Aarhus Universitets segl

Spørg Theresa

Theresa

24, Hjørring

Hjørring Gymnasie og HF, STX.

Informationsvidenskab, 6. semester

Theresa

24 år, Hjørring
Hjørring Gymnasie og HF, STX
Informationsvidenskab, 6. semester

Spørg mig om:

  • Studietvivl
  • Hvordan jeg valgte uddannelse
  • Hvordan strukturerer man sit studieliv
  • Hvordan fungerer hverdagen på uni
  • Ny i Aarhus

Fra journalistik til IT

I gymnasiet besluttede jeg mig for, at jeg skulle være journalist, og i 2019 startede jeg på journalistuddannelsen på DMJX. Hvad jeg i mange år havde troet var mit drømmestudie, viste sig ikke at være det rigtige for mig. Efter et ekstra halvt sabbatår, hvor jeg var ude at rejse, faldt jeg meget tilfældigt over studiet Informationsvidenskab. For mig var brede jobmuligheder noget, jeg vægtede højt, og samtidigt fandt jeg det relevant fokusere på relationen mellem teknologi og mennesker i en mere og mere teknologi-præget verden. Derfor virkede en humaniora uddannelse med fokus på IT som den rette uddannelse for mig.

Studietvivl

Det mest udfordrende for mig ved at vælge var, at jeg ikke anede, hvad jeg ville. Jeg vidste, at jeg kunne lide at skrive, og at jeg fra gymnasiet var sproglig, så Arts lå meget i kortene. Derudover ville jeg gerne tilbage til Aarhus, da jeg synes, det var en dejlig by, og mange af mine venner boede der. En erfaring jeg gjorde mig i denne periode er, at man er nødt til bare at springe ud i tingene. Og anden gang jeg startede på et nyt studie, havde jeg en masse erfaringer med i form af studievaner og studiegrupper, og derfor var det ikke lige så nervepirrende at starte anden gang.

Tanker om at droppe ud

Lige da jeg tog beslutningen, anså jeg det, at jeg droppede ud som et tegn på en fiasko. Men det fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke var, selvom det ikke var noget, jeg havde forestillet, jeg ville gøre, for i mit hoved startede jeg på mit drømmestudie. Men efter at have tænkt vidt og bredt om, hvad jeg så ville, da jeg var meget i tvivl, var det stadig interessant at kigge på de mange muligheder, der var. Det var befriende og skræmmende egentligt bare at køre åbent modus og overveje nærmest alt.

Mine råd

  1. Tænk bredt. Du har mange muligheder foran dig og lad dig ikke begrænse af, hvad du føler du burde læse, fordi dine venner skal noget bestemt, eller din familie synes du skal noget andet. Der er diverse værktøjer inde på ug.dk, der kan bruges til inspiration (fx Studievælgeren).
  2. Sæt dig ind i tingene. Du kan læse om, hvilke kurser de forskellige studier tilbyder samt deltage i u-days for at få et bedre indblik i, hvad de studier, du overvejer, indeholder.
  3. Mærk efter. Både før og efter du starter på studiet. Føles det rigtigt, eller vil du hellere noget andet? Husk, det er okay at være i tvivl eller at fortryde. Mange studier kan man også tilpasse yderligere ved tilvalg og kandidat for at få de kompetencer, man gerne vil opnå.

Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav i kvote 1 og 2?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?