Japanstudier
Bacheloruddannelsen i Japanstudier - Studieliv
Undervisningen
Undervisningen på Japanstudier foregår for det meste som holdundervisning. I undervisningen vil du og dine medstuderende skulle deltage aktivt i diskussioner, ligesom du jævnligt skal holde oplæg. Du vil også komme til at lave opgaver og øvelser som for eksempel lytteøvelser og rollespil.
Tabellen viser et eksempel på et ugeskema på 1. semester (propædeutik):
| Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | |
| 8-10 | Introduktion til Japans historie | Grammatik og tekstlæsning | Konversation | ||
| 10-12 | Grammatik og tekstlæsning | Introduktion til Japans historie | Gruppearbejde | Skriftlige øvelser | |
| 12-14 | Grammatiske øvelser | Konversation Hold 2 | |||
| 14-16 |
Læsegrupper
På Japanstudier bliver I opfordret til at inddele jer i læsegrupper. Dette er vigtigt både for det faglige og sociale, da I både kan udveksle faglige ting, lære af hinanden og derudover mødes udenfor den almindelige undervisning.
Campusliv
Udover studierne, findes der en masse andre tilbud du kan benytte dig af i din fritid:
- Asiatisk Fagudvalget: Dette er de studerendes politiske organ, hvor der diskuteres alt fra studieordninger til julefrokoster og udflugter. Fagudvalget består af studerende fra både Sydasienstudier, Kinastudier og Japanstudier, og det er alle tiders sted at møde andre studerende. Fagudvalget står også for at arrangere fester, fredagsbarer og forevisning af asiatiske film for de studerende.
- Asiatisk Fredagsbar: Hver måned bliver der arrangeret asiatisk bar, der som regel er en tema-bar med yderst favorable priser. Barudvalget arrangeret også den årlige julefrokost og hjælper generelt med at sikre et godt studiemiljø.
Samtidig er der en lang række tiltag og aktiviteter på Aarhus Universitet, som også er i japanstudierstuderendes interesse. For eksempel gæsteforelæsninger, studiestartmesser, seminarer og Kapsejlads.




