Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Overspringshandlinger kan gøre dig til en skarp studerende

To forskere fra Aarhus Universitet fortæller, hvordan du kan bruge overspringshandlinger aktivt

Sidder du fast i en opgave? Kan du ikke overskue alt det, du skal læse? Presser du dig selv igennem arbejdet, mens din hjerne kæmper for at ville noget andet? Når overspringshandlingerne presser på, kan det faktisk være en rigtig god idé at lade dem tage over for en stund.

Brug dine overspringshandlinger aktivt

”Jeg kender flere studerende, der aldrig har haft så rene hjem, som under deres hjemmeeksamen, fordi de lige kom til at støvsuge eller vaske tøj som overspringshandling fra eksamenslæsningen”, fortæller Helena Grøn Kähler, der er ph.d.-studerende og blandt andet underviser i indflydelsespsykologi på Aarhus Universitet.

Hun fortæller, at man inden for den psykologiske forskning enten ser overspringshandlinger som noget negativt og passivt, hvor man udskyder sine handlinger, eller noget positivt og aktivt, hvor man bevidst udfører overspringshandlingerne. Studerende, der overspringshandler aktivt, klarer sig typisk bedre og har mere livsglæde end studerende, der overspringshandler passivt. Hun lægger vægt på, at evnen til at kunne springe fra det ene til det andet, når det er mest optimalt, er en værdifuld ressource at have:
”Når du for eksempel ved, at du simpelthen ikke kan få mere brugbart ned på papiret, før du har fået en pause, så brug pausen aktivt til at få ryddet op, løb en tur eller se nogle venner. Det kan være lige netop den pause, der gør, at du får den tiltrængte afstand fra opgaven til at kunne gå til den med friske øjne og får den gjort færdig”, fortæller Helena Grøn Kähler.

Du bliver mere effektiv ved at holde en pause

Mikkel Wallentin er hjerneforsker og underviser blandt andet i neurovidenskab på bacheloruddannelsen Cognitive Science på Aarhus Universitet, hvor man studerer sindet, hjernen og den menneskelige adfærd:

”Når du overspringshandler, er det typisk fordi, din hjerne gerne vil gøre noget, som kræver mindre koncentration, og som opfattes som mere overkommeligt end den opgave, du ellers var i gang med. At lappe cyklen eller vaske tøj kan pludselig virke fantastisk tillokkende sammenlignet med eksamenslæsning eller en stor skriftlig aflevering, der ligger og lurer. En rigtig svær opgave kan altså på den måde bruges til at få gjort alt det, som du i andre situationer ville synes var kedeligt eller ubehageligt”, fortæller Mikkel Wallentin og bakker Helena Grøn Kähler op i, at man ved at forlade en opgave for en stund kan løsne op i hjernen, så den kan blive nemmere at løse, når man vender tilbage:
”Forskning viser, at du kan blive fanget i en forkert tilgang til et problem. Det er som at forsøge at komme ind ad en låst dør uden at have nøglen. Ved at lave noget andet i et stykke tid, kan det løsne op for din fiksering, og du kan finde nøglen til at få løst opgaven eller måske endda finde en ulåst bagdør”, fortæller han.  

Faktaboks: Du er ikke anderledes end dyrene

”Når dyr bliver frustrerede over en svær opgave, eller hvis de befinder sig i en konfliktsituation, vil de ofte lave overspringshandlinger. Hvis to hunde for eksempel kommer i slagsmål, så vil de ofte være både aggressive og frygtsomme på samme tid. Hundene ved altså ikke, om de skal slås videre eller at flygte fra slagsmålet, og så ender det ofte med, at de overspringshandler ved for eksempel at sætte sig ned og klø sig bag øret midt i kampens hede” - Karen Thodberg, seniorforsker ved Institut for Husdyrsvidenskab på Aarhus Universitet.

Tænk dybere og giv plads til overspringshandlinger

I sin undervisning gør Helena Grøn Kähler meget ud af at lade de studerendes hjerner arbejde i baggrunden. På den måde gør de studerende sig ubevidst en masse tanker om emnet, så de senere kan tilgå arbejdet med en god ballast af allerede tænkte tanker:

”Jeg er stor fan af at give mine studerende hjemmeopgaver, som de bare skal lade ligge i baghovedet og summe indtil næste gang, vi ses. På den måde kan de arbejde ubevidst med nogle opgaver, selv når de er uden for campus og laver noget helt andet. Jeg skubber også på for, at mine studerende lærer dybt og ikke bare på overfladen velvidende, at forskning viser, at dybdelæring gør, at de studerende laver overspringshandlinger. Man skal være motiveret for at kunne lære dybt, og nogle gange er man bare mere motiveret end andre, så mine studerende kommer helt sikkert ud for, at de har brug for at komme lidt væk og lave nogle overspringshandlinger, indtil lysten til at lære dybt vender tilbage”, fortæller hun og slår fast, at næste gang du renser rillerne i gulvet, sætter nye snørebånd i eller lufter din imaginære hund, skal du huske, at du kan bruge dine overspringshandlinger aktivt og gøre dem nyttige, så du bliver mere effektiv til at løse større udfordringer, der kræver fordybelse.