24, Varde
Varde Gymnasium og HF, STX
Statskundskab, 6. semester
Jeg har altid interesseret mig få samfundet og politik, og har derfor altid haft en drøm at ændre samfundet. Derfor faldt det mig også naturligt at vælge at læse politik og økonomi. Her kunne jeg få det bedste af begge verdener, økonomi og statskundskab. Jeg startede i 2019, havde den sjoveste rusuge, og kunne generelt godt lide livet som studerende. Da jeg kom til første eksamensperiode, oplevede jeg pludselig, hvor svært jeg egentlig syntes de matematiske fag på økonomi var. Jeg dumpede min ene eksamen, gik til reeksamen og kom igennem. Jeg startede på 2. semester og syntes stadig, at matematikken blev svære og svære. Jeg elskede det sociale liv, men gik hele tiden med tvivlen, om studiet var det rigtige for mig. Efter to års kamp tog jeg springet, væk fra venner fra holdet, og skiftede til statskundskab. Et skift, der skulle tage mig langt tid at erkende. Men jeg ved nu, at det kan tage flere valg, før man ender på rette hylde.
Det med at stave har aldrig faldet mig let, men jeg har altid elsket at gå i skole, derfor har jeg også altid gerne ville gå på universitet. Jeg var dog bange for, om jeg nu kunne følge med og kunne nå at læse det hele, når jeg nu var ordblind. Afsløring: Der er MEGET pensum på uni, og jeg læser ikke det hele ;) Men heldigvis findes der rigtig meget hjælp på AU, man skal bare selv opsøge det. Fx har jeg en læse-skrivevejleder, Laura, som hjælper mig med læseplaner, opgavestruktur og korrekturlæsning. Hun er guld værd.
Jeg elsker at være social, og siger sjældent nej, hvis nogle spørger om jeg vil med ud at have øl. At få tid til læseplanen, gruppearbejdet, det sociale og et studiejob er ikke altid en nem kabale at få til at gå op. Men jeg forsøger at finde tid til det hele, og nogle gange er det vigtigere få mig at drikke en kop kaffe med en veninde, end det er at nå alt pensum. Faktisk tror jeg kun, at jeg har læst ca 1/3 del af pensum til dette semester, og jeg er her endnu.
Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav i kvote 1 og 2?
Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?