Du er her: AU » Uddannelse » Bachelor » Molekylærbiologi

Molekylærbiologi

Bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi - De studerende fortæller

Anne Sophie Rothe, 1. årsstuderende i molekylærbiologi

Det var hårdt at starte, synes jeg. Det var en helt fremmed verden, og jeg havde ikke prøvet noget lignende før. Men jeg kunne jo se, at det var muligt at komme igennem. Det kan man ellers være i tvivl om efter de første to måneder.

Jeg har længe villet være ingeniør, så det var lidt et tilfælde, at jeg endte med at læse molekylærbiologi. Jeg havde egentligt søgt ind på tre ingeniørstudier og havde molekylærbiologi som min fjerdeprioritet, men efter jeg havde søgt ind, gik det op for mig, hvor teknisk ingeniørstudiet er, og det er ikke lige mig. Så jeg fik lov til at ændre min prioritering, så molekylærbiologi blev min førsteprioritet.

Et studium med fremtid

Jeg valgte at flytte til Aarhus fra København for at læse, og vidste egentligt ikke så meget om, hvad det var for et studium. Det gode ved det første år er, at man kommer godt rundt, men jeg er da blevet overrasket over, hvad molekylærbiologi egentligt er. Det hele bliver meget hurtigt meget småt! I starten var der mange støttefag, og det var først efter det første halve år, at man fik nogle af de fag, man synes er rigtig spændende.

Men jeg synes nu det er et rigtigt spændende studium og et godt bachelorstudium, der giver adgang til mange forskellige kandidatemner. Og så er det dejligt, at der er så meget fremtid i de ting, vi kan lave, for eksempel inden for medicin eller fødevarer. Det giver rigtigt meget mening at arbejde med noget, der kan betyde noget for mange mennesker.

De fleste synes det er svært

Det var hårdt at starte, synes jeg. Det var en helt fremmed verden, og jeg havde ikke prøvet noget lignende før. Socialt var der meget at komme efter fra starten, og jeg brugte mit hold rigtigt meget som støtte. Men fagligt blev vi fuldstændigt kastet ud i det. Jeg snakkede en del med ældre studerende, og kunne jo se, at det var muligt at komme igennem. Det kan man være i tvivl om efter de første to måneder.

Mit råd til andre vil være at holde fast. Man skal lære, hvordan man laver kemirapporter, går i laboratoriet, og hvordan man læser. Der er meget at lære. Men det kommer jo hen ad vejen. Og så husk: de fleste synes det er svært. Det er virkelig rart ikke at være alene om det, for man kan godt gå at tro, at man er den eneste. Så det er vigtigt, at man har et godt hold, når man starter, som man kan være tryg ved og støtte sig til – vi er jo alle i samme båd. Det første halve år mødtes vi med vores tutorer cirka hver anden uge, så de gjorde også meget for at sikre, at vi havde det godt.

Her efter det første år er der stadig meget at lave, men jeg er faldet til både i Aarhus og på studiet, og har lært, hvordan man bruger sin tid bedst muligt, når man læser, og når man går til eksamen. Vi har mange eksamener, og i begyndelsen kunne jeg ikke lade være med at tænke “sæt nu, hvis jeg dumper”. Men det bliver mere hverdagsagtigt at gå til eksamen, og man får en mere afslappet tilgang til det som tiden går.

Både teoretisk og praktisk undervisning

Ud over forelæsninger har vi også holdundervisning med ph.d.-studerende. Det er virkeligt godt. De er vildt engagerende og gode til at lære fra sig. Undervisningen er mere som i en klasse, og man har mulighed for at stille spørgsmål på en anden måde end i auditoriet. Vi kommer også i laboratoriet, og det er fedt at lave noget praktisk som afveksling fra det teoretiske.

Det gode ved studiet er, at vi er rundt om mange biologiske fag inden for det humane område. Vi kommer godt rundt om processerne i kroppen – det synes jeg er rigtigt spændende. Vi er blevet introduceret for så mange nye ting, at man sagtens kan falde over noget, man ikke troede var spændende, som så viser sig at være det. Jeg har for eksempel ændret fokus undervejs fra at ville arbejde i medicinalindustrien til at have fundet ud af, at jeg vil arbejde med fødevarer og ernæring.

Eskild Landgrebe, 1. årsstuderende på Molekylærbiologi

Da jeg valgte studiet, var jeg ikke helt afklaret med, om det var det jeg ville, men jeg kunne se, at der var mange muligheder for valg af forskellige faglige retninger og også gode jobmuligheder bagefter.

Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår og var ude at rejse, så jeg sad på New Zealand, da jeg skulle vælge studium. Jeg vidste, det skulle være noget med biologi og kemi, men var ellers åben over for både sted og studium. Så jeg gik på nettet og surfede rundt på de forskellige valgmuligheder.

Et bredt studium med mange jobmuligheder

Jeg syntes molekylærbiologi lød spændende, fordi uddannelsen var meget bred, og der var meget valgfrihed. Da jeg valgte det, var jeg ikke helt afklaret med, om det var det jeg ville, men jeg kunne se, at der var mange muligheder for valg af forskellige faglige retninger og også gode jobmuligheder bagefter.

Det interessante ved studiet er fordybelse i den del af biologien, hvor man lærer om kroppens processer og metabolismer. Der følger ligeledes en fordybelse i kemien, hvor man lærer, hvilke ”byggesten” kroppen er bygget af. Man behøver ikke have stor passion eller viden i kemi og biologi, men man skal være åben for nyt og spændende læren.

En del af et fællesskab

Før jeg begynde, havde jeg et billede af, at man på universitet fortsat ville have holdundervisning, som man kender det fra gymnasiet. Sådan er der også, når vi gennemgår opgaver, mens selve forelæsningerne foregår i store auditorier med et par hundrede mennesker. På den måde får man et sammenhold og nogle at knytte sig til. Jeg synes ideen om, at det er ens eget ansvar at studere er fin, da alle har hver sin metode at lære og forstå. Undervisningen er et tilbud – og derved ikke forpligtende, men af egen erfaring kan det anbefales at møde op, både for faglig og social fremgang.

Inden jeg begyndte, havde jeg en frygt for at studiet var for nørdet, eller at jeg ikke svingede med folk – her var ”Rusturen” en rigtig god åbner. Jeg havde nogle fantastisk sjove dage, og fandt ud af, at de andre jo var folk, som mig selv, der elsker at studere, men også godt kan lide lidt sjov og ballade.

Der er meget nyt at vænne sig til

Der var meget at vænne sig til, da jeg startede. Jeg var ikke sikker på at det var det rigtige studium og skulle vænne mig til andre undervisningsformer, samtidigt med at jeg var ny i Aarhus. Efter nogen tid finder man sin egen rytme, og så føles det lidt lettere og mere overskueligt. Det er meget individuelt, hvad der virker der. Man skal lære at være selvforvaltende, men det kommer.

Der har været mange støttefag her på det første år, men efter jul er vi begyndt at have nogle af de fag, man skal bruge videre, så nu har vi fået åbnet op for posen af spændende emner.

Hvis jeg skal give nogle gode råd til andre, der skal starte, så er det at give dig tid til at vænne dig til studiemåden og livet her, men også huske at det er universitetsniveau, hvilket kræver selvdisciplin. Det er godt at engagere sig i foreninger eller debatfora, så man ved, hvad der sker omkring en. Det har jeg gjort, og i dag møder jeg altid folk jeg kender, når jeg går rundt på universitetet.

Kristina Pagh Kristensen, studerer molekylærbiologi

  • Kristina Pagh KristensenDet der fascinerer mig ved naturvidenskab er, at der hele tiden er nye ting at opdage. I gymnasiet hed det ofte, at ”sådan er det bare, og det må I lære udenad”. Her på universitetet møder jeg professorer ved forelæsningerne, som har opdaget den ene eller den anden ting ved cellerne, eller, hvis kollega på instituttet står bag noget af det, vi har læst om i lærebøgerne. Det er fantastisk.

  • Jeg er fascineret af forskerverdenen og vil gerne en dag blive en af de kloge mennesker på instituttet. Alternativt kunne jeg forestille mig et job i industrien med at fremstille fremtidens medicin. Man arbejder i øjeblikket på at fremstille medicin til fx cancerpatienter, som ikke har de bivirkninger, vi kender i dag. Et af forsøgene går ud på at fremstille medicin ved hjælp af planter.

Peter Skottrup, forskerstuderende i bioteknologi

Peter Skottrup er uddannet kandidat i molekylærbiologi. Efterfølgende startede han på en forskeruddannelse i bioteknologi. I sit forskningsprojekt bruger Peter Skottrup sin specialisering i proteinkemi fra Aarhus Universitet til at udvikle biosensorer, som kan identificere svampesporer, der forårsager sygdomme i planter.

Peter Skottrup, forskerstuderende i bioteknologiPå sigt kan projektet få stor betydning for vandmiljøet. I dag holder landmændene nemlig sygdommene nede ved at sprøjte hele marken med kemikalier (fungicider), selvom det måske kun er dele af marken, der er smittet med svampene. Derfor arbejder man i projektet på at udvikle fremtidige biosensorer, som kan bruges til at screene marken regelmæssigt og identificere inficerede områder. Med denne viden kan man lave præcis pletsprøjtning på de sygdomsramte områder og derved nedsætte fungicidforbruget.

  • Vores biosensorer er baseret på brugen af antistoffer, som vi udvikler ved at sprøjte svampesporer ind i mus, som dermed bliver ”vaccineret” og begynder at danne antistoffer mod sporerne.

  • Antistofproducerende celler kan så udtages fra musen og smeltes sammen med udødelige cancerceller. På den måde får vi nogle udødelige celler, der producerer antistof, som kan dyrkes i laboratoriet. Efterfølgende kan vi isolere antistofferne og bruge dem til at udvikle detektionsprincipper i laboratoriet. Vi bruger sensorer, som kan måle bindingen af antistof til svampesporerne, og derved omdanne et biologisk signal til et elektronisk signal. Dette gør os i stand til at identificere om sporerne er til stede og i hvor store mængder.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 11.04.2014

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk