| Fakta om uddannelsen Undervisningssprog: Dansk | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september |
Har du svært ved at forestille dig en tilværelse uden sport, teoretisk fordybelse og fysisk aktivt samvær med andre? Idrætsvidenskab er for dig, der brænder for idræt, og som ser en fordel i at veksle mellem at have en teoribog i hånden og have idrætstasken over armen.
På Idrætsvidenskab bliver den teoretiske fordybelse kombineret med kropslige aktiviteter. Den boglige del kredser om både naturvidenskabelige, pædagogiske og humanistisk-samfundsvidenskabelige fag. Den praktiske del indeholder fysiske og motoriske udfordringer, hvor du har undervisning indendørs og udendørs i al slags vejr. Du vil også møde fag med fokus på pædagogik, formidling og psykologi i idrætten.
På Idrætsvidenskab får du mulighed for at prøve dig selv og dine kompetencer af i mange forskellige situationer, hvor samarbejde og fordybelse er nøgleord. Du bliver opdateret med både teoretiske og praktiske idrætsfaglige kompetencer, der gør dig til en god underviser, idrætskonsulent og idrætsformidler.
Teori og praksis spiller sammen
Uddannelsen indeholder både teoretiske og praktiske elementer. Et undervisningsforløb i fx svømning foregår både i bassinet og i teorilokalet. I de praktisk-teoretiske fag gennemgår holdet kroppens funktioner og laver bevægelses- eller kravsanalyser med henblik på at forbedre den tekniske eller fysiske præstation i fx svømning, atletik eller redskabsgymnastik.
Det er et krav, at du har bestået 60 ECTS på dit centrale fag.
Eventuelt bestået propædeutik indgår ikke ved optællingen af optjente ECTS.
Dansk A, Engelsk B, Matematik B,
Og enten
samt bestået optagelsesprøve.
Hvis du ikke har bestået fagene på de nævnte niveauer, skal du have dem suppleret inden studiestart.
Se muligheder for supplering på www.ug.dk.
Hvis du er i gang med at supplere et niveau i ét fag og først afslutter suppleringen i august, skal du senest den 1. august fremsende dokumentation for, at du supplerer, til AU Studier. Dokumentation for afsluttet supplering skal fremsendes, så det er AU Studier i hænde senest den 5. september.
15 pladser. Antallet af pladser er vejledende og kan løbende justeres af universitetet.
Hvis der efter afholdelse af adgangsprøven er flere kvalificerede ansøgere end der er pladser, sker udvælgelsen ud fra ansøgernes karaktergennemsnit fra det centrale fag. Gennemsnittet udregnes ud fra de prøver, der er bestået som del af det centrale fag 1. april, og der er tale om et simpelt gennemsnit. Propædeutik indgår ikke i beregningen af gennemsnit.
For at komme i betragtning til optagelse på tilvalg i Idræt skal du bestå en adgangsprøve samt opfylde de øvrige adgangskrav. Dato for adgangsprøverne i 2024 er den 15. og 16. juni. Der udsendes invitationer til adgangsprøven i uge 17.
Invitationen sendes pr. e-mail til den mailadresse, du har angivet ved din ansøgning til tilvalg i DANS.
Prøvens formål er at sikre, at du vil være i stand til at nå et tilstrækkeligt højt niveau i de praktiske dele af uddannelsen, og at du kan gennemføre de minimumsprøver, der skal bestås i løbet af uddannelsen. Du prøves i tre kategorier:
Svømning
Du skal dokumentere grundlæggende svømmefærdighed gennem 10 minutters kontinuerlig svømning. Du skal endvidere præstere 1 hovedspring fra bassinkant efterfulgt af 50 meter svømning i en af de 4 stilarter (brystsvømning, crawl, rygcrawl, butterfly). Du skal beherske korrekt vejrtrækning i den valgte stilart.
Gymnastik og bevægelse til musik
Den samlede prøvetid for gymnastik er cirka ½ time og falder i to afdelinger:
Holdboldspil
Du skal dokumentere grundlæggende bevægelsesmæssige og tekniske færdigheder inden for et boldspil, som du selv vælger af enten fodbold, volleyball eller basketball. Du vurderes i spilsituationer.
Bedømmelse
Der kræves tilfredsstillende præstationer i alle tre discipliner ud fra ovennævnte kriterier. Alle ansøgere vurderes individuelt af idrætssagkyndige fra Idrætsvidenskab/uddannelsen.
Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit tilvalg, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende.
Den information finder du i bachelortilvalgets studieordning, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav.
I den følgende grafiske præsentation af faget kan du klikke på de forskellige fag, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse.
Uddannelsen i Idrætsvidenskab har til huse på Dalgas Avenue tæt på idrætsfaciliteter, skov og strand. Her finder du både undervisningslokaler, bevægelsessal, styrketræningslokale og opholdsarealer.
Studiemiljøet er præget af nærhed og sammenhold blandt engagerede og aktive studerende. Som idrætsstuderende har du mulighed for at have medindflydelse i et miljø, som forener fritid og forelæsninger.
Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger, holdundervisning, praktisk undervisning og laboratorieøvelser. Forelæsningerne er for store grupper af studerende – i starten for hele årgangen – mens der i holdundervisningen er op til 30 studerende. Derudover er der indlagt projektarbejde og mulighed for praktik i studiet.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Sektion for Idræt har to forskningsenheder, der beskæftiger sig med centrale biologiske og humanistisk-samfundsvidenskabelige områder af idræt og fysisk aktivitet.
