STATSKUNDSKAB

Fakta om uddannelsen
Kvote 1 2018: 9,7 (Standby: 8,9)   |   Kvote 2 2018: 8,8 (Standby: 8,3) (Vejledende)  
Undervisningssprog: Dansk  | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Statskundskab bygger på politologi, som er videnskaben om politik. Du får indsigt i teorier om samfundet, det politiske system og samspillet mellem politisk ledelse, organisationer, samfundsinteresser og borgere.

Introduktion

Interesserer du dig for politik og samfund? Så er Statskundskab noget for dig. Blandt de mange interessante spørgsmål, du kommer til at arbejde med på statskundskabsstudiet, er: Hvorfor stemmer vælgerne som de gør? Hvordan arbejder Folketinget og embedsværket? Hvorfor har Danmark en af verdens meste generøse velfærdsstater? Hvordan varetager stormagterne deres interesser i det internationale system?

Dagligdagen på Statskundskab

Undervisningen på Statskundskab er bygget op om forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer, hvor du holder oplæg, deltager i diskussioner og løser opgaver. Du kommer til at studere fag som politisk teori, sociologi, økonomi, international politik, offentlig forvaltning og metode. Du bliver undervist af nogle af landets dygtigste politologer, der bygger undervisningen op omkring den nyeste viden. På kandidatdelen er der gode muligheder for at læse i udlandet eller komme i praktik på fx ambassader eller i et ministerium.

Karrieremuligheder

De fleste bachelorer i Statskundskab vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i Statskundskab, som er en direkte overbygning på bacheloruddannelsen. Uddannelsen åbner døren til mange forskellige stillinger internationalt og nationalt. Som kandidatuddannet kan du eksempelvis arbejde som konsulent, fuldmægtig eller i en lederstilling ved danske myndigheder og organisationer. Du vil også kunne arbejde i EU, i internationale organisationer og NGO’er.

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22425

 

For at søge denne uddannelse kræves:

En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

 

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Fra og med optagelsen i 2020 varsles en minimumskvotient på 7,0 i kvote 1 (kvotient med bonus for A-fag men uden hurtigstartbonus).

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se forneden) samt 
  2. andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier.

Kvote 2 fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Uddannelsens opbygning

Bacheloruddannelsen i Statskundskab tager tre år og består af fag, som giver dig indsigt i, hvordan det danske og internationale politiske system fungerer. Derudover vil du stifte bekendtskab med redskabsfag som økonomi og metode. Uddannelsens opbygning sigter dermed mod at give dig en generel samfundsmæssig indsigt og teoretisk forståelse, som sikrer dig kompetencerne til at arbejde bredt med samfundsmæssige problemstillinger efter endt uddannelse.

De første fag

Når du starter på Statskundskab, skal du det første semester have tre forskellige fag, der introducerer til – og er en forudsætning for – resten af uddannelsen.  

Politologisk introduktionskursus giver dig en grundig indføring i det danske og internationale politiske system. Faget fungerer som en brobrygger fra samfundsfaget i gymnasiet til Statskundskab på universitet, og du vil kunne genkende mange emner fra tidligere – men niveauet vil være højere og mere avanceret, så du bliver fagligt udfordret og får udviklet og skærpet dine analytiske kompetencer.

Metode introducerer dig til forskellige samfundsvidenskabelige metoder, herunder hvordan man designer en videnskabelig undersøgelse, indsamler data så du bliver i stand til at lave solide og  overbevisende kvalitative og kvantitative analyser.

Videnskabsteori analyserer og beskriver historiske og nutidige teorier om samfundsvidenskabens karakter og berettigelse. Sammen med Metode I & II giver Videnskabsteori dig solide redskaber til at lave selvstændige, gennemtænkte samfundsvidenskabelige analyser.

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Statskundskab, kan du finde yderligere information om de enkelte fag, studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

SE STUDIEORDNING FOR STATSKUNDSKAB

Studiediagrammet

Studiediagrammet beskriver hele forløbet på bacheloruddannelsen i Statskundskab. Du kan klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieliv

Studielivet på Institut for Statskundskab bliver en essentiel del af din uddannelse og dagligdag. Studielivet rummer både faglige og sociale aspekter, som du som studerende har mulighed for at tage aktiv del i.

Det faglige studiemiljø

På Institut for Statskundskab er du tilknyttet Business and Social Sciences (BSS) der er et af i alt fire fakulteter på universitetet. Fakultetet rummer ud over Statskundskab og søsterstudiet Samfundsfag uddannelser som Økonomi, Jura og Psykologi.

Når du begynder på universitetet inddeles du og dine medstuderende i hold a ca. 30 personer. Holdene bliver din base på størstedelen af bacheloren.

Fra studiestarten bliver du tilknyttet en læsegruppe, der dannes på jeres hold. Læsegrupperne er en essentiel del af studielivet på Statskundskab. Det er i læsegruppen, at I løser opgaver, forbereder jer og holder oplæg til de forskellige fag.

Et typisk semester med undervisning på statskundskab varer fra enten september til december eller februar til maj og er oftest bygget op omkring forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer. Først kommer forelæsningen, der afholdes i nogle af universitetets største auditorier på tværs af årgangen. Efter forelæsningerne mødes læsegrupperne og løser opgaver før holdtimen. På den måde arbejder du som studerende med emner ad flere omgange gennem pensum, forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer.

Statskundskab er et fuldtidsstudie, selvom den skemalagte undervisning på bacheloren typisk udgør 12-16 timer om ugen. En stor del af det at være studerende på uddannelsen består derfor i forberedelse, hvilket bl.a. indebærer at læse pensum, arbejde i læsegruppen og aflevere skriveøvelser. Nedenfor kan du se et eksempel på en typisk uge på 1. semester på uddannelsen.

Mandag

8-10: Forberedelse

10-12: Forelæsning i Metode I

12-14: Holdundervisning i Politologisk Introduktionskursus

14-16: Forberedelse

Tirsdag

8-14: Forberedelse

14-16: Forelæsning i Politologisk Introduktionskursus

16-18: Holdundervisning i Videnskabsteori

Onsdag

8-12: Forberedelse

12-14: Holdundervisning i Politologisk Introduktionskursus

14-16: Forberedelse

Torsdag

8-10: Forelæsning i Videnskabsteori

10-16: Forberedelse

Fredag

8-10: Forelæsning i Politologisk Introduktionskursus

10-12: Holdundervisning i Metode I

12-14: Forberedelse

Det sociale studieliv på Statskundskab

På din første dag på studiet bliver du budt velkommen og taget godt imod af vores tutorer, som er ældre studerende på instituttet. Du bliver vist rundt på universitetet, får opbygget et stærkt kendskab til dit hold og søsterhold og får svar på alle de spørgsmål, du har omkring både studiestart og studielivet.

Der er mange muligheder for at engagere sig på Statskundskab. Uanset om du er til idrætslivet, studenterpolitik, festforeningen, politiske foredrag eller noget helt femte, så findes der en forening for dig. Som studerende kan du være med i foreninger som eksempelvis:

Politologisk Forening (PF)

PF er Institut for Statskundskabs sociale samlingspunkt. Foreningen arrangerer blandt andet foredrag, caféaftenener og én årlig studietur. Derudover afholder PF også fire store fester per semester. 

Foreningen Kandestøberen

Kandestøberen er et blad for de studerende og ansatte på Institut for Statskundskab. Bladet består af en redaktion på 15-20 studerende, og det udkommer fire gange per semester.

StatsRådet

Hvis du vil være med til at sikre de bedst mulige forhold for studerende ved Statskundskab, så skal du melde dig ind i StatsRådet. Rådets vigtigste opgave er at repræsentere de studerende i universitets forskellige organer. 

Idrætsforeningen Statskundskab

På Statskundskab kan du også blive en del af studiets stolte fodboldforening, som træner og spiller kamp hver uge. Udover fodbolden arrangerer foreningen også en række sociale arrangementer i løbet af sæsonen. Det er blandt andet med til at sikre et socialt netværk på tværs af årgangene på studiet.

Studiebyen Aarhus

Aarhus er særligt kendt for, at der er strande og skov en kort cykeltur væk samt kulturelle arrangementer, der finder sted hele året rundt. I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende – det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.  Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og det betyder, at du får lov til at rykke frem i køen og få tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter din studiestart. Læs meget mere om Studiebyen Aarhus’ mange tilbud og boliggaranti.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på. 

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Som bachelor i Statskundskab bliver du først og fremmest i stand til at analysere og overskue komplekse politiske, organisatoriske og samfundsvidenskabelige problemstillinger. Du får en bred viden om samfundsforhold og politik, og du bliver kort sagt specialist i at være generalist inden for det politologiske område. 

Langt de fleste bachelorer i Statskundskab vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i Statskundskab. Mange færdiguddannede kandidater fra Statskundskab bliver ansat i ministerier, kommuner og regioner. Her vil du typisk arbejde med sagsbehandling, analyse- og planlægningsarbejde eller sekretariatsbetjening. Du har også gode muligheder for at arbejde i private virksomheder, hos konsulentbureauer eller i politiske partier og organisationer. 

Som bachelor i Statskundskab kan du også vælge at udvide din bacheloruddannelse til et hovedfag i Samfundsfag. Kombinerer du efterfølgende det fag med et gymnasierettet tilvalg, kan du undervise i gymnasiet. 

Kandidat

Bacheloruddannelsen i Statskundskab giver dig mulighed for at læse videre på en lang række kandidatuddannelser. Herunder følger et par eksempler på uddannelser, som andre studerende tidligere har valgt:

  • Kandidatuddannelsen i Statskundskab, hvor du i langt højere grad får mulighed for at specialisere dig inden for de områder, du finder interessante.
  • Kandidatuddannelsen i Europastudier, hvor du får en bred viden om europæiske forhold – politiske såvel som historiske og kulturelle.
  • Kandidatuddannelsen i International Studies, hvor du tilfører din samfundsfaglige viden et langt mere internationalt perspektiv. 

Du kan læse mere om forskellige karrieremuligheder her