Aarhus Universitets segl

Spørg Søren

Søren

23 år, Aarhus

Aarhus Katedralskole, STX

Religionsvidenskab, 6. semester

Søren

23 år, Aarhus
Aarhus Katedralskole, STX
Religionsvidenskab, 6. semester

Jeg kan hjælpe med:

  • Alt med Aarhus! Jeg har boet her hele mit liv
  • Usikkerhed om at tage en uddannelse uden fast defineret job på den anden side
  • At finde sin faglighed
  • Forskellen på gymnasie og universitet
  • Det sociale på universitetet
  • Udlandsrejse på bacheloren

Fun facts om mig

  • Jeg har rejst meget alene, men aldrig uden rejsebamse
  • Da jeg boede i England, fik jeg en eftersidning for at kaste med mel i skolegården
  • Jeg har alle afsnit af South Park mindst tre gange
  • Jeg har sæsonkort til stemningsafsnittet på Stadion

Om at ændre sin selvopfattelse

Allerede omkring 5. klasse vidste jeg, at jeg skulle være læge ligesom min far og morfar. Det betød, at jeg valgte matematik og fysik som A-fag i gymnasiet, og jeg klarede det egentlig også meget fint. Da tiden kom til at søge ind på universitetet, havde jeg religionsvidenskab på min andenprioritet. Jeg turde stadig ikke helt slippe lægedrømmen og jobsikkerheden, men snittet faldt lige akkurat ikke nok til, at jeg kunne komme ind på medicin.  Det var en ret indgroet del af min selvopfattelse, at jeg var en lige-om-lidt-læge, så da jeg måtte indse, at det ikke var tilfældet, skulle jeg ændre mit perspektiv på mig selv og dermed også på verden. Men jeg fandt mig hurtigt godt til rette i min nye identitet som humanist, og jeg har ikke set mig tilbage siden.

Om at finde faglig stolthed

På universitetet har jeg for alvor fundet noget ”skolearbejde”, jeg gider at gå op i. Der er tid til at være en kæmpe nørd, fordi man ikke skal stresse over at lave lektier i et fag, man dybest set ikke kan lide. Jeg jonglerer med en middelmådig selvdisciplin, der ikke går så godt i hånd med at tre fjerdedele af min studietid er selvstudie, men det sociale liv på religionsvidenskab og teologi er rigtig godt til at give lyst til læring - og så skader det heller ikke, at jeg elsker mit studie.

Mine råd

  1. Vi mennesker er vanedyr, og hvis man er kørt fast, hjælper det at rejse sig og gå. Hvis man kører fast i sin læsning, kan man nøjes med at gå en tur udenfor; men hvis man kører fast i livet, har det hjulpet mig meget at komme væk. Gerne i lang tid og gerne langt væk - men nogle gange er det også nok at tage en weekend ved Vesterhavet
  2. Nogle døre må man lukke, for at verden kan blive større. Det er sundt at genoverveje sine idéer og spørge sig selv ærligt, hvorfor man egentlig gerne vil det, man vil - og så være klar på at ændre sine idéer, selvom det med rette er angstprovokerende
  3. Jo mere man engagerer sig i noget, jo sjovere bliver det
  4. Man kan lære meget om sig selv ved at spørge andre mennesker og lytte til deres svar

Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav i kvote 1 og 2?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?