3 trin til dit studievalg

At vælge uddannelse er en stor beslutning. Det kan derfor betale sig at gøre dit forarbejde, så du vælger en uddannelse, der passer lige til dig og dine ønsker.

Udbuddet af uddannelser kan virke overvældende, og det er med at holde tungen lige i munden, når du skal navigere mellem de mange spændende tilbud. For at gøre det hele lidt mere overskueligt, kan det give god mening at dele din beslutningsproces op i overskuelige bidder og så tage en ad gangen:


Søg indad

Før du søger uddannelse, skal du se på dig selv: Hvem er du? Hvad interesserer dig? Hvad motiverer dig? Hvad er du god til? Hvilke typer job kan du se dig selv i? Vær åben.

 

 

Søg bredt

Undersøg derefter, hvilke uddannelser der passer til dig og dine interesser. Hvad har du tidligere overvejet? Hvor lang tid vil du studere? Hvilket studiemiljø passer godt til dig?

 

 

Søg dybt

Udvælg 2-3 muligheder og undersøg dem nærmere. Snak med en studievejleder og deltag for eksempel i åbent hus arrangementer eller studiepraktik. Prioriter uddannelserne efter interesse, og hvordan de opfylder dine krav.