24, Hadsten
Favrskov Gymnasium, STX
Diplomingeniør i Bygningsdesign, 6. semester
Mit studievalg er en længere historie. Jeg har haft angst, siden jeg gik i 7 klasse, som har haft en stor indflydelse på mit liv. Efter gymnasiet havde jeg sabbatår. I det sabbatår tog jeg på højskole i foråret, hvilket ikke gik helt som planlagt. Jeg endte med at få så meget angst, at jeg fik panikanfald, hvilket betød, at jeg var nødt til at stoppe. Jeg blev så udredt og fandt ud af, at jeg havde social angst, panikangst og var depressiv. Alt det her gik lidt ud over mine fremtidsplaner. Jeg havde nemlig planer om kun at holde 1 sabbat år og at bagefter at flytte til Aalborg og studere deroppe. Grunden til jeg gerne ville studere i Aalborg var, at de havde flere forskellig interessante ingeniøruddannelser, og fordi jeg ville kunne komme ind der i kvote 1 med mit gennemsnit. Men pga. min angst og hele højskolenedturen var det bedre jeg blev hjemme hos mine forældre lidt endnu. Jeg startede derfor med at tage nogle enkeltfag på HF bare for at få en rutine og komme lidt i gang igen med noget. Det gik virkelig godt, og jeg trivedes. En dag så jeg at man kan søge vinterstarte på bygningsdesign, og da jeg godt kan lide at have fysik, matematik og design og det gik virkelig godt med enkeltfagene og rutinen, fik jeg blod på tanden og søgte ind.
På mit studie har vi klasseundervisning. Man kan have op til to lektioner om dagen. En lektion svarer til 4 timer. Så enten kan du have undervisning fra 8-12 eller fra 12:20-16 eller fra 8-16, hvis du har to lektioner på en dag. De 4 timer forløber oftest sådan at underviseren snakker i 2 timer og de sidste 2 timer er opgaveregning, men det er forskelligt fra underviser til underviser. Da jeg har angst, har jeg fået en mentor igennem universitetet, som hjælper mig. Hver søndag strukturer vi den kommende uge. Jeg tager altid hjem og laver opgaver, da det er sådan jeg arbejde bedst. Jeg fokuserer kun på de opgaver vi kommer op i til eksamen. Egentlig får vi først opgivet eksamensopgaverne til sidst i kurset, men min mentor har sendt mig opgavelisten inden da, da listen ikke rigtigt ændrer sig det store fra semester til semester. Det er så disse opgaver jeg fokuser på.
Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav i kvote 1 og 2?
Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?