FAQ om ansøgning

FAQ OM ANSØGNING

Log in-problemer

Jeg kan ikke logge ind?

  • Hvis du allerede har oprettet din ansøgning, skal du sørge for at logge ind på helt samme måde, som da du oprettede ansøgningen. Det kan desuden hjælpe at skifte browser. Eksempler på browsere er Mozilla Firefox, Internet Explorer, Google Chrome og Safari. Vi anbefaler, at du bruger Mozilla Firefox, når du logger på ansøgningssystemet.
  • Der kan også være tale om en midlertidig fejl, luk alle åbne vinduer ned og prøv venligst igen. Hvis du fortsat oplever problemer, kan du udfylde denne hjælpeformular, og vi vil hjælpe dig så hurtigt som muligt.

Hvad betyder WAYF?

  • WAYF betyder ”Where are you from”. WAYF er en digital logintjeneste, der bruges til at logge på det digitale ansøgningssystem via den institution, der kender dine login-oplysninger (WAYF = Where are you from). Det er derfor også din hjeminstitution du skal vælge på WAYF-listen over institutioner, når du logger ind og ikke navnet på det universitet, hvor du vil søge ind. 

Computer/internet

Når jeg kommer ind i ansøgningssystemet, står der ”Missing Ressource” ved alle punkter, hvad skal jeg gøre?

  • Tjek at du logger på ansøgningssystemet korrekt.
  • Det kan være en midlertidig fejl, luk alle åbne vinduer ned, genstart computeren og prøv venligst igen. Gentager fejlen sig, vent venligst en times tid, mens den midlertidige fejl vil blive rettet.
  • Hvis dette ikke virker, skriv venligst til tilvalg@au.dk og beskriv hvilke problemer du møder. Vedhæft gerne et skærmbillede.

Hvad skal min skærmopløsning være?

  • Vi anbefaler, at du har en skærmopløsning på 1024 for at få vist det bedst muligt tilpassede ansøgningsskema.

Hvilken type dokumenter kan jeg vedhæfte?

  • Du kan vedhæfte følgende type dokumenter: Word (doc og docx), PDF, JPG, JPEG, TIFF og GIF.

Jeg får at vide, at jeg ikke kan vedhæfte filen, da den er for stor?

  • På nuværende tidspunkt er der en begrænsning på filstørrelsen på 20.000 KB. Hvis dine filer er for store, skal du klippe bilagene op i mindre bidder, dvs. du skal gemme bilagene i flere separate dokumenter. 

Ansøgning

Jeg er ekstern ansøger og bliver bedt om at vedhæfte et godkendelsesskema?

  • Hvis du læser det centrale fag på din uddannelse på et andet universitet end Aarhus Universitet, vil du i ansøgningsskemaet, under fanebladet ”Krav og forudsætninger”, blive bedt om at uploade en ”Underskrevet godkendelse fra dit hjemmeuniversitet”. Her skal du vedhæfte dette godkendelsesskema (bachelortilvalg), udfyldt og underskrevet af dit hjemuniversitet, hvis du søger om optagelse på et bachelortilvalg. Søger du om optagelse på et kandidattilvalg skal du vedhæfte dette godkendelsesskema (kandidattilvalg), udfyldt og underskrevet af dit hjemuniversitet.

 

Ansøgning – Særligt for bachelortilvalg

Jeg er allerede indskrevet på ét bachelortilvalg, men har fortrudt mit valg. Kan jeg søge om at skifte tilvalg? 

  • Fra den 1. september 2015 vil det ikke længere være muligt at skifte tilvalg. Søger du om optagelse på et tilvalg med henblik på studiestart i september 2015, er dit valg af tilvalg bindende. Hvis du bliver optaget på et tilvalg med studiestart i september 2015 og efterfølgende ønsker at skifte til et andet tilvalg, vil det som udgangspunkt blive betragtet som en udmeldelse fra hele din bacheloruddannelse – både fra dit centralfag og tilvalg. Alle studerende, der søger om optagelse på et tilvalg, opfordres derfor til grundigt at overveje, hvilket tilvalg de ønsker at søge om optagelse på, og hvordan de vil prioritere deres tilvalgsønsker.

 

Hvordan angiver jeg prioriteter på de tilvalg jeg gerne vil søge?

  • Det første tilvalg, du søger, bliver automatisk din første prioritet. Hvis du bagefter søger endnu et tilvalg, vil du, når du trykker ”send ansøgning”, blive spurgt om, hvilken prioritet dine søgte tilvalg skal have. Der får du mulighed for at ændre i prioriteten af alle dine søgte tilvalg, også den du søgte som det første tilvalg.
  • Det er ikke muligt, at ændre i dine prioriteter, efter ansøgningsfristen. Derfor er det vigtigt, at du fra starten nøje overvejer, hvordan du vil prioritere dine ansøgninger.
  • Det er vigtigt, at du sørger for at få søgt om optagelse på alle de tilvalg (op til 4 prioriteter), du ønsker at blive taget i betragtning til, før ansøgningsfristen. Husk at der ikke er garanti for at alle bachelortilvalg bliver oprettet og at der på nogle tilvalg er adgangsbegrænsning, hvorfor det er en god ide at søge om optagelse på mere end ét bachelortilvalg.

Ansøgningsfristen er passeret, og jeg har ikke fået søgt om optagelse på tilvalg. Hvad gør jeg?

  • Hvis der efter ansøgningsfristens udløb stadig er ledige pladser, vil der blive åbnet for en ny ansøgningsrunde, hvor du vil kunne søge om optagelse på de tilvalg, der udbydes i denne runde. Dokumentationsfristerne for antal beståede ECTS er de samme som ved den oprindelige ansøgningsrunde.

Efter du har søgt

Jeg har ikke modtaget nogen kvitteringsmail. Hvad gør jeg?

  • Du modtager ikke en kvittering via e-mail. Hvis du har sendt din ansøgning, vil du modtage en kvitteringsbesked under fanebladet ”Beskeder” inde i ansøgningssystemet. Vi opfordrer alle til at tjekke deres ansøgning og beskeder i ansøgningssystemet løbende, da alle beskeder angående din ansøgning sendes via ansøgningssystemet.
  • Når du modtager en besked i ansøgningssystemet, modtager du også en adviseringsmail på den mail, der er knyttet til din ansøgning. Denne mail er ikke en kvittering, blot en orientering, om at du har modtaget en besked i ansøgningssystemet. Adviseringsmails fanges ofte af dit spamfilter, husk derfor at tjekke dit spamfilter. Har du logget ind med et Universitets-login vil adviseringsmailen blive sendt til din studiemail.
  • Særligt for (tidligere) AU-studerende:
    Hvis du tidligere har været studerende ved Aarhus Universitet og logger på ansøgningssystemet via dine ”gamle” log ind oplysninger til mit.au.dk, skal du sikre, at du har adgang til den e-mailadresse, der er knyttet til din selvbetjening. Al kommunikation imellem universitetet og ansøgerne foregår via ansøgningssystemet og det er derfor vigtigt, at du får at vide, hvornår der ligger meddelelser under fanen ”Beskeder” i ansøgningssystemet.
  • Du kan få adgang til din post.au.dk mailadresse ved at klikke på ”Web-adgang til post.au.dk”. Du skal her følge vejledningen til hvordan du logger ind. Hvis du bliver spurgt om webstedets sikkerhedscertifikat skal du klikke på ” Fortsæt til dette websted (anbefales ikke)”. Når du er logget ind, kan du indstille kontoen til at videresende e-mails fra din AU-mail til din private hotmail, g-mail eller anden konto. Det gør du ved at klike på ”Indstillinger”, ”Opsætning” og under punktet ”Videresendelse af e-post” skrive din private e-mail konto. Du vil nu modtage mails fra Universitetet i din private mailboks.

Hvornår kan jeg forvente svar?

  • Se under Vigtige datoer for bachelortilvalg, hvis du søger om optagelse op et bachelortilvalg.
  • Se under Vigtige datoer for kandidattilvalg, hvis du søger om optagelse på et kandidattilvalg.

Hvordan/hvornår eftersender jeg dokumenter?

  • Se under Vigtige datoer for bachelortilvalg.
  • Se under Vigtige datoer for kandidattilvalg, hvis du søger om optagelse på et kandidattilvalg.

Har du andre spørgsmål om optagelse på et tilvalg eller det digitale ansøgningssystem, kan du skrive en mail til: tilvalg@au.dk