Aarhus Universitets segl

Vanvittig Verdenshistorie X AU



Afsnit 1 - Milgram

I dette første program i samarbejde med Aarhus Universitet, drager vi ind i Psykologiens verden, og følger i fodsporene på skabelsen af et at de absolut største og mest prominente eksperimenter i historien. Det er fortællingen om, hvad vi mennesker er i stand til at gøre i lydighedens og autoritetstroens navn. For i 1961 lykkedes det psykologen Stanley Milgram, at få 100-vis af mennesker til at give hinanden strøm, alene fordi en mand i hvid kittel fortalte dem, at de skulle. Historien bliver fortalt i selskab med Psykologiprofessor Henrik Høegh Olesen, som qua sin erfaring, interesse og faglighed giver perspektiver på, hvad der får mennesker til at være i stand til at gøre noget så voldsomt mod andre.

Lyt til afsnittet på iTunes podcast


Lyt til afsnittet på Soundcloud

Lyt til afsnittet på Spotify

Afsnit 2 - Tarrare

Gode kilder er alfa-omega for at kunne formidle historien korrekt. Men i dette andet program i samarbejde med Aarhus Universitet, begiver Vanvittig Verdenshistorie sig ud på den tyndeste historiske is hidtil, da vi går i fodsporerne på den altid sultne fransk soldat Tarrare. En mand, der hele livet døjede med en voldsom appetit, der gjorde ham berømt og berygtet i hele Frankrig i slutningen af 1700-tallet. Men fandtes han overhovedet? For hvilke kilder er der egentlig, som understøtter hans eksistens. Det tester vi i dette program, hvor vi har fået selskab af professor i historie, Bertel Nygaard, som giver sin faglige vurdering af historien og kilderne bag.

Lyt til afsnittet på iTunes podcast


Lyt til afsnittet på Soundcloud

Lyt til afsnittet på Spotify