• Det der fascinerer mig ved naturvidenskab er, at der hele tiden er nye ting at opdage. I gymnasiet hed det ofte, at ”sådan er det bare, og det må I lære udenad”. Her på universitetet møder jeg professorer ved forelæsningerne, som har opdaget den ene eller den anden ting ved cellerne, eller, hvis kollega på instituttet står bag noget af det, vi har læst om i lærebøgerne. Det er fantastisk.

• Jeg er fascineret af forskerverdenen og vil gerne en dag blive en af de kloge mennesker på instituttet. Alternativt kunne jeg forestille mig et job i industrien med at fremstille fremtidens medicin. Man arbejder i øjeblikket på at fremstille medicin til fx cancerpatienter, som ikke har de bivirkninger, vi kender i dag. Et af forsøgene går ud på at fremstille medicin ved hjælp af planter.

Peter Skottrup, forskerstuderende i bioteknologi

Peter Skottrup er uddannet kandidat i molekylærbiologi. Efterfølgende startede han på en forskeruddannelse i bioteknologi. I sit forskningsprojekt bruger Peter Skottrup sin specialisering i proteinkemi fra Aarhus Universitet til at udvikle biosensorer, som kan identificere svampesporer, der forårsager sygdomme i planter.

På sigt kan projektet få stor betydning for vandmiljøet. I dag holder landmændene nemlig sygdommene nede ved at sprøjte hele marken med kemikalier (fungicider), selvom det måske kun er dele af marken, der er smittet med svampene. Derfor arbejder man i projektet på at udvikle fremtidige biosensorer, som kan bruges til at screene marken regelmæssigt og identificere inficerede områder. Med denne viden kan man lave præcis pletsprøjtning på de sygdomsramte områder og derved nedsætte fungicidforbruget.

• Vores biosensorer er baseret på brugen af antistoffer, som vi udvikler ved at sprøjte svampesporer ind i mus, som dermed bliver ”vaccineret” og begynder at danne antistoffer mod sporerne.

• Antistofproducerende celler kan så udtages fra musen og smeltes sammen med udødelige cancerceller. På den måde får vi nogle udødelige celler, der producerer antistof, som kan dyrkes i laboratoriet. Efterfølgende kan vi isolere antistofferne og bruge dem til at udvikle detektionsprincipper i laboratoriet. Vi bruger sensorer, som kan måle bindingen af antistof til svampesporerne, og derved omdanne et biologisk signal til et elektronisk signal. Dette gør os i stand til at identificere om sporerne er til stede og i hvor store mængder.