Du er her: AU » Uddannelse » Bachelor » Geoteknologi

Geoteknologi

Bacheloruddannelsen i Geoteknologi - Introduktion

"Vi arbejder med virkelige projekter, så det er meget sjovt at se, hvordan de professionelle har valgt at løse en problemstilling, man selv har siddet med. Vi var i starten på mange små ekskursioner og virksomhedsbesøg rundt omkring i Jylland. Vi har set på forurenede områder, vandværker og andre geologisk interessante områder. Fx har vi skullet undersøge de forskellige blotlagte jordlag i klinter."

Rasmus Jes Petersen, studerer geoteknologi

Menneske, natur og teknik

  • Har du tænkt på, hvor afhængige vi mennesker er af rent vand?
  • Er du fascineret af, hvordan mennesker verden rundt indretter sig og på godt og ondt udnytter jordens ressourcer?
  • Vil du gerne arbejde med naturen, og med hvordan den kan beskyttes?
  • Vil du gerne udnytte jordens ressourcer på en skånsom måde, eller rette op på skader, som allerede er sket i naturen?
  • Ønsker du en uddannelse, der kombinerer naturvidenskab og teknisk videnskab?

Så er den nye civilingeniøruddannelse i geoteknologi en mulighed.

En praktisk videnskab

Geoteknologi kombinerer naturvidenskabelig erkendelse med tekniske videnskaber. Kombinationen betyder, at du som studerende lærer at udvikle praktiske måder at kortlægge, beskytte og udnytte jordens ressourcer på. Samtidig bliver du i stand til at finde og skabe løsninger, som kan rette op på skader forårsaget af naturødelæggelse og forurening.

Et centralt emne i studiet er vand og vandkvalitet. Vidste du, at det faktisk er vandet, der gør, at vi overhovedet kan holde varmen på denne planet? Og at det er vandet, der er på spil, når vejret bliver rigtig vildt? Eller vidste du, at en almindelig dansk familie i gennemsnit bruger 500 liter drikkevand om dagen?

Vores drikkevand bliver pumpet op fra de overfladenære lag, der ofte er påvirket af menneskelig aktivitet såsom landbrug, industri og byudvikling. Rent drikkevand er således ikke længere en selvfølge. Derfor er der behov for geoteknologer, som kan sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne.

Civilingeniør i geoteknologi

Efter endt bacheloruddannelse kan du fortsætte i flere forskellige spændende retninger bl.a. på en 2-årig civilingeniør-uddannelse i biosystemteknologi eller teknisk geologi, hvor du opnår titlen cand.polyt. (civilingeniør). Du kan også vælge i stedet at fortsætte på kandidatuddannelsen i geologi, hvorved du bliver cand.scient.

Beslægtede bacheloruddannelser:

Studieskift på Science

Hvis du efter første studieår vil skifte til en anden naturvidenskabelig uddannelse, kan det i de fleste tilfælde lade sig gøre. Da uddannelserne er fleksibelt opbygget, kan du oven i købet ofte skifte uden at det forlænger din samlede studietid.

Optagelsesområdenummer: 22133

Eksempler på mulige kandidatuddannelser

  Vil du have en pjece om uddannelsen?

Vidste du at...

klik på studievejlederen

Læs mere om studiemiljøet ved Science and Technology

Læs diplom- eller civilingeniør på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet. Læs mere på www.iha.dk

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 02.05.2012

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk