Molekylærbiologi
Bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi - Forskningseksempler

Kvælstoffikserende rodknolde
Forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik arbejder bl.a. på at finde en naturlig erstatning for kunstgødning. Mangel på kvælstof er en alvorlig hindring for tilstrækkelig fødevareproduktion i mange lande, og der forsvinder kvælstof fra markernes næringsstofkredsløb, hver gang der høstes afgrøder. Samtidig er kvælstofholdig kunstgødning årsag til miljøproblemer verden over. En stor del af omdannelsen af kvælstof sker i rodknolde på bælgplanters rødder ved hjælp af symbiose med den kvælstoffikserende bakterie, Rhizobium, men der er både dyrkningsmæssige, ernæringsmæssige og kulturelle begrænsninger for, hvor stor andel bælgplanter har i sædskiftet. Man har derfor i mange år drømt om at udvikle andre kvælstoffikserende basisafgrøder ved at overføre evnen til at indgå i symbiose med Rhizobium-bakterien til andre planter.
Forskerne i Aarhus har fundet et gen i en plantemutant, der laver spontane rodknolde, og det giver håb om, at man måske på længere sigt kan starte celledelinger, der fører til rodknolddannelse i planter, der ikke normalt laver rodknolde. Hvis dette er muligt, kan man måske efterfølgende få Rhizobiumbakterien til at komme ind i knoldene og starte en binding af kvælstof. En stor del af omdannelsen af kvælstof vil så kunne foregå ad naturlig vej, hvorved brug af kvælstofkunstgødning vil kunne reduceres kraftigt eller med tiden helt afskaffes.

Celledræbende sortilin
Forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik har bestemt den tredimensionelle atomare struktur af proteinet sortilin. Sortilin er medvirkende til celledød i hjernen efter blødninger og blodpropper. Den nye viden om strukturen giver en dybere forståelse af visse grundlæggende processer, der er aktive ved celledød i hjernen, ved udviklingen af Alzheimers sygdom, type II diabetes og maniodepressive lidelser. Kendskabet til sortilins struktur vil gøre det muligt at designe en molekylær markør, der gør det nemmere at se forskel på normale og syge celler og dermed forbedre mulighederne for en tidlig forebyggende eller behandlende indsats.




