Du er her: AU » Uddannelse » Bachelor » Molekylærbiologi

Bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi

MOLEKYLÆRBIOLOGI

Studiet af molekylære processer problemstillinger hos mennesker, dyr, planter og mikrober.

Introduktion

Molekylærbiologi er en tværfaglig uddannelse som indeholder grundfag fra biologi, kemi, matematik og statistik. Fagene danner grundlag for dit arbejde med molekylærbiologi og biokemi samt uddannelsens detaljerede studier af celler, DNA, RNA, proteiner og signalmolekyler.

Hverdagen på Molekylærbiologi

Undervisningen på Molekylærbiologi bygger på forelæsninger, holdundervisning og laboratorieøvelser. Udover de obligatoriske grundfag består uddannelsen af mere specialiserede fag indenfor molekylærbiologi, biokemi, bioinformatik, proteomics, immunologi og cellebiologi. I den sidste del af bacheloruddannelsen supplerer du med viden og kompetencer fra fag som biologi, kemi eller fødevareteknologi.

Specialisering på bacheloruddannelsen

På Molekylærbiologi kan du præge din uddannelse i forskellige retninger via valgfag. Du kan eksempelvis arbejde med områder som molekylære årsager til udvikling af kræft, biologiske årsager til demens, du kan gennemføre genetiske undersøgelser eller medicinsk diagnostik. Du kan også udføre proteomanalyser på forskellige biologiske problemstillinger, eller give dig i kast med design og fremstilling af målrettet medicin.

Karrieremuligheder

De fleste bacheloruddannede i Molekylærbiologi fortsætter på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi. Du kan også gå i retning af andre kandidatuddannelser som eksempelvis Kemi eller Biologi. Som kandidat kan du arbejde inden for molekylærbiologisk- og medicinsk forskning, i biotek- og medicinalindustrien, inden for patentadministration, inden for hospitalsvæsenet eller som forsker eller udvikler i fødevareindustrien.

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22155

Adgangskrav 

For at søge denne uddannelse kræves:

 En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A

Hvis du mangler nogle fagniveauer kan du tage dem som suppleringskurser. Læs mere om supplering.

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret.

Der vil dog være mulighed for betinget optagelse, hvis der inden den 5. september i ansøgningsåret foreligger dokumentation for beståede specifikke adgangskrav.

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende: 1) gennemsnit af særligt relevante fag samt 2) andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier.

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A

Uddannelsens opbygning

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Studieliv

Hverdagen på Molekylærbiologi

De to første år på bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi har du cirka 20 undervisningstimer om ugen. Samtidig skal du regne med at bruge omtrent samme antal timer på forberedelse, selvstudier, opgaveregning og rapportskrivning. Molekylærbiologi er altså et fuldtidsstudium – også selvom antallet af skemalagte timer falder i løbet af uddannelsen. 

Et skema for 2. kvarter i bacheloruddannelsen i molekylærbiologi kan for eksempel se således ud:

Mandag

8-9: Uorganisk kemi (forelæsning)

9-12: Calculus 2 (laboratorieøvelser)

12-14: Uorganisk kemi (teoretiske øvelser) 

Tirsdag

9-10: Introduktion til fysiologi (forelæsning)

12-16: Uorganisk kemi (laboratorieøvelser) 

Onsdag

10-11: Introduktion til fysiologi (laboratorieøvelser)

12-14: Calculus 2 (forelæsning) 

Torsdag

8-9: Introduktion til fysiologi (forelæsning)

10-12: Calculus 2 (teoretiske øvelser)

12-14: Uorganisk kemi (teoretiske øvelser)

14-15: Uorganisk kemi (forelæsning) 

Fredag

11-12: Introduktion til fysiologi (teoretiske øvelser)

12-14: Calculus 2 (forelæsning)


Undervisning og gruppearbejde

I den første del af studiet kommer du på et hold med cirka 20 studerende, som har samme skema og følger den samme undervisning. Dette hold fungerer stort set som en klasse, som du måske kender det fra gymnasiet. Undervisningen i kurserne foregår som en kombination af forelæsninger, teoretiske øvelser og laboratorieøvelser. Ved forelæsningerne er alle studerende på årgangen samlet, mens de teoretiske øvelser og laboratorieøvelserne afvikles som holdundervisning. 

Studerende: Naturvidenskaben arbejder sammen i molekylærbiologi

”Det tiltaler mig meget, at molekylærbiologien ser på biologiske problemer på et molekylært niveau og bruger andre naturvidenskabelige felter til at forstå biologiske problemer. Vi har blandt andet haft kursus i fysisk biokemi, hvor vi arbejder med fysiske målemetoder, og hvordan man undersøger proteiner.” Rasmus Kjeldsen, bachelorstuderende på Molekylærbiologi.

Foreninger på Molekylærbiologi

Hvis du gerne vil møde nogle af dine mange medstuderende andre steder end i auditoriet eller i klasselokalet, så er der masser af muligheder for det. For eksempel har de studerende på Molekylærbiologi deres eget faglige forum, Molekylærbiologisk Studenterråd, kaldet MoGens. Her kan du blandt andet være med til at diskutere studiet, arrangere studieture og møde andre studenterpolitikere på universitetet. Du kan også blive medlem af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), som hver torsdag aften arrangerer naturvidenskabelige foredrag. 

Fredagsbar med atmosfære

Hver anden fredag er der fredagsbar i Die Rote Zone, som ligger i biohuset. Her har du mulighed for at snakke med studerende på alle årgange eller med dine undervisere over en kold drik. Du kan også finde molekylærbiologer i andre fredagsbarer og til fester på Kemi, Biologi og Fysik.

Karriere

Fordyb dig på kandidatuddannelsen

Hovedparten af de studerende vælger efter bacheloruddannelsen at fortsætte på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi. Du har også mulighed for at tage en kandidatgrad inden for områder som fødevareteknologi, molekylær ernæring, bioinformatik, kemi/medicinalkemi, biologi eller geologi. På din kandidatuddannelse vil du opnå en yderligere specialisering gennem dit valg af kurser.

Arbejdet som molekylærbiolog

Omkring to tredjedele af molekylærbiologerne uddanner sig til forskere. De finder typisk job ved universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner eller på det private arbejdsmarked. Det kan være inden for medicinal- og sundhedsindustrien, den moderne højteknologiske fødevareindustri eller virksomheder, der udfører forskning eller har en stærk forskningstilknytning. Som molekylærbiolog kan du eksempelvis arbejde med, hvordan man transporterer medicin ind i specifikke organer i kroppen, eller du kan finde frem til, hvordan et receptormolekyle i hjernen ser ud, eller hvordan planter omdanner atmosfærisk kvælstof til gødning. 

Jobportrætter: Se hvad molekylærbiologer kan arbejde med

I videoerne herunder kan du se eksempler på, hvad uddannede molekylærbiologer kan arbejde med. Mød Tania som er uddannet molekylærbiolog og nu arbejder med fødevarelovgivning, og mød Mie der er uddannet i molekylærbiologi og kemi og nu arbejder som gymnasielærer.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 11.12.2014

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk