Tvivl og refleksion er en del af enhver meningsfuld rejse – kliché, men sandt. Måske fylder tvivlen meget lige nu. Og måske føles vejen mod dit studievalg uklar. Til det vil vi først og fremmest sige – du er ikke alene. Vi har alle sammen været der, og der er mange, som er her sammen med dig lige nu.
Siden her er bygget op, så den kan være en del af din proces. At vælge uddannelse handler ikke nødvendigvis om at finde alle svarene her og nu, men snarere om at samle indtryk, reflektere over tidligere oplevelser og tage små skridt i forskellige retninger. Måske kan noget af indholdet vise dig hvor meget, du allerede har med dig i bagagen, når du skal vælge uddannelse?
Vi har forsøgt at lave nogle elementer, som kan hjælpe dig med at se værdien i dine erfaringer, dykke ned i dine overvejelser og minde dig om, at livet sjældent følger en lige linje - og at det er sådan, det skal være.
Det hele ligger her til dig, så du kan bruge det, når det giver mening for dig.
Mange af de studerende på AU har også stået med spørgsmål, overvejelser, tvivl, forhåbninger og bekymringer. Som sagt – vi har alle sammen været der 😊
Og der er hjælp at hente fra dem, der har været der før dig.
Vil du høre om andres studievalg og hverdag på uddannelsen? Spørg en AU'er
Måske kan det være rart at snakke med nogen, som har stået samme sted som dig og høre mere om, hvad de gjorde, da de skulle vælge uddannelse? Med Spørg en AU'er kan du skrive til nuværende studerende, der gerne vil dele deres erfaringer og give dig indblik i beslutningsproces og hverdagen på uddannelsen. De fleste har på et tidspunkt mærket tvivl eller usikkerhed om, hvilken vej de skulle gå. Med Spørg en AU'er kan du høre om andres veje og få perspektiver til din egen.
Vil du høre om andres studievalg og hverdag på uddannelsen?