Rasmus Skovgaard Jacobsen, 5. semester religionsvidenskab

23 år, kommer fra Brejning ved Vejle

Før universitetet: har været på højskoleophold og et halvt år i Cape Town

Hvad var det mest overraskende ved at starte på universitetet?

Jeg troede, at universitetsstuderende var sindssygt kloge hoveder, der gik rundt med langt garn og ikke kunne tænke på andet end bøger og, for mit studies vedkommende, religion. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at mine medstuderende er helt normale mennesker.

Hvordan var dit første år som universitetsstuderende?

Det var meget anderledes. Seriøsiteten steg lige en tak. Samtidig følte jeg mig meget ny i den her store by og kunne ikke finde rundt – jeg kunne ikke en gang finde domkirken uden et bykort. Jeg var nødt til at bruge et kort i flere uger. Det var meget overvældende.

Hvad var din største udfordring?

At man skulle læse så meget selv. Der var ikke nogen, der tog fat i nakken på en, og man fik ikke opgaver som i gymnasiet og på HF. Forelæserne kørte derudaf og var egentlig ligeglade med, om man havde læst op på stoffet. Jeg havde måske 4-5 timer på skemaet om ugen. Resten af tiden skulle jeg bruge på at læse. Og når solen skinnede udenfor, var det svært at få mig gejlet op til at sidde inde og studere.

Hvordan løste du problemet?

Det fungerede rigtig dårligt for mig at læse derhjemme, men jeg fandt ud af, at der var læsepladser på Det Teologiske Fakultet. Jeg fik en læseplads midt i første semester, og det fik mig til at tage mig sammen. Jeg sad og læste med folk fra flere årgange, lærte dem at kende og fik et fællesskab med dem. Igennem dem kommer jeg ud med frustrationer og får inputs. Det giver struktur på samme måde som en arbejdsplads, hvor man er sammen med kolleger og går til frokost på bestemte tidspunkter hver dag.

Hvad gjorde du for at skabe et socialt netværk i starten?

Jeg gik meget til fredagsbar og fester. På mit studie har vi været gode til at arrangere ting. Hvis nogen fx har fødselsdag, inviterer de hjem til boller og kakao, ligesom man gjorde i folkeskolen. Vi er 50-60 på en årgang, og det har nok været medvirkende til, at vi har meget sammen. Jeg har meldt mig ind i fagrådet for religionsvidenskab og arabisk og har lært nogen at kende den vej igennem. Jeg er også med i Det Teologiske Fakultets højskoleforening, som tager på hippie-agtige højskoleture en gang om året.

Hvad var din største succesoplevelse?

Jeg er blevet bekræftet i, at jeg godt kan finde ud af at læse på universitetet. Jeg var lidt i tvivl i starten, fordi ingen i min familie har en uddannelse højere end en pædagoguddannelse.

Hvilket råd vil du give nye studerende?

Brug faciliteterne på dit studie. Især tilbuddet om en læseplads fungerede ekstremt godt for mig. Tag med til fester og fredagsbar. Måske møder du ikke nogen fra din egen årgang, men så kan det være, at du bliver venner med studerende fra andre årgange. Selvom du har venner i byen, som ikke har noget med studiet at gøre, så fokusér på at få opbygget et ordentligt studiemiljø for dig selv det første semester. Tag del i aktiviteter, også de kedelige som det studenterpolitiske. Det udvider dit sociale netværk og giver dig bekendtskaber på tværs af årgangene, så du kan få sparring fra studerende på senere semestre.

Lise Lefevre Olsen er studenterinstruktor og specialestuderende i Pædagogisk Psykologi, DPU. Hun giver her gode råd til, hvordan man fagligt kommer godt i gang på studiet.

Hvordan angriber man pensum?

Det er en god idé at prioritere! Da jeg startede, havde jeg sat mig for, at jeg skulle læse det hele. Men jeg fandt ud af, at det kan man ikke. Start med at skimme teksterne for at få overblik over, hvor lang tid det vil tage at læse de forskellige tekster. Dan dig et overblik; har underviseren prioriteret nogle tekster? Hvad synes du er mest interessant? Og hvad skal du bare pløje dig igennem, fordi det er obligatorisk? Prioriter fx også i forhold til sprog, om du skal tage de engelske tekster først, fordi de tager længst tid, eller de danske først for at få en let dag. Uanset hvordan du gør det, er du nødt til at gøre op med dig selv, at du aldrig kan nå at læse det hele – det er min erfaring.

Hvordan bliver man god til at læse?

Det er meget individuelt. Da jeg startede, forestillede jeg mig, at studiet krævede rigtig meget rygrad og disciplin. Men jeg havde også forestillet mig, at det var sværere, end det egentlig er. Jeg troede, at man skulle læse 12 eller 16 timer hver dag, men sådan er det slet ikke. Jeg er blevet god til at læse, ved at lave en hverdag ud af det. Jeg møder kl. 9 hver morgen på statsbiblioteket, sammen med nogle medstuderende, og sidder der til jeg ikke gider mere, hvilket vil sige mellem 15-18. Jeg føler, at jeg står op og går på arbejde, hvor jeg ser andre mennesker, i stedet for at sidde i min egen lille hule.

Hvad er den største faldgrube for nye studerende?

Den største faldgrube på DPU, muligvis også på andre områder, er ensomheden på studiet. Vi har oftest kun forelæsning en gang om ugen, derfor er studiegrupper ubeskriveligt vigtige. En studiegruppe giver dig sparringspartnere, og du ser mennesker hver dag.

Hvad er den største udfordring?

Det kan være rigtig hårdt at læse tekster på engelsk og tysk. Start fra den ene ende af. Jo mere du læser, jo nemmere bliver det. Men det handler om at holde hovedet koldt de første par semestre, indtil du har fået fagsproget ind under huden.

Hvad er dine tre bedste råd til nye studerende?

Socialt samvær er det vigtigste. Vi har lavet forskning her på DPU, der peger på, hvor meget det sociale samvær betyder, for at man kommer godt igennem studiet. Dygtiggør dig ved at benytte alle universitetets forskellige tilbud, fx analysedage, metodedage, karrieredage osv. Og pas på dine ambitioner. Da jeg begyndte at læse havde jeg et kæmpe ambitionsniveau, som jeg slet ikke kunne leve op til. Sæt dig realistiske mål, så du holder hovedet over vandet.