individuelle oplæg. Du kommer desuden på mange feltture, hvor du lærer at bruge teorien i praksis. På tredje år følger du kurser rettet mod kandidatuddannelsens 4 specialiseringer; Vand, Energi, Dyb Jord samt Is og Klima.

Mennesket og geologien

På Geoscience arbejder du videnskabeligt med forvaltningen af det fysiske naturgrundlag, herunder ressourcer som grundvand, mineraler, råstoffer, olie og gas, og vedvarende energiformer som jordvarme og vind. Du opnår en dybere forståelse af landskabets oprindelse og udvikling, jordbundsforhold samt dannelse af rent grundvand. Du lærer også de geofysiske metoder, som gør det muligt at udforske de dybere dele af jorden med fysiske felter.

Karrieremuligheder

Mange bachelorer fra Geoscience vælger at læse videre på en kandidatuddannelse, som giver dig mange jobmuligheder inden for eksempelvis kvalitetssikring af grundvand, energi, mineralråstoffer og  bygge- og anlægsopgaver; både i den private industri og ved offentlige myndigheder.


Bemærk: Nye adgangskrav på uddannelsen

For at blive vurderet i kvote 1  skal du have mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (uden hurtigstartsbonus, men inklusiv bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i Matematik A .

Hvis du ikke opfylder karakterkravet til kvote 1, kan du søge om optagelse i kvote 2 og deltage i en adgangsprøve.

  • Læs mere under 'Adgangskrav' her på siden.    

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22125

For at søge denne uddannelse kræves:

1. En adgangsgivende eksamen 

2. Karakterkrav: Mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (inkl. bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A (efter 7-trins-skalaen).

3. Følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B eller
    • Fysik B og Bioteknologi A eller
    • Geovidenskab A og Kemi B

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Opfylder du ikke karakterkravet?

Hvis du ikke opfylder, eller ikke forventer at opfylde, karakterkravet på minimum 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen samt minimum 7,0 i gennemsnit i Matematik A, kan du søge om optagelse via en adgangsprøve. En gennemført adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet, men er ikke en garanti for optagelse.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen, d. 15. marts kl. 12:00 (kvote 2).

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal, ligesom ansøgere i kvote 1, opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen samt de ovennævnte specifikke adgangskrav. Alle ansøgere i kvote 2 inviteres til en adgangsprøve. En gennemført adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet. 

Læs om kvote 2 og adgangsprøven

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser i kvote 2, vil følgende kriterier indgå i en helhedsvurdering af ansøgningerne:

  1. Score fra adgangsprøve
  2. Gennemsnit i Matematik A
  3. En konkret faglig vurdering af det adgangsgivende grundlag (eksempelvis kvotient fra adgangsgivende eksamen, særlig tilladelse eller lignende relevante udvælgelseskriterier)

Varsling for optagelsen 2020

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser i kvote 2, vil følgende kriterier indgå i en helhedsvurdering af ansøgningerne:

  • Score fra adgangsprøven, samt
  • Gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor,)

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B eller
    • Fysik B og Bioteknologi A eller
    • Geovidenskab A og Kemi B
 

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Geoscience kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav. 

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Geoscience kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Bemærk at du kan vælge mellem to linjer på bacheloruddannelsen i Geoscience - herunder kan du finde studiediagrammet for dem begge to.

 

 

 

 

Studieliv

Forelæsninger, øvelsestimer og feltture

Foruden den traditionelle undervisning består Geoscience af en lang række praktiske øvelser i beskrivelse og genkendelse af mineraler og bjergarter, både som håndstykker og som tyndslib i mikroskop. Du kommer også på feltkurser, hvor du afprøver teoristoffet i praksis og lærer, hvordan forskellige dele af undervisningen integreres.

Hverdagen på Geoscience

På bacheloruddannelsen i Geoscience skal du regne med cirka 20 skemalagte timer om ugen til undervisning og omtrent samme antal timer til forberedelse. På 1. semester af uddannelsen kan dit typiske skema eksempelvis se sådan ud:

Mandag

8-10: Sedimentologi (forelæsning)

10-12: Palæontologi og stratigrafi (forelæsning)

12-15: Sedimentologi / Mineraler & bjergarter (praktiske og teoretiske øvelser; undervisningen veksler mellem de to kurser i lige og ulige uger) 

Tirsdag

11-13: Palæontologi og stratigrafi (teoretiske øvelser) 

Onsdag

8-10: Mineraler & bjergarter (forelæsning)

10-12: Palæontologi og stratigrafi (forelæsning)

12-14: Calculus (teoretiske øvelser)

14-16: Calculus (forelæsning) 

Torsdag

14-16: Palæontologi og stratigrafi (teoretiske øvelser) 

Fredag

10-12: Calculus (forelæsning)

12-15: Calculus (laboratorieøvelser) 

Forskning og undervisning: To sider af samme sag

Undervisningen på Geoscience bærer i høj grad præg af den forskning, som finder sted på instituttet. Alle undervisere er samtidigt forskere og tilhører et eller flere af fem forskningsområder. ”Klima og Miljø” beskæftiger sig med de naturlige og menneskeskabte processer bag klimaændringer og deres effekter, herunder de geologiske effekter af istiderne. ”Vand” forsker i vandkredsløb og transport af opløste stoffer. ”Energi & Råstoffer” beskæftiger sig med både fossiler og vedvarende energikilder samt med mineralråstoffer fra sand og grus til ædelstene. ”Dyb jord systemer” forsker i processer som vulkanisme, bjergartsdannelser og bassinsedimentation. Området ”Geokronologi” forsker i aldersbestemmelse af geologiske materialer og begivenheder ved brug af avancerede isotopteknikker, luminescens og palæontologi.

Feltture ryster sammen

På Geoscience bliver du en del af et stærkt sammenhold på tværs af hold, og du vil opleve, at feltture igennem al slags vejr på forunderlig vis kan ryste folk sammen. Allerede i anden studieuge kommer den første tur i felten, som giver dig indblik i anvendelsen af det geologiske teoristof.

Fredagsbaren ”Chaos”

Institut for Geoscience har sin egen festforening, Chaos, der står bag en af de populære fredagsbarer på universitetet. I fredagsbaren kan du møde dine studiekammerater og undervisere uden for undervisningen. Du har også gode muligheder for at møde studerende fra andre studier end dit eget.

Studiebyen Aarhus

I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.

Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.

Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde - inkl. boliggaranti.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på. 

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Mød vores studerende

Ida-Emilie Nilsson, studerende på Geoscience, Aarhus Universitet. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.
Ida-Emilie Nilsson, studerende på Geoscience, Aarhus Universitet. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.

IDA-EMILIE NILSSON, bachelor i Geoscience, kandidatstuderende i Geologi

Jeg har interesseret mig for naturen, siden jeg var ganske lille, og jeg har altid vidst, at netop klima og miljø er vigtigt for mig. Da jeg gik i gymnasiet, forbandt jeg imidlertid ikke disse emner med et studie i Geoscience, så det var nærmere min interesse for naturkatastrofer og vulkaner, der var grunden til, at jeg valgte at søge ind på Geoscience. Men med viden voksede interessen, så emner, jeg umiddelbart ikke fandt interessante før min studiestart, gik hen og blev spændende.

Der har ikke været en eneste dag, hvor jeg har fortrudt mit valg af Geoscience. Ud over min stærke interesse for det faglige på studiet, og drømme om eventyrlige arbejdspladser, så bliver det daglige studieliv hjulpet af et godt fællesskab. Vi er en relativt lille uddannelse her på universitetet, og det er med til at skabe rammerne for et studiemiljø, hvor man ikke kun kender sin egen årgang, men også har nære relationer på tværs af årgangene, og kender underviserne godt. Som noget særligt for Geoscience, bliver årgangens fællesskab styrket yderligere af, at flere af uddannelsens kurser også byder på feltture i både ind- og udland. Her får vi mulighed for at lære hinanden at kende uden for de klassiske skolerammer.
I øjeblikket arbejder jeg på at komme på udveksling nord for polarcirklen. Det vil forhåbentlig både bidrage til personlig udvikling og forbedre min faglige forståelse for arktiske processer og -miljøer. Der er rig mulighed for at komme på udveksling som geologistuderende, og som en underviser sagde på mit første år på bacheloren: ”Den bedste geolog er den mest berejste geolog”.

Selvom jeg før min studiestart godt var klar over, at Geoscience er en naturvidenskabelig uddannelse, kom det dog alligevel bag på mig, at kurser i matematik, fysik og kemi udgjorde en så betydelig del af undervisningen, som de gør. Selvom disse såkaldte støttefag til tider har været hårde, så mindede de klassiske geologi-fag mig om, hvor meget jeg gerne ville være netop her. Nu, hvor jeg er blevet klogere på, hvad Geoscience rent faktisk indebærer, forstår jeg, hvor vigtige disse støttefag er.

Jeg ved ikke, hvor på arbejdsmarkedet jeg engang ender, for jobmulighederne er meget forskelligartede. Dog håber jeg meget på at kunne beskæftige mig med noget klima- og/eller miljø-baseret. Jeg har fået en lille smagsprøve på, hvilke muligheder der er, igennem mine studiejobs. Disse studiejobs har primært beskæftiget sig med miljøområdet, hvor jeg blandt andet har samlet jordprøver til et firma. Hvem ved, hvad fremtiden byder på? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg nok skal finde et job, hvor jeg føler, at jeg gør en forskel.


Portræt af Pernille Bülow Jørgensen, studerende på Geofysik på Aarhus Universitet. Foto: Lars Kruse, AU Foto.
Portræt af Pernille Bülow Jørgensen, studerende på Geofysik på Aarhus Universitet. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

PERNILLE BÜLOW JØRGENSEN, bachelor i Geoscience, kandidatstuderende i Geofysik

Jeg startede oprindeligt på Matematik-studiet, men fandt ud af, at jeg savnede at beskæftige mig med fysik og kemi. Så da jeg faldt over Geoscience, var det lige noget for mig. Her på Geoscience kombinerer man flere felter inden for naturvidenskaben, og det, synes jeg, er rigtigt spændende.

Mange tror, at geologi og geoscience kun handler om sten, men det gør det ikke; det handler om så meget mere end det. Jeg synes, det er interessant, at vi anvender matematikken og fysikken til at forstå naturlige processer.
På Geoscience består undervisningen både af forelæsninger og opgavetimer, hvilket jeg rigtigt godt kan lide, og det gør også, at vi studerende får et tæt forhold til underviserne.
Der er generelt et rigtigt godt fællesskab på hele uddannelsen, da her ikke er så mange studerende, og der er sociale arrangementer, hvor man kan lære studerende fra de andre årgange at kende. Det er også rart som studerende her, at vi er gode til at hjælpe hinanden med opgaver på tværs af både årgange og faglige specialiseringer, synes jeg. 

Jeg er så heldig, at jeg også har et studiejob her på Geoscience, og det er jeg rigtigt glad for, da det betyder, at jeg kan fordybe mig i en faglighed ud over den, der er på mit studie.
Lige nu er jeg i gang med mit speciale, som jeg laver som et erhvervsspeciale med Region Midtjylland, hvor jeg arbejder mere i en ingeniørpræget retning. Det har givet mig indsigt i, hvor mange forskellige jobs der er derude, når man har læst en kandidat på Geoscience.
Man bliver tit spurgt, hvad man vil arbejde med efter studiet, men det er svært at svare på, synes jeg. For vi kan arbejde med mange ting, når vi er færdige; både her i Danmark og ude i den store verden. Jeg håber på, at jeg kan komme til at arbejde med vedvarende energikilder, for eksempelvel planlægning af vindmøller, eller kystsikring.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Læs videre og bliv kandidat

Geoscience er bygget op som en treårig bacheloruddannelse, der kan efterfølges af en toårig kandidatuddannelse, hvor du opnår titlen cand.scient. Med en bachelor i Geoscience kan du for eksempel vælge at tage en kandidat i Geologi eller Geofysik. 

Læs i udlandet

Institut for Geoscience har en mangeårig tradition for internationalt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i blandt andet Europa, USA, Canada og Australien. Du har derfor gode muligheder for at studere en periode ved et af de mange udenlandske universiteter, som universitetet har udvekslingsaftaler med. Et udlandsophold er relevant, især hvis du vil arbejde i udlandet, men også hvis du foretrækker job i Danmark. 

En verden af jobmuligheder

En bachelor i Geoscience giver en bred grunduddannelse, der kvalificerer direkte til de fleste hovedtyper af geo-jobs. Mange bachelorer går dog videre på en kandidatuddannelse i Geologi eller Geofysik.

Kandidatuddannelsen i Geologi lægger særlig vægt på geologiske materialer, processer og sammenhænge, rettet mod jobs med vægt på håndtering af geologiske problemstillinger med geodata og arbejde i felten.

Kandidatuddannelsen i Geofysik lægger særlig vægt på fysiske og beregningsmæssige kompetencer, rettet mod jobs med vægt på håndtering og vurdering af data og modeller.

Begge uddannelser konsoliderer jobkompetencerne bredt inden for geovidenskab. Færdiguddannede fra begge uddannelser finder ofte jobs inden for de samme sektorer, herunder kvalitetssikring af grundvand, energi, mineralråstoffer og bygge- og anlægsopgaver, hvor deres forskellige kompetencer supplerer hinanden.