En uge før landet Corona-lukkede i marts 2020, begyndte Frederik Würtz i sit nye studiejob. Han var kommet gennem nåleøjet hos Science Museerne, hvor han skulle