Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørg Mads

Mads

26 år, Aarhus

Århus Katedralskole, STX

Civilingeniør i Mekanik, 11. semester

Mads

26 år, Aarhus
Århus Katedralskole, STX
Civilingeniør i Mekanik, 11. semester

Jeg kan hjælpe med:

  • Det sociale liv og hverdagen på ingeniørstudiet
  • Hvordan er praktik og det potentielle arbejdsmarked
  • Tyngden af studiet. Hvor svært er det? Hvor meget fritid har man?
  • Forskellene på livet som studerende i gymnasiet og på universitetet

Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav i kvote 1 og 2?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?

Hej derude.

Jeg har læst bacheloren maskinteknik (også kaldet maskiningeniør) på Århus Ingeniørhøjskole, som er en del af Aarhus Universitet. Nu læser jeg kandidaten civilingeniør i Mekanik.

Hvad ville jeg gerne have vidst, inden jeg startede

På bacheloren er det ikke størstedelen, der kommer fra STX. Ud over STX kommer mange fra HTX og en god bid fra håndværkerbaggrunde. Jeg selv fra STX kommer fra en meget lidt teknisk baggrund, så jeg ville gerne have haft en mildere start på den tekniske viden og metodiske tankegang, der er central på ingeniørstudiet. Det tog 1½ semester at finde ud af, hvordan man skulle tænke. Jeg ville også gerne have haft et bedre billede af, hvad man kan ende ud som efter studiet.

Generelt om universitetet ville jeg gerne have vidst, hvordan klassedynamikken foregik mellem undervisere og elever, men også hvordan niveauet var, især efter sabbatår. Jeg kan stadig huske, da jeg i en af de første timer så en retvinklet trekant og tænkte, at det lige så godt kunne have været en egyptisk hieroglyf, for jeg anede ikke, hvordan jeg skulle gribe den an.

Med alt det sagt, så er det gået op for mig, at man kan have nok så mange idéer om et studie, før man starter. Det kan være fra dine egne tanker, venner, studievejledere eller denne tekst, men det ændrer sig fuldstændig, når du starter. Oplevelsen som studerende er forskellig for alle.

Det svære valg

Det sværeste ved at vælge var for mig, at jeg havde for lille en tallerken til alt den mad, jeg gerne ville spise. Jeg har været en af dem, der havde fyldt min prioritetsliste ud, da jeg skulle søge uddannelse. Jeg valgte dog maskiningeniør, fordi mavefornemmelsen sagde, at det trak mest. Men jeg kunne sagtens have set mig selv på andre studier. Det er nogle gange tilfældigheder, der afgør, hvor man ender.

Mine råd

  1. Hvis du er i tvivl om, hvilket studie du skal vælge, så følg din mavefornemmelse og prøv noget af. Ens forestillinger lever aldrig op til virkeligheden, så du kan lige så godt prøve noget af.
  2. Jeg har været ufatteligt glad for det sociale sammenhold på studiet. Jeg vil ikke skrive ”Husk at lege med de andre børn i skolegården”, men det giver rigtigt meget at have gode studiekammerater, som du kan slide til langt ud på natten med, men også tage ud at drikke bajere med.
  3. Jeg tror det er godt at få færdiggjort et studie med dem, man starter med. Det er bedre at droppe ud og starte på en frisk, hvis man er i tvivl om sit studie.