Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørg Christiane

Christiane

22, Silkeborg

Silkeborg Gymnasium, STX

Fysik, 6. semester

Christiane

22 år, Silkeborg
Silkeborg Gymnasium, STX
Fysik, 6. semester

Jeg kan hjælpe med:

  • Overgangen fra gym til uni
  • Faglighed og forventninger
  • Hverdagen på uni
  • Økonomi og SU
  • Råd til boligsøgning

Fun facts om mig

  • Jeg så engang 35 Disney film på 5 dage.
  • Jeg kan lave en awesome lasagne.
  • Jeg ELSKER rød læbestift.
  • Mit grin er meget genkendeligt, så hvis du kommer forbi fysik og hører nogen grine, så er det nok mig.

Min vej til fysik

Før jeg startede på gymnasiet, vidste jeg, at jeg skulle arbejde med noget naturvidenskabeligt. I løbet af min gymnasietid besøgte jeg mange forskellige universiteter, hvor jeg blandt andet blev introduceret til fysikstudiet. Min far en ingeniør, og da jeg har altid været en rigtig spørge-Jørgen, kunne jeg aldrig godtage hans svar, når han skulle hjælpe mig med mine lektier. Jeg ledte ikke kun efter en formel, men også efter viden om, hvorfor formlen eksisterede. Der blev det klart for mig, at jeg ledte efter en mere teoretisk uddannelse som fysik, som kunne hjælpe mig med at give mig svar på mine mange spørgsmål. I 3.G var jeg i studiepraktik på fysik, og da jeg tog hjem om fredagen, var jeg sikker på mit studievalg.

Klar til uddannelse

Jeg startede på universitetet lige efter gymnasiet. Jeg havde flere gange overvejet, om det var forkert af mig ikke at tage et sabbatår, da det var, hvad mange af mine bekendte gjorde. Jeg har altid været klar på at lære, og jeg have ikke lyst til at vente et år med at påbegynde min uddannelse. 

Nogle af mine udfordringer

Jeg havde søgt efter en bolig i Aarhus i god tid, men stod stadig uden et sted at bo til studiestart. Jeg havde ikke lyst til at pendle, da det var vigtigt for mig at blive integreret i det sociale fællesskab på studiet. Jeg boede derfor i en skurvogn på havnen med 3 fremmede i de første uger af min studietid, før jeg fik en bolig med boliggarantien.

Jeg oplever hver dag at blive fagligt udfordret, og jeg føler let, at jeg ikke kommer nogle vejne. Jeg støder tit på problemer, som jeg ikke kan løse, og det kan virke demotiverende. Men når jeg kigger tilbage, har jeg rykket mig enormt langt, siden jeg startede på uni, hvilket gør mig stolt af mig selv. Jeg kan ærligt talt ikke se mig selv andre steder end på fysikstudiet.

Mine råd

  1. Bed om hjælp, når stoffet er svært.
  2. Det er ikke nemt at gå på universitetet, og man kommer til at have dårlige dage – men det betyder ikke noget, hvis du er det rigtige sted.
  3. Universitetet og andre uddannelsesinstitutioner har mange muligheder for at se et studie an før man ansøger – udforsk dem.

Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav i kvote 1 og 2?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?