Aarhus Universitets segl

SÅDAN FÅR DU MEST UD AF LØRDAGEN TIL U-DAYS

> Hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge

Fedt du er kommet! I dag vil du garanteret opleve, at du ikke er den eneste, der ikke har valgt uddannelse endnu og måske først er ved at spore dig ind på, hvad du gerne vil læse.

Her får du lidt tips til, hvordan du får mest ud af dit besøg på uddannelsesmessen:

  • Hvad er du interesseret i?– Brug dagen til at få inspiration! Gå en tur igennem alle interesseområderne på hver etage og lokation.  Måske er det i dag, du skal udfordre dig selv lidt på, hvad der passer til dig?
  • Hør er oplæg om noget, du slet ikke troede du skulle, eller måske ikke kender.
    • Hvad overrasker dig ved den uddannelse?
    • Er der noget fra den, som du måske godt kan tænke skal være en del af dit kommende studie? 
  • Hør de tværfaglige oplæg i AUD E om, hvordan man vælger eller er studerende med et studieliv her på Aarhus Universitet - og deltag i en paneldebat, hvor studerende fortæller om, hvor dan de valgte.
    Du kan stille dem spørgsmål undervejs




> Hvis du næsten er afklaret omkring dit studievalg

Fedt du er kommet! Uddannelsesmessen er oplagt til dig, som mangler det sidste for, at du er klar til at søge ind.

  • Brug dagen på at fokusere på, hvad der er vigtigt for dig i dit studie og på, hvordan de uddannelser, du overvejer, kan passe til det
  • Spørg dig selv:
    Hvad er vigtigt for dig i dit studie? Er det det sociale, fremtidsmuligheder, muligheder for udlandsophold, hvordan kan du lide at lære  eller noget helt andet?
    • Stil de samme spørgsmål om det til studerende for alle de uddannelser, du overvejer
    • Husk du kan spørge dem om alt - dem du møder er både studerende og vejledere, og de har både selv været, hvor du er, og de er vant til at snakke med andre som dig
    • Spørg fx om
      • Det sociale: hvordan er en dagligdag på studiet, hvordan arbejder man, er det nemt at få venner, er der mange aktiviteter
      • Fremtidsmuligheder: Hvilke studiejobs kan man have? Spørg studievejlederen for uddannelsen, hvilket job de håber på i fremtiden?
      • Udlandsmuligheder. Er der mulighed for at læse i udlandet? Hvis ja, hvor tager folk typisk hen?
      • Hvordan kan du lide at lære? Hvordan fungerer en forelæsning, hvad vil det sige at være i en læsegruppe? Er eksamen svært?
  • Har du styr på adgangskrav og ved du, om du kan komme ind? Du kan snakke med vejlederne fra Vejledningscenter AU om, hvorvidt du har det hele på plads.




> Hvis du er med som forælder

Tak fordi du er med. Du spiller en vigtig rolle i dit barns studievalg. Herunder får du nogle tips til, hvordan du kan hjælpe dit barn til at få mest ud af uddannelsesmessen:

  • Lad dit barn stille spørgsmålene og hjælp dem med faktisk at få stillet spørgsmål til de studerende, som er her i dag 
  • Lyt på det, dit barn lytter til og hjælp med at I får hørt flere oplæg og spurgt til flere uddannelser, end bare den i kom for. På den måde hjælper du dit barn med at se, hvad der er muligheder.  
  • Gå en tur i parken 😊 
  • Når I kommer hjem, så snak om det, I så og oplevede i dag, og støt dem i at undersøge videre og få svar på de spørgsmål, der nu opstår - studievalget er en proces. Det er nok ikke gjort kun med en messe.