Aarhus Universitets segl

Spørg William

William

23, Skive

Skive College, HHX

Economics and Business Administration, 6. semester

Spørg mig om:

  • Forventninger til det faglige, og sig selv
  • Balancering af fritid og studie
  • Hverdagen på universitetet
  • Økonomi og SU

Vælg med hjertet – ikke hjernen!

Da jeg afsluttede handelsgymnasiet, gik jeg i 2 år med forskellige projekter i gang, men følte egentlig en trang til at arbejde videre med mig selv og min karriere. Jeg vidste egentlig ikke helt hvad jeg ville, men vidste det skulle have noget med business og økonomi at gøre, da min interesse lå her. Jeg har altid været glad for engelsk og andre kulturer, og da jeg havde en bekendt som selv studerede BScB i Economics and Business Administration (også kendt som den engelsksprogede HA), lød det vildt spændende! Jeg havde en del andre muligheder i kikkerten, men jeg kunne mærke mig selv i denne uddannelse, da det faldt godt i hak med min internationale nysgerrighed. Jeg var egentlig godt bekendt med AU inden, da jeg kender mange der har gået her. Valget af uni faldt derfor ret naturligt for mig.

Tidsstyring og balance

Det kan være lidt svært med overgangen fra gymnasie, eller sabbatår, til uni. Man skal pludselig vænne sig til at man selv skal styre meget af sin tid. Jeg har haft semestre, hvor jeg kun har haft 3-4 forelæsninger om ugen, fordelt på 3 dage, og det er derfor vigtigt at kende sig selv, og vide hvordan man skal bruge sin tid. Det gjorde jeg dog ikke helt selv i starten, men man lærer hen ad vejen. For mig, handler det også meget om at prioritere læsetiden i hvert fag, alt efter hvad jeg føler mig stærk i (og det er langt fra det hele).

”Er jeg god nok?”-mentalitet

Det kan lyde underligt, men til trods for mit studievalg, har jeg aldrig rigtig været god til matematik. Jeg har derfor selv kæmpet en del med ”er jeg god nok?” og ”kan jeg godt det her”?, men i virkeligheden handler det om, at droppe usikkerheden, for man kan hvad man vil! Derfor – stol på dig selv, du udvikler dig hele tiden, både som menneske, men især også fagligt!


Mine råd

  1. Vælg hvad du interesserer dig for. Simpelt, men virkelig vigtigt!
  2. Skab en god studiegruppe fra start. Det er virkelig undervurderet, hvad en god studiegruppe kan gøre, da du har dine medstuderende at trække på og sparre med.
  3. Husk læring er en process. Ingen af os er født med viden, og selvom det kan virke svært til tider, lærer man altså hen ad vejen.

Fun facts om mig

  • Jeg elsker at lave mad, og er nok noget af en ”madnørd”

  • Jeg drikker alt for meget hvid monster

  • Jeg har rejst i 30 lande


Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav i kvote 1 og 2?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?