Den idrætsbiologiske forskningsenhed har fokus på fysiologiske, præstations- og sundhedsorienterede effekter af fysisk aktivitet og træning hos både eliteatleter, raske personer og forskellige patientgrupper. Overordnet er målet både at undersøge akutte og kroniske effekter at samt kortlægge mekanismerne bag disse.
Den humanistisk-samfundsvidenskabelige forskningsenhed fokuserer på studier af sport og kropskultur baseret på historiske, pædagogiske, filosofiske, psykologiske og sociologiske teorier og metoder inden for emner som motionsdoping, inklusion, konkurrence og fairness, talentudvikling, kropskulturelle ekstremer, idrætspolitik og governance.
Dine jobmuligheder med et bachelortilvalg i Idrætsvidenskab afhænger blandt andet af hvad dit centrale fag er, hvilken eventuel kandidatuddannelse du vælger, dine valg af valgfag undervejs og om du vælger kandidattilvalg i Idrætsvidenskab.
Kandidattilvalg
Hvis du også tager et kandidattilvalg i Idrætsvidenskab, får du mulighed for at undervise i idrætsfaget i gymnasiet, på højskoler og idrættens organisationer.
Du kan også bruge et bachelor- og kandidattilvalg i Idrætsvidenskab til at tone din uddannelse til at arbejde med idræt og sundhed indenfor fx idrætsforeninger, kommuner eller private virksomheder.
Gry læste til bachelor i idræt på Aarhus Universitet (2001- 2004). hvorefter hun tog sidefag i statskundskab (2004- 2006). Hendes speciale lavede hun inden for idræt i samarbejde med Odense Universitet. Sideløbende med specialet arbejdede hun på Langkær Gymnasium og HF, hvor hun i dag er ansat som gymnasielærer på fuld tid.
- Jeg fik jobbet på Langkær gymnasium via/igennem mit netværk. Da jeg skulle i gang med at skrive mit speciale, ville jeg gerne supplere dette med et arbejde på et gymnasium,da dette var meget studierelevant. Jeg søgte derfor job på forskellige gymnasier, men fandt ikke noget i første omgang. En i mit netværk kendte heldigvis til at Langkær Gymnasium manglede en person til at tage nogle timer.
- Da jeg startede med at læse idræt troede jeg ikke gymnasielærerjobbet var noget for mig, , men jeg fandt hurtigt ud af at det ikke passede helt. Jeg oplevede, at jeg rigtig godt kunne lide at undervise.
- Idrætsuddannelsen er et pædagogisk studie og ligger naturligt op til undervisning og det at lære fra sig. At være sammen med unge mennesker finder jeg også rigtig givende. Desuden kommer jeg fra en familie med mange lærere, så det har været min baggrund og ligget mig i blodet at arbejde i dette fag..
- Der er meget forskel på mine arbejdsdage. Jeg har som regel noget klasseundervisning, ca. 3-7 timer og 1-2 timers forberedelse. , afhængigt af hvor mange timers undervisning jeg har. Min undervisning er meget varierende da det både kan foregå ude på fodboldbanen, i skoven eller inde i hallen.
- Derudover er der også møder. Vi holder bl.a. planlægningsmøder i vores lærerteam, så vi kan arbejde ud fra en samlet plan for klassen.
- Jeg kan også have dage, hvor jeg slet ikke er på gymnasiet men er ude og lærer nogle nye ting på konferencer. Derudover er jeg med i en innovationsgruppe som arbejder på, hvordan man kobler erhvervslivet og gymnasiet sammen.
- Mit arbejde ligger meget tæt op af mit studie. Jeg bruger det jeg har lært rent fagligt, men også det pædagogiske der ligger i idrætsundervisningen. Idrætsuddannelsen ruster en rigtig godt til at komme ud i et gymnasium og undervise, da man netop har det pædagogiske aspekt med og fordi man er vant til at undervise hinanden på studiet. I statskundskab som er mit sidefag, har været en del sværere at sætte sig ind i, hvordan man skal omsætte og formidle det ud til klassen.
- Jeg bruger bl.a min evne til at formidle rigtig meget og desuden må man have en vis tålmodighed som underviser. Det er også vigtig at kunne møde eleverne i øjenhøjde og omgås dem med respekt for hvad de siger og gør.
- Jeg har et godt samarbejde med mine kollegaer, både fra de andre fag men også internt med de andre idrætslærere. Vi arbejder i teams,med repræsentanter fra de forskellige fag . I disse teams samarbejder vi om, at lave forskellige tværfaglige projekter til eleverne. Denne tværfaglighed åbner op for flere muligheder, hvilket er meget udbytterigt for eleverne. Der er noget mere forberedelsestid når man arbejder tværfagligt, men man får mere ud af det i det lange løb. Gymnasielærere er ofte ret omstillingsdygtige og det er en stor fordel når man skal arbejde sammen på tværs af fagene.
- Det hænger godt sammen. Som gymnasielærer er der en meget forskellig arbejdsbelastning i løbet af et år. I perioder har man meget travlt. I andre perioder er der knap så meget at lave, som for eksempel når eleverne har terminsprøver.
- Dagene kan være meget forskellige. Jeg kan have fri kl 13 den ene dag og kl. 17 den næste dag, så det kræver at man er god til at strukturere sin hverdag.
- Det er heldigvis et meget fleksibelt job hvor man selv bestemmer hvornår man vil forberede sig, så der er god mulighed for at have fritidsinteresser ved siden af.
- Jeg dyrker selv sport og det kan jeg fint få tid til så længe, jeg bare strukturerer min hverdag godt.
