Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny uddannelse skaber eftertragtede profiler

Datavidenskab er en ny uddannelse på Aarhus Universitet, men hvad går den ud på? Asger Hobolth, Professor på Datavidenskab, giver den korte version her, og forklarer, hvorfor der er store forventninger til big data og stor efterspørgsel på nyuddannede, der kan arbejde med det. Foto fra YouTube

De studerende, der til september starter på Aarhus Universitets nye uddannelse, Datavidenskab, får en særligt eftertragtet profil, når de er færdiguddannede. Og de kan komme til at arbejde inden for et væld af forskellige sektorer, fortæller Institutleder på Institut for Matematik, Jacob Schach Møller, som er en af drivkræfterne bag uddannelsen. ”Big data er kommet for at blive, og vi er kun lige i begyndelsen af et stort eventyr”, siger han.

”Der samles mere og mere data ind i vores samfund – det man kalder big data. Det kan fx være data fra sensorer, fra sundhedsvæsenet eller fra finansverdenen. Vi ved simpelthen mere og mere om, hvad der foregår i verden, fordi der samles data ind om, hvad folk foretager sig, hvordan de har det, og hvordan penge flytter sig – bare for at nævne nogle eksempler. Men for at man kan anvende den viden til noget, skal man være i stand til at analysere disse enorme datasæt og finde ud af, hvad de fortæller os”, siger Jacob Schach Møller.

Det kræver kompetencer inden for flere forskellige fagområder at lave dataanalyser af denne karakter, og både det private erhvervsliv og den offentlige sektor har hårdt brug for medarbejdere, der har den specifikke, faglige profil. Det er derfor, Aarhus Universitet har etableret uddannelsen Datavidenskab. Her får de studerende de færdigheder, der kræves for at håndtere og analysere big data.

Fra matematik til machine learning

”På Datavidenskab lærer de studerende først grundlæggende matematik, statistik og programmering”, fortæller Jacob Schach Møller. ”Senere lærer de om mere avanceret statistik, algoritmer, machine learning og neurale netværk, og de får indsigt i databaser og datastrukturer. På tredje år kan man så fordybe sig i emner, man er særligt interesseret i – f.eks. bioinformatik eller programmering – eller man kan blive klogere på nogle af de sektorer, hvor datavidenskaben anvendes i særligt høj grad – f.eks. finansiering, automatisering eller sundhedsområdet. Mulighederne er faktisk uendelige”.

Hvad kan man blive?

Der er store forventninger til, hvad big data kommer til at gøre os i stand til – fra at udvikle kunstig intelligens til at skabe fremtidens transportsystemer, lave intelligent markedsføring og forebygge sygdomme. Derfor er der også stor efterspørgsel på nyuddannede, der kan arbejde med store datamængder – og behovet forventes at stige kraftigt. Og derfor tør Jacob Schach Møller godt garantere, at der står et job klar til kandidater fra Datavidenskab.

”Kandidater fra Datavidenskab kan fungere som både projektmedarbejdere og ledere – og de kan skabe værdi i lige den sektor, der interesserer dem mest”.

Læs mere om Datavidenskab på bachelor.au.dk/datavidenskab/