Aarhus Universitets segl

Et sundhedssystem, der kan forbedres: Derfor valgte Søren sit studie

Social arv og ulighed. Et sundhedssystem, der kan forbedres. Strukturel uretfærdighed. Disse var nøgleordene for Sørens valg af studie på Aarhus Universitet. For hvordan kan man blot se til, når ens medmennesker lider?

Søren blev godt nok aldrig valgt som den sidste, når der skulle spilles håndbold dengang i folkeskoletiden. Men den bedste var han heller ikke. Langt fra. Det var Morten. Morten var endda så god, at han en dag i 8. klasse fik chancen på eliteniveau.

Han var dygtig, men hans krop begrænsede ham. For Morten var for tyk. Så tyk, at han blev et mobbeoffer, dengang piger og fester begyndte at fylde.

Han var ellers en fin fyr, Morten. Rar og social. Men hans fysik begrænsede ham i et omfang, der kom til at tegne ham som menneske fremover.

Sundhed, lighed og retfærdighed

23-årige Søren Riis Christiansen læser i dag Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet. Han er vokset op ved Arden i det sydlige Himmerland med idræt som tro følgesvend gennem størstedelen af sit liv. Han lagde ud med fodbold som 3-årig.

I løbet af ungdommen blev sporten til træning på højt plan. Sundhed fyldte rigtig meget, og med en mor, der var sygeplejerske, begyndte Søren at interessere sig for sundhed på et mere generelt plan. Det systemiske. Det strukturelle og samfundsmæssige. Problemerne i sundhedssektoren, som moderen fortalte om, og problemerne som han selv kunne se i verden.

For det var jo ikke kun Morten, der led. Det var ikke kun Morten, der havde brug for hjælp.

”Jeg kan huske, at jeg var meget inspireret af den amerikanske sundhedscoach Chris MacDonald. Det han kunne gøre for folk. Få mennesker til i højere grad at kunne udleve deres fulde potentiale. Det motiverede mig. Måske man kunne gøre det samme med Morten dengang,” siger Søren og fortsætter:

“Når jeg omgås mennesker med tydelige begrænsninger i deres livsudfoldelse, bliver jeg udfordret på min retfærdighedssans. De har ikke nødvendigvis selv valgt det. Det er derfor, jeg er motiveret for at arbejde med sundhed på strukturelt plan”.

Hvorfor var Morten for tyk?

Søren havde altid haft svært ved bare at se til, mens Morten led. Og det er i høj grad på grund af disse ungdommens person-indtryk, at han netop valgte folkesundhed: Hvordan kan man hjælpe sådan en dreng?

”Det var først, da jeg gik i gymnasiet, jeg begyndte at overveje, hvad jeg ville læse. Jeg har brugt meget tid i min ungdom på at spille fodbold på eliteniveau, og det at befinde sig i et elitemiljø betød for mig, at jeg begyndte at interessere mig for præstationsfremme. Hvordan giver man sig selv eller andre de bedst mulige betingelser for at kunne udleve sit potentiale? Jeg begyndte at tale med min familie og i særdeleshed min mor om Morten og de problemer, han havde haft. Om social arv og social ulighed. Dér begyndte min interesse for folkesundhed virkelig at spire,” fortæller Søren.

I dag tænker Søren stadig tilbage på sin gamle hold- og klassekammerat fra folkeskoletiden, når han skal sammenkoble teori og praksis på uddannelsen, og han bruger endda eksemplet som case i både undervisningen og studiegruppediskussioner:

”Med folkesundhedsvidenskaben kan vi se på, hvornår det politisk er i orden at gribe ind over for børn eller familier, hvor der foregår en form for omsorgssvigt. Hvornår må myndighederne/kommunen gribe ind? Hvornår og hvordan skal man påvirke forældrene eller gribe ind over for barnet? Hvad er sundhedsplejerskens rolle i alt det her? Har hun overhovedet en? Og kan man lave nogle konkrete tiltag som f.eks. madlavningskurser til sådanne familier?”

Data og godt netværk

Søren er en af de relativt få mænd, der læser Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet. Der er en klar overvægt af kvinder på uddannelsen, og drengene lærer hurtigt hinanden at kende på tværs af årgange.

Det giver gode muligheder for faglig sparring og et glimrende netværk, som er en stor fordel i forhold til at få studiejobs og job efter endt uddannelse.

”Nogle gange snakker vi om, hvordan det kan være, der er så få drenge, der har fået øjnene op for folkesundhedsvidenskab. Måske det ligger i navnet,” siger han med et grin og fortsætter:

”Der er intet i uddannelsen, der læner sig op ad det, nogle vil kalde kvindedominerede arbejdsområder. Det er en stor fordel at være god til eller have en interesse for matematik. De fleste har sværest ved de statistiske fag, og så skal man have en interesse og et engagement i sundhed som et bredt begreb; ikke bare fysisk, men også mental og social sundhed.”

For Søren betyder det meget at arbejde teoretisk i et bredt sundhedsfagligt spektrum. Han nyder at arbejde med data og forsøger at hjælpe politikere, ledere, læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre med at træffe beslutninger ud fra et dataunderbygget grundlag frem for mavefornemmelser – f.eks. i diskussionen om at hæve prisen på cigaretter eller ej, eller om Idræt skal fylde mere på skoleskemaet.

Studiejob og karriere

I øjeblikket arbejder han med business intelligence i Region Midt.

Her har han et studiejob, hvor han er med til at gøre data let forståeligt for klinikere og ledelserne i regionen og på sygehusene, så de træffer de beslutninger, der er mest hensigtsmæssige for patienterne og sundhedssystemet.

”Der er virkelig mange muligheder i det her fag. Mange muligheder for at arbejde med sundhed på kryds og tværs og mange muligheder for at gøre en forskel på mange forskellige niveauer. Det er fedt at udforske, hvor og hvordan man kan finde rum til forbedringer og potentiale til udvikling i f.eks. virksomheder eller institutioner – og så sætte ind og se, hvordan det gør en forskel,” siger Søren.