MEDICINALKEMI

udvikling og fremstilling af lægemidler og deres påvirkning af den menneskelige organisme

Introduktion

Medicinalkemi kombinerer kemi med sundhedsvidenskabelige og molekylærbiologiske fag. Du starter med en introduktion til medicinalkemi og får en solid kemisk uddannelse krydret med molekylærbiologiske og sundhedsfaglige fag samt støttefagene matematik og fysik.

Hverdagen på Medicinalkemi

Undervisningen på Medicinalkemi bygger på forelæsninger, teoretiske øvelser, opgaveregning og computerøvelser. Du arbejder sammen med dine holdkammerater med eksperimenter i laboratorier, og I udarbejder rapporter over eksperimenterne. Her lærer I, hvordan forskellige kemiske stoffer fremstilles, og I arbejder med stoffernes struktur og egenskaber.

Kemi med sundhedsvidenskabeligt fokus

Medicinalkemi bygger på grundlæggende fag som organisk kemi, uorganisk kemi, fysisk kemi og teoretisk kemi. Du kombinerer din kemiske viden med sundhedsvidenskabelige fag som fysiologi og cellebiologi. Du lærer om kroppens processer, hvordan de ændres ved sygdomme, og hvordan lægemidler kan afhjælpe disse forandringer. I løbet af uddannelsen skal du specialisere dig i enten analyse, struktur og design eller inden for organisk syntese.

Karrieremuligheder

Som bacheloruddannet i Medicinalkemi kan du læse videre på en række kandidatuddannelser. Eksempelvis kandidatuddannelsen i Medicinalkemi, som kan give dig jobmuligheder inden for både medicinalindustrien, fødevareindustrien og sundhedsvæsenet. Du kan arbejde sammen med læger, biologer og farmaceuter om udvikling og fremstilling af medicin, diagnostiske værktøjer og vacciner.

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22150

 

For at søge denne uddannelse kræves:

En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik A og Kemi B
      eller
    • Fysik A og Bioteknologi A
      eller
    • Fysik B og Kemi A
      eller
    • Geovidenskab A og Kemi A

 

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor,) samt 
  2. andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier.

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A

Optagelsen 2019

Fra og med optagelsen i 2019 indføres et karakterkrav på mindst 7,0 i gennemsnit (uden hurtigstartsbonus) i den adgangsgivende eksamen og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A.

Adgangsprøve

Ansøgere, som ikke opfylder eller ikke forventes at opfylde karakterkravet på minimum 7,0 i Matematik A samt et gennemsnit på 7,0 (uden hurtigstartsbonus) i den adgangsgivende eksamen, kan søge optagelse via en adgangsprøve. En bestået adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen d. 15/3 kl. 12 middag.

Kvote 2 kriterier

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, altså flere ansøgere som består adgangsprøven, end der er studiepladser, vil følgende kriterier indgå i vurderingen af disse ansøgere:

  • Score fra adgangsprøven
  • Gennemsnit i Matematik A
  • Gennemsnit i den adgangsgivende eksamen.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Medicinalkemi kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op samt hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Her kan du også læse om eksamensformer og eksamenskrav. 

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Medicinalkemi kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

 

 

Sammenligning mellem beslægtede uddannelser

Herunder kan du læse en sammenligning af de tre beslægtede uddannelser Molekylærbiologi, Molekylær medicin og Medicinalkemi.

Molekylærbiologi

På Molekylærbiologi studerer du molekylære processer og problemstillinger hos mennesker, dyr, planter og mikrober. Molekylærbiologi er en tværfaglig uddannelse som indeholder grundfag fra biologi, kemi, matematik og statistik. Fagene danner grundlag for dit arbejde med molekylærbiologi og biokemi samt uddannelsens detaljerede studier af celler, DNA, RNA, proteiner og signalmolekyler. Udover de obligatoriske grundfag består uddannelsen af mere specialiserede fag indenfor molekylærbiologi, biokemi, bioinformatik, proteomics, immunologi og cellebiologi. I den sidste del af bacheloruddannelsen supplerer du med viden og kompetencer fra fag som biologi, kemi eller fødevareteknologi.

Molekylær medicin

Bacheloruddannelsen i Molekylær medicin er en retning indenfor molekylærbiologien, der beskæftiger sig med undersøgelsen af sygdomme ved hjælp af molekylærbiologiske metoder. Præcis som på Molekylærbiologi bliver du undervist i de naturvidenskabelige fag, andelen af naturvidenskab er dog mindre på Molekylær medicin. Undervisningen i de molekylærbiologiske discipliner er den samme som på Molekylærbiologi.

Medicinalkemi

Medicinalkemi er en kemisk uddannelse, hvor hovedvægten ligger på kemiske fag med et stort naturvidenskabeligt indhold. Forståelsen af molekylers opbygning, stabilitet og syntese er omdrejningspunktet på Medicinalkemi ligesom forståelse for molekylers (lægemidlers) påvirkning af kroppen. På Medicinalkemi kan du enten specialisere dig i fremstilling/syntese af nye lægemidler eller i metoder til at undersøge vekselvirkningen mellem et lægemiddel og dets biologiske mål. På Medicinalkemi vil du derfor have en del molekylærbiologiske fag samt farmakologi.

Studieliv

Hverdagen på Medicinalkemi

På bacheloruddannelsens første to år har du omkring 25 undervisningstimer om ugen. Derudover skal du regne med at bruge 20 til 25 timer om ugen på forberedelse, selvstudium, opgaveregning og rapportskrivning. I løbet af uddannelsen falder antallet af undervisningstimer, mens graden af selvstændigt studiearbejde øges. 

Et typisk skema for 2. kvarter på bacheloruddannelsen i Medicinalkemi kan for eksempel se således ud: 

Mandag

8-11: Medicinalkemiens videnskabsteori (teoretiske øvelser)

11-12: Uorganisk kemi (forelæsning)

12-14: Calculus 2 (teoretiske øvelser) 

Tirsdag

12-14: Uorganisk kemi (teoretiske øvelser)

14-17: Calculus 2 (laboratorieøvelser) 

Onsdag

12-14: Calculus 2 (forelæsninger) 

Torsdag

9-12: Medicinalkemiens videnskabsteori (forelæsning)

12-15: Uorganisk kemi (teoretiske øvelser) 

Fredag

8-12: Uorganisk kemi (laboratorieøvelser)

12-14: Calculus 2 (forelæsning) 

Selvstændigt arbejde og fællesskab på hold

Fra starten af studiet kommer du på et hold, som du primært kommer til at have laboratorieøvelser og opgaveregning med. Dette hold fungerer stort set som en klasse, som du kender det fra gymnasiet. Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger, teoretiske øvelser og laboratorieøvelser. De teoretiske øvelser og laboratorieøvelserne foregår som holdundervisning, hvor forelæsninger kan være flere hundrede studerende. 

Forskning og undervisning - to sider af samme sag

Uddannelsen på Medicinalkemi foregår primært ved Institut for Kemi. Undervisningen tager udgangspunkt i den nyeste forskning fra instituttet, og dine undervisere forsker alle inden for forskellige fagområder. Det betyder, at dine undervisere formidler den nyeste viden fra forskerverdenen, hvilket gør undervisningen aktuel og nærværende.

Studerende: De kemiske processer i kroppen er fascinerende

”Jeg læser medicinalkemi, fordi jeg både er fascineret af biokemi i bred forstand og af de processer, der foregår i kroppen, når den udsættes for kemisk påvirkning. Hvad sker der for eksempel med insulinniveauet i kroppen hos en diabetiker, efter at vedkommende har spist?”

Sara Ehrhorn, bachelorstuderende på Medicinalkemi 

Kemishow, UNF og @lkymia

På Institut for Kemi kan du få faglig sparring og arbejde med opgaver i studiecaféen, og du kan deltage i forskellige sociale initiativer og arrangementer. Du kan eksempelvis blive en del af Kemishow, som bruger hverdagens kemikalier på en overraskende og spektakulær måde i imponerende eksperimenter. Du kan være med i @lkymia, som er instituttets festforening, der arrangerer fredagsbar næsten hver fredag samt 4-5 store fester i løbet af året. Du vil også stifte bekendtskab med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, bedre kendt som UNF, der organiserer forskellige foredrag, sommerlejre og virksomhedsbesøg.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Læs to år mere og bliv kandidat

De fleste bacheloruddannede fra Medicinalkemi læser videre på en kandidatuddannelse. Bacheloruddannelsen i Medicinalkemi giver dig adgang til kandidatuddannelserne i Kemi og Medicinalkemi, og du har også mulighed for at læse videre på andre studier som for eksempel Bioinformatik, Biologi, Biomedicinsk teknik/biomedicinsk teknologi samt Molekylærbiologi. 

Jobmulighederne findes overalt

Som færdiguddannet medicinalkemiker kan du arbejde i både medicinalindustrien, fødevareindustrien og inden for sundhedsvæsenet. Det kan eksempelvis være på sygehusenes laboratorier med kliniske diagnosemetoder. Medicinalkemikere arbejder ofte sammen med læger, biologer og patienter om udviklingen af medicin, diagnostiske værktøjer og vacciner.