NANOSCIENCE

Videnskaben om naturens helt små byggeklodser - atomer og molekyler

Introduktion

Nanoscience er en tværfaglig uddannelse, hvor du følger kurser i både fysik, kemi og molekylærbiologi. Uddannelsen giver dig mulighed for at udvikle unikke materialer, funktioner og egenskaber i næsten alt, hvad vi omgiver os med.

Hverdagen på Nanoscience

Undervisningen på Nanoscience bygger på forelæsninger og holdtimer i kombination med praktiske øvelser og projekter. Hver dag er pakket med mange timer på forskningsinstituttet iNANO, hvor du blandt andet arbejder med fag som introduktion til nanoteknologi, nanokarakterisering og eksperimentelle nanoøvelser.

Verdens mindste detaljer

På Nanoscience arbejder du på nanoskalaen, hvor en nanometer svarer til en milliardtedel af en meter. Det er cirka 100.000 gange mindre end diameteren af et menneskehår. Du arbejder altså med de allermindste detaljer i udviklingen af fremtidens teknologier inden for områder som materialer, energi, miljø, kommunikation, elektronik og sundhed.

Karrieremuligheder

Som bacheloruddannet i Nanoscience kan du læse videre på en række kandidatuddannelser. Eksempelvis kandidatuddannelsen i Nanoscience, som kan give dig jobmuligheder inden for en lang række naturvidenskabelige områder lige fra nanomedicin og bioteknologi til funktionelle materialer og energi/miljø-sektoren.

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22160 

For at søge denne uddannelse kræves:

En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B
      eller
    • Fysik B og Bioteknologi A
      eller
    • Geovidenskab A og Kemi B

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor) samt 
  2. andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier.

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A

Optagelsen 2019

Fra og med optagelsen i 2019 indføres et karakterkrav på mindst 7,0 i gennemsnit (uden hurtigstartsbonus) i den adgangsgivende eksamen og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A.

Adgangsprøve

Ansøgere, som ikke opfylder eller ikke forventes at opfylde karakterkravet på minimum 7,0 i Matematik A samt et gennemsnit på 7,0 (uden hurtigstartsbonus) i den adgangsgivende eksamen, kan søge optagelse via en adgangsprøve. En bestået adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen d. 15/3 kl. 12 middag.

Kvote 2 kriterier

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, altså flere ansøgere som består adgangsprøven, end der er studiepladser, vil følgende kriterier indgå i vurderingen af disse ansøgere:

  • Score fra adgangsprøven
  • Gennemsnit i Matematik A
  • Gennemsnit i den adgangsgivende eksamen.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Nanoscience kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Det er også her, du kan læse om eksamensformer og eksamenskrav.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Nanoscience, kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

 

 

Studieliv

Hverdagen som studerende på Nanoscience

Det første år på Nanoscience er du på et hold, som består af cirka 20 studerende. I har mange undervisningstimer sammen, og du skal regne med at have mellem 25 og 30 skemalagte timer om ugen. Du kommer til at bruge cirka samme antal timer på forberedelse, så du skal altså regne Nanoscience som et fuldtidsstudie. 

Her kan du se et eksempel på et skema for 2. kvarter på Nanoscience

Mandag

9-11: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

11-12. Uorganisk kemi (forelæsning)

12-14: Uorganisk kemi (teoretiske øvelser) 

Tirsdag

8-12: Uorganisk kemi (laboratorieøvelser)

12-14: Mekanik og termodynamik (forelæsning)

14-17: Calculus 7 (laboratorieøvelser) 

Onsdag

10-12: Calculus 2 (teoretiske øvelser)

12-14: Uorganisk kemi (teoretiske øvelser)

14-16: Calculus 2 (forelæsning) 

Torsdag

12-13: Uorganisk kemi (forelæsning)

12-14: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

14-16: Mekanik og termodynamik (laboratorieøvelser) 

Fredag

8-10: Mekanik og termodynamik (forelæsning)

10-12: Calculus 2 (forelæsning)                     

Studerende: Tværfaglighed skaber synergi

”Det karakteristiske ved Nanoscience-studiet er i’et i iNANO, som står for interdisciplinary, hvilket betegner, at studiet er tværfagligt. Den største force ved nanoscience er, at der opstår synergi, når man kombinerer de forskellige fagområder. Ved at bruge de forskellige fagområder får man lov til at være kreativ, og man kan prøve at skabe noget nyt ud fra små dele og kombinere disse til enten en ny teknologi eller ny grundforskning.”

Mathias Jørgensen, bachelorstuderende i nanoscience 

Et førende forskningsmiljø

På Nanoscience bliver du en del af et aktivt, internationalt orienteret forskningsmiljø på forskningscentret Interdisciplinært Nanoscience Center, kaldet iNANO. Du får adgang til avanceret udstyr i øvelsesforløbene, og i de afsluttende projektforløb kommer du ud til den absolutte forskningsmæssige frontlinje. Derudover skaber det internationale forskningsmiljø gode muligheder for udlandsophold på den følgende kandidatuddannelse. 

Nanocafé – få svar på dine spørgsmål til pensum

Ved den ugentlige Nanocafé kan du lave opgaver og rapporter i grupper med dine medstuderende. Underviserne, der er forskere ved iNANO-centeret, kommer forbi for at hjælpe. Her kan du i en hyggelig og afslappet atmosfære få svar på alle de spørgsmål, du måtte have til ugens pensum, få lavet de sidste opgaver eller få et par hints til laboratorierapporten inden du smutter i fredagsbaren og holder weekend. 

Nanorama

Studenterforeningen på Nanoscience, Nanorama, afholder både festlige fredagsbarer og spændende faglige arrangementer som foredrag og virksomhedsbesøg. 

Nanoshow

Nanoshowet er skabt af en gruppe studerende, som har samlet en række underholdende og spændende nanoeksperimenter, der demonstrerer nanovidenskabens mange fænomener og anvendelser. Det overordnede formål er at give en forståelse for, hvad nanostørrelsen er, hvilke anderledes kræfter der her er på spil, hvilke ting der rent faktisk har nanostørrelse, og hvordan det er muligt at ’se’ og manipulere med noget så småt. 

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Byg videre på din uddannelse med en kandidat

Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en to-årig kandidatuddannelse i Nanoscience. På kandidatuddannelsens første år følger du videregående kurser efter et individuelt studieprogram, som du opbygger i samarbejde med en faglig vejleder. Igennem dette program bliver du specialiseret inden for enten nanokemi, nanofysik eller molekylærbiologi– mulighederne for fordybelse inden for dit interessefelt er mange.

Kun din fantasi sætter grænser

Som kandidatuddannet fra Nanoscience er du kvalificeret til at udføre forsknings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige institutioner som i private virksomheder. Du kan eksempelvis arbejde inden for medico-sektoren, i industrien inden for nye materialer eller med bioteknologi.

Ved iNANO kører forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med cirka 100 danske virksomheder, og du kan som kandidat- og forskerstuderende samle erfaring fra samarbejde med virksomhederne. I nogle situationer vil overgangen fra studie til job derfor blive glidende, da virksomheder og studerende opnår et godt samarbejde, som kan fortsætte efter studietidens ophør.

Jobportræt: En forsker i det private

Den 12/12 2012 klokken 12 blev Niels Ramskov Bøje færdig med sin kandidat i nanoscience på Aarhus Universitet. I dag arbejder han i virksomheden Fertin Pharma, som producerer nikotintyggegummi. Her arbejder han med forskning og produktudvikling.

Niels Ramskov Bøje havde regnet med, at han skulle have en ph.d., men planerne blev ændret, og i dag forsker han i og udvikler nikotintyggegummi. Og selv om det ikke blev til den velkendte ph.d. på Aarhus Universitet, fik han alligevel lov til at forske, som han ønskede.

”Jeg havde altid troet at jeg skulle have en ph.d. og være forsker i den akademiske verden. Men under mit speciale indså jeg, at der måske var andre veje at gå. I dag arbejder jeg som forsker – men i det private i stedet. Det har selvfølgelig ikke den samme faglige tyngde, men til gengæld er det man laver tættere på virkeligheden og et rigtigt produkt. Tyggegummi er noget vi alle kender til, men der ligger en masse viden og udvikling bag, især når det er til medicinsk brug”, siger Niels Ramskov Bøje.

Når Niels Ramskov Bøje tænker tilbage på tiden på universitetet, er det med en helt ny erfaring, som han gerne vil give videre til nuværende og kommende studerende:

”Vælg kurser med omhu. Vi får aldrig chancen for at få så meget viden, som når vi er studerende. Skal du vælge et ekstremt snævert videregående kursus, eller skal du tage værktøjsfaget som du kan bruge mere bredt? Måske ville det være en god ide at tage lidt mere statistik eller noget programmering. Arbejdsgivere jubler over ord som Quality By Design (QbD), Design of Experiments (DoE) og Lean. Så hvis man kan bare lidt af det, er man allerede mere interessant end andre kandidater. Og så skal man huske, at dyb faglighed ikke er alt. Det helstøbte, velfungerende menneske er mindst lige så vigtigt.”