Aarhus Universitets segl

Spørg Nadia K.

Nadia K.

25, Aarhus

Viby Gymnasium, STX

Tandpleje, 6. semester

Spørg mig om:

  • Hvordan jeg valgte uddannelse
  • Faglighed og forventninger
  • Hvordan hverdagen fungerer på uni
  • Hvordan man strukturerer sit studieliv
  • Arbejdsbelastning og tidsforbrug

Min vej til studiet

Da jeg blev færdig med gymnasiet, ville jeg rigtig gerne læse til enten tandplejer eller tandlæge, men mit gennemsnit var desværre ikke nok til nogen af de to uddannelser. Derfor tog jeg først ét sabbatår, hvor jeg efterfølgende kom ind på optometri uddannelsen. Jeg endte med at droppe ud efter 1,5 år inde i uddannelsen, da jeg kunne mærke, at det ikke var det rette for mig. En samtale med en studievejleder på AU hjalp mig med at indse, at min drøm om at blive tandplejer ikke var så uopnåelig, som jeg først troede. Jeg søgte ind det første år og kom desværre ikke ind - jeg valgte i stedet at bruge ventetiden indtil næste år at opbygge relevant erfaring og derfor startede jeg på klinikassistentuddannelsen og arbejdede på en tandklinik. Derudover arbejde jeg også som poder hos Falck og som vikar i en børnehave. Da jeg søgte ind igen året efter, kom jeg heldigvis ind - hvilket fik mig til at indse man aldrig skal give op, hvis der er noget, man virkelig gerne vil.

Min hverdag på studiet

Mit skema på studiet er en blanding af teori og praktisk arbejde. Dagen starter ofte med forelæsninger, herefter følger klinisk undervisning, hvor jeg og mine medstuderende undersøger og behandler patienter under vejledning af vores undervisere. Vi øver os b.la. i at udføre tandrensninger, diagnosticere caries mv.
Som tandplejerstuderende bruger jeg en del tid på klinikken, men jeg nyder også de små pauser med mine studiekammerater, hvor vi bare har det sjovt.

Den største udfordring for mig har været selve vejen ind på studiet, men da jeg endelig blev optaget, var den største faglige udfordring klinikarbejdet, da jeg ikke tidligere havde arbejdet selvstændigt med patienter.


Mine råd

  1. Giv ikke op - kæmp for det! Du kan mere, end du tror.
  2. Find en god balance mellem studie og fritid - Sørg for at dyrke dine interesser, prioritere tid med familie og venner, så du ikke brænder ud.
  3. Nyd studietiden! Husk at nyde processen, fejre dine fremskridt og have det sjovt undervejs.

Fun facts om mig

  • Jeg elsker sushi og kunne spise det hver dag
  • Jeg elsker både at spille fodbold og se det - især La Liga
  • Min yndlings animeserie er Naruto, og jeg har set den alt for mange gang

Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav i kvote 1 og 2?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?