Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sådan er det at studere Informationsvidenskab

Hvad er Informationsvidenskab egentlig? Tre studerende fra 2. semester fortæller om deres studie.


Jakob, Monika og Emil er godt i gang på 2. semester på Informationsvidenskab. Her deler de ud af deres erfaringer fra uddannelsen, og de fortæller åbent og ærligt om deres hverdag og drømme for fremtiden. (Tekst og foto: Søren Winther)

Hvad er Informationsvidenskab for en uddannelse?

Jakob: Et multitool til at forstå verden!
Monika: Haha, den er ret skarp.
Jakob: Jamen det er jo virkelig en schweizerkniv af en uddannelse, for du kommer omkring virkelig, virkelig mange emner og mange forskellige fagligheder. Vi arbejder jo både med den tekniske del af IT, den sociale del og hvordan IT kan bruges i organisationer for eksempel.
Emil: Man kan jo sådan lidt højtravende sige, at vi arbejder med at skabe og forstå fremtidens samfund. Vi arbejder jo med, at IT både løser alverdens problemer, men at IT også skaber problemer. Og hvad gør man lige ved det?
Jakob: IT er jo gennemsyret i vores samfund, og det har jo siden starten i 80’erne og 90’erne jo bare fyldt mere og mere og mere. Og derfor er det jo også nødvendigt, at man uddanner nogen, der kan arbejde med området på mange måder. Det er jo nærmest en eller anden form for almen dannelse, vi lærer, når vi lærer om IT fra så mange perspektiver. For IT er jo så fuld af konsekvenser for så mange mennesker, og så er det jo rimelig vigtigt, at der er nogen, der ved en masse om det. Det handler også om at gøre op med den her tankegang om, at IT bare er perfekt, og at der ikke kan gå noget galt.
Monika: I samfundet er det jo sådan lidt sort/hvidt. Enten så elsker vi IT, eller også så hader vi IT. Og der synes jeg egentlig at Informationsvidenskab revolutionerer tingene lidt, for jeg havde aldrig før tænkt over IT som jeg gør nu. Jeg havde altså ikke tænkt over sociologi eller filosofi i forhold til IT før.
Jakob:
Nej, det er fedt at få perspektiver ind fra andre fag. Det er jo ikke sådan, at vi lærer dybden i alle de store filosofiske værker, men vi lærer begreberne og tankegangene derfra, som vi så kan sætte i spil i forhold til de ting, vi arbejder med. Vi kommer jo både omkring sociologi, filosofi, forretning, design, programmering og alt muligt andet, så her er virkelig noget for enhver smag. Det er jo næsten alt inden for de humane videnskaber, vi kommer ind på.
Monika:
Ja, vi plukker jo egentlig alle de fede ting fra en masse andre fag. Og så er det jo også et studie, der er tvunget til at følge med udviklingen. Altså, samfundet og IT rykker sig jo hele tiden, og den udvikling er Informationsvidenskab bare tvunget til at følge med på for fortsat at være et relevant studie. 

Hvordan var det at starte på Informationsvidenskab?

Emil: Det var sgu en fed introuge. Også selvom du sov hele tiden, Jakob.
Jakob:
På hytteturen? Jaeh, der sov jeg egentlig ret meget.
Monika:
Man blev virkelig kastet ud i det lige fra starten med at lære hinanden at kende. Der var jo ikke tid til at være genert. Men det var super fedt med alt det sociale, der var planlagt.
Emil: Alt var jo mega udfordrende i starten. Man vidste ikke, hvor man skulle være henne, man vidste ikke, hvordan man lige skulle gribe tingene an, men igen, der er vi jo alle sammen i samme båd, så efter nogle uger, så er det bare sådan et sted, man hører til.
Monika: Jeg var faktisk i tvivl om, om jeg bare sådan kunne møde op helt grøn uden at vide noget om studiet. Jeg vidste jo ingenting. Og det kunne jeg jo sagtens. Jeg gad måske godt have vidst, at idéen jo ikke er, at man skal kunne faget i forvejen, men at man lærer det hen ad vejen, hvis man er villig til at lægge arbejdet i det. For der er også mange lange og hårde uger, helt sikkert. I starten sad jeg tit bare og gloede på teksterne og tænkte: ”Hvem skriver sådan noget her?”, men nu, hvor vi er lidt længere inde i studiet, så kan jeg pludselig forstå tingene og sætte det i perspektiv rundt om i de forskellige fag, så det har faktisk været lidt en åbenbaring for mig, at selvom man er helt lost, så skal det nok komme.
Jakob:
Nogle gange kan jeg godt savne, at man kan sætte to streger under. At der er et facit. Det er der selvfølgelig i programmering, men i stort set alt andet, vi beskæftiger os med, findes der bare utallige svar og muligheder for at nå frem til en konklusion. Men der er studiet jo også sjovt, for vi er alligevel mange forskellige typer her, og vi har alle sammen plads til at udforske vores egne veje og argumentere for, hvad vi selv synes er rigtigt. Hvis man har det fede argument klar, så kommer der altid en anden med nogle andre argumenter, og de er sgu sikkert lige så rigtige.

Hvad kan du i dag, du ikke kunne, før du startede på Informationsvidenskab?

Jakob: Jeg kan finde ud af at programmere på et godt niveau. Jeg kan skrive det, jeg kan snakke om det på hverdagssprog lige pludselig – jeg kan forklare om det til min familie, uden det bliver teknisk tungt.
Monika:
Selvom vi kun går på 2. semester, så synes jeg allerede, at jeg har nemmere ved at gribe opgaver og tekster an. Jeg har fået mere rutine i at studere, og jeg er rent fagligt meget mere selvsikker, fordi jeg faktisk synes, jeg har lært noget. Jeg tænker meget mere over nu, hvad IT betyder i forskellige sammenhænge. Altså, at IT ikke bare er løsningen på alt, men at det er nødt til at blive belyst fra forskellige vinkler og med forskellige fagligheder for at kunne fungere optimalt.

Hvordan er hverdagen på Informationsvidenskab?

Emil: Jeg kan virkelig mærke, at det er nyt det her med, at jeg er herre over min egen tid. Det var jeg ikke i gymnasiet – der var skemaet herren over mig. Her er der jo ikke mødepligt eller noget, så der er andre faktorer, der gør, at man møder op og laver sine ting. Og det er helt klart en omvæltning og med til at gøre dig voksen lige pludselig.
Jakob:
Ja, det er jeg helt enig i. Jeg ser faktisk også studiet som et fuldtidsarbejde, så jeg lægger ret mange timer heroppe i løbet af ugen. Også selvom jeg har nogle dage, hvor jeg ikke er 100% produktiv, så sørger jeg for at sidde heroppe. Weekenderne holder jeg hovedsageligt fri.
Monika:
Men det kan du kun gøre, fordi du er så god til at bruge mange timer heroppe i løbet af ugen. Jeg læser tit om søndagen, hvis vi har forelæsning om mandagen. Lige for tiden har vi et skema, hvor vi har to hverdage om ugen, hvor vi ikke skal møde til undervisning. Det åbner jo virkelig op for, at man skal være god til at prioritere sin tid og finde ud af, hvordan man lærer bedst. Altså, nogen læser bedst om natten.
Emil: Det gør jeg!
Monika: Ja, der kan du bare se. På den måde er det meget op til en selv at finde ud af, hvordan man bedst lærer de ting, man skal.
Jakob: Vi er jo ikke et kæmpe stort studie, men alligevel stort nok til, at der for eksempel sker virkelig meget socialt. Så hverdagen er jo sådan en blanding af, at man sidder selv og dyrker faget, man diskuterer og forbereder ting i grupper, man er til forelæsning, laver et eller andet socialt. Det hele bliver blandet meget godt i løbet af en uge, synes jeg.
Monika: Jeg synes også, det er fedt, vi har de her mindre hold med holdundervisning, hvor det er lidt mere som i en klasse.
Jakob:
Og så mærker man også i hverdagen, at det er mange forskellige typer, der læser Informationsvidenskab. Det er en mega fed påvirkning at få. Altså, du har læst Filosofi før, Monika, der er en fodboldnørd, der er programmeringshajer, der er nogen, der er gode samfundsanalytikere. Og samspillet mellem de forskellige typer er bare vildt inspirerende.

Hvordan arbejder man på Informationsvidenskab?

Jakob: Både underviserne og undervisningen lægger meget op til, at vi arbejder i grupper og gør tingene sammen. Men personligt, så arbejder jeg faktisk mest alene. Det er måske nok fordi, jeg lidt har min egen måde at studere på. Jeg kan godt lide at læse foran, og når jeg sidder med teksterne selv, så har jeg nemmere ved at få tingene lært og gjort, hvis jeg sidder selv med det. Jeg er selvfølgelig med i gruppearbejdet også, og nogen deler for eksempel teksterne op mellem sig i grupperne og lærer bedst på den måde. Men jeg er sgu nok lidt en stræbertype, for jeg vil gerne læse det hele, for så forstår jeg tingene bedst. Andre lærer jo ligeså meget som mig ved at læse de referater, de andre fra gruppen giver af teksterne. Det sparer de også en masse tid ved. Det er jo faktisk vildt forskelligt, hvad folk gør.
Monika:
Hvis man er glad for gruppearbejde, så er der masser af plads til det, men der er også plads til at læse selv og så sparre med gruppen bagefter. Men det er jo sådan noget, man stille og roligt finder ud af både med sig selv og med sin gruppe. Og miljøet på Informationsvidenskab lægger jo også bare op til, at alle deler med hinanden, så der er ikke konkurrence indbyrdes eller mellem læsegrupperne.
Emil:
Vi er jo ikke så store hold, så der er rigtig god mulighed for at have en masse dialog og diskussion og arbejde på tværs af grupper. Jeg kan godt lide, at det skifter så meget, hvordan vi arbejder. Det er meget fleksibelt.
Monika:
Jeg vil også sige, at når man er her, så skal man også være her. For dem i din gruppe regner med dig, og der er altså ikke rigtig plads til at sidde og gemme sig, hvis man rent faktisk gerne vil lære noget. Og det giver helt klart en ansvarsfølelse, at man er en del af en gruppe, hvor de andre forventer noget af dig.
Emil:
I forhold til det, du siger, Jakob, så er der helt klart også meget selvstudie. Jeg får sindssygt meget ud af at sidde hjemme med teksterne og lære dem at kende, for så at blive bekræftet, når jeg kommer op på studiet til min gruppe eller til forelæsning. Jeg bruger allermest tid på at sidde derhjemme og læse, og jeg er virkelig glad for kombinationen af alenetid og gruppetid.
Monika:
Ja, der er en god balance.

Hvordan føles det at gå på Informationsvidenskab?

Jakob: Det føles godt, og det føles hårdt! Jeg synes, det er hårdt at være i den her tilstand, hvor man hele tiden skal optage ny information og forstå abstrakte teorier og gøre dem konkrete. Det er tough, men det er også en af de ting, der gør, at det føles godt. For det er ret fedt, når det totalt abstrakte pludselig giver mening i en konkret sammenhæng. For det gør det, og det kommer det til, lige meget hvor langt ude, man synes, det kan være.
Emil: Det kan godt være nervepirrende også, synes jeg. For hvad er jeg? Hvad er Informationsvidenskab? Hvad er det egentlig, vi går rundt og laver? Jeg er selv ret meget et tryghedsmenneske, så det vil helt klart være nemmere til julefrokosten derhjemme at sige ”jamen jeg læser jura” for eksempel. Det ved folk hvad er. Men Informationsvidenskab er så bredt, og jeg kan tegne min egen profil, og det gør det lidt svært at forklare for nogen, der ikke kender til faget. Vi bygger skibet, mens vi sejler, og det er både et kæmpe privilegium, men det er også et kæmpe ansvar. Jeg synes sgu, det er nervepirrende for mig at skulle finde ud af.
Jakob:
Det føles lidt som om, at man bliver sat af midt ude i en skov, hvor man har fået at vide, at man skal undersøge skoven. Man ved bare ikke, hvad man skal undersøge, man ved ikke, hvordan man skal undersøge den, eller hvor man skal gå hen. Men så går man i gang, man bliver klogere og klogere på skoven og til sidst kan man finde rundt.

Fortæl lidt om underviserne

Jakob: Må man godt bande? Hold kæft, hvor de brænder for det, de underviser i. Det har jeg ikke mærket før. Og de er jo med til at skabe den viden, vi arbejder med som studerende – det er vildt nok. De forsker jo i det, vi arbejder med, så det, de finder frem til, det er jo oftest den nyeste viden inden for området.
Monika:
Man kan diskutere med dem og stille spørgsmål, for man er her for samme sag på en eller anden måde. Så selvom de jo selvfølgelig er en autoritet, så er man lidt i samme båd.
Emil:
Vi fik at vide i starten, at vi ikke er elever, men at vi er studerende. De er ikke lærere, de er undervisere og mentorer. Og det er sådan, man skal se det, tror jeg. De er sparringspartnere for os på vores rejse. Altså, de fleste af os er jo vandt til fra gymnasiet at modtage. Bare åbne hjerneskallen og hælde bøger ind. Og nu skal vi være med til at skabe viden og etablere viden og tale direkte med kilden til den viden. Vi skal være med til at bidrage til at gøre en forskel og finde frem til noget nyt inden for faget.

Hvad er jeres bedste råd til nogen, der overvejer at læse Informationsvidenskab?

Monika: Du skal ikke være bange, for du kommer til at lære det hele. Også selvom det virker fuldstændig nyt og uoverskueligt. Jeg var selv totalt bange for programmering, for jeg kunne intet, men jeg lærte det fra bunden. Så ja, du skal ikke kunne det hele på forhånd, det er vigtigt at vide. Og hvis der er nogen, der er skarpere til noget end dig, så er de der for dig – det fællesskab, det ville jeg gerne have vidst var her, før jeg startede.
Jakob:
Enig, Monika. Man skal ikke se Informationsvidenskab som et sted, hvor man kommer hen for at være klog. Man skal se det som et sted, hvor man kommer hen for at blive klog. Det er helt okay at fejle, og der findes jo bare ingen dumme spørgsmål. Acceptér at du kan tage fejl, og at du kommer til at tage fejl – gør op med perfekthedskulturen, for det hjælper dig ikke at forsøge at være perfekt, for så er det svært at lære nyt.
Emil:
Jeg vil give det råd, at man skal prioritere det sociale fra starten, for det gjorde jeg ikke nok i begyndelsen. Jeg sad rigtig meget og læste alene, og det isolerede mig lidt i nogle situationer, og det holder ikke. Du skal sørge for at have nogen, du kan sparre med. Prioritér at have nogen omkring dig lige fra starten af. Det er fedt at læse alene og dyrke faget, men glem ikke det sociale.
Monika:
Præcis! Det er fællesskabet, der får dig igennem de hårde dage. Det hjælper, at der er nogen der regner med dig og holder af dig. Og det vil du finde her, for det sociale fylder meget.
Emil: Det er sgu ikke noget one-man show! Det skulle jeg lige fatte.

Hvad er jeres bedste råd til nogen, der overvejer at læse Informationsvidenskab?

Monika: Du skal ikke være bange, for du kommer til at lære det hele. Også selvom det virker fuldstændig nyt og uoverskueligt. Jeg var selv totalt bange for programmering, for jeg kunne intet, men jeg lærte det fra bunden. Så ja, du skal ikke kunne det hele på forhånd, det er vigtigt at vide. Og hvis der er nogen, der er skarpere til noget end dig, så er de der for dig – det fællesskab, det ville jeg gerne have vidst var her, før jeg startede.
Jakob:
Enig, Monika. Man skal ikke se Informationsvidenskab som et sted, hvor man kommer hen for at være klog. Man skal se det som et sted, hvor man kommer hen for at blive klog. Det er helt okay at fejle, og der findes jo bare ingen dumme spørgsmål. Acceptér at du kan tage fejl, og at du kommer til at tage fejl – gør op med perfekthedskulturen, for det hjælper dig ikke at forsøge at være perfekt, for så er det svært at lære nyt.
Emil:
Jeg vil give det råd, at man skal prioritere det sociale fra starten, for det gjorde jeg ikke nok i begyndelsen. Jeg sad rigtig meget og læste alene, og det isolerede mig lidt i nogle situationer, og det holder ikke. Du skal sørge for at have nogen, du kan sparre med. Prioritér at have nogen omkring dig lige fra starten af. Det er fedt at læse alene og dyrke faget, men glem ikke det sociale.
Monika:
Præcis! Det er fællesskabet, der får dig igennem de hårde dage. Det hjælper, at der er nogen der regner med dig og holder af dig. Og det vil du finde her, for det sociale fylder meget.
Emil: Det er sgu ikke noget one-man show! Det skulle jeg lige fatte.

Hvad er det fedeste, du har lavet på Informationsvidenskab indtil nu?

Jakob: Den første dag, min kode bare kørte.
Monika: Forleden havde vi en forelæsning, hvor jeg kunne mærke, at folk er blevet dygtigere. På 1. semester sad vi måske lidt allesammen og gemte os lidt og var lidt bange for at fejle, men forleden dag kørte diskussionen bare, og der fløj alle mulige spørgsmål afsted til underviseren, som ingen havde turdet stille det første halve år – det var virkelig en fed oplevelse, for jeg følte egentlig ”hvor er vi blevet seje”. Og det var fedt for underviseren, kunne man mærke, for pludselig var der modspil fra os på et andet niveau.
Jakob: Det er rigtigt. Og pludselig finder man ord i teksterne nu, som man ikke fattede noget som helst af for et halvt år siden, og i dag, så giver de mening og kan sættes i sammenhæng.
Emil:
Jeg kunne intet med IT, før jeg startede, og pludselig havde vi en aflevering, der hed ”min første hjemmeside”. Jeg skulle lige trække vejret, men jeg fik sgu lavet min egen hjemmeside – det var en vild følelse. Det startede bare med et helt hvidt stykke papir, og så byggede jeg selv en hjemmeside op med design og interaktive elementer. Det var altså sexet nok.
Jakob:
Vi havde også den der opgave, hvor vi skulle få et billede til at skifte farve. Så sad man der og knoklede med det, og pludselig skiftede billedet farve. At vide, at det er en selv, der har fået billedet til at skifte farve, det er virkelig en fed følelse.
Monika:
Det har også været virkelig fedt at have instruktortimer, hvor ældre studerende lærer fra sig. At have deres hjerner til rådighed, det har jeg virkelig været glad for.
Emil:
Faktisk tror jeg næsten, at vi har det fedeste til gode - når vi skal ud i organisationer og bruge det, vi har lært. Det tror jeg bliver det fedeste.
Jakob: Ja, vi har været igennem en rimelig stejl læringskurve, men nu er vi allerede klar til at komme ud og være fagpersoner i en organisation, for nu kan vi faktisk noget, nogen kan bruge til noget.

Hvad vil du bruge Informationsvidenskab til i fremtiden?

Emil: Informationsvidenskab forudbestemmer ikke, hvad jeg skal være, når jeg på et tidspunkt bliver færdig med uddannelsen, for IT er jo så mange ting. Studiet udvikler sig også hele tiden i takt med, hvad der sker i samfundet, så vi kender måske slet ikke det job endnu, vi ender med at sidde i, når vi bliver færdige.
Monika:
Det er helt sikkert noget, der kommer, jo længere vi kommer ind i studiet og jo klogere, vi bliver på emnet. Altså det her med at vide, hvad vi egentlig skal lave. Men vi bliver jo uddannet til at arbejde med design, kommunikation og organisationsudvikling for eksempel, så mon ikke, det bliver noget i den retning?
Emil: Jeg kunne vildt godt tænke mig at arbejde med organisationsudvikling, for det er det, jeg synes er mest spændende. Og der er jo gode jobmuligheder for os, men det er bare ret svært at vide allerede nu præcis, hvad man skal bruge det til. For som vi også har snakket om, så er det jo et virkelig bredt fag, hvor du kan gå i mange forskellige retninger.
Monika: Man skulle lave et teknologiministerium. Så ville der bare sidde informationsvidenskabere over det hele derinde. Nej, det er jo vildt bredt som du siger, Emil, og jeg er heller ikke klar til at sætte mig et fast mål for min karriere endnu, for jeg ved, jeg kommer til at blive klogere over de næste par år, inden jeg skal ud på arbejdsmarkedet.
Jakob: Og som vi snakkede om før, så skal vi jo snart ud og bruge faget i organisationer rundt omkring, så der får vi også en god forsmag på, hvad arbejdslivet egentlig er, og hvad vi kan bidrage med med vores faglighed. Vi hører jo fra de ældre studerende, at vi jo rent faktisk kan gøre en forskel ude i virkeligheden allerede nu. Så det glæder jeg mig virkelig til. Og de her år, det handler jo om at blive dygtig og om at suge til sig, for jobbet skal jo nok komme, det handler bare om at spore sig ind på, hvad man gerne vil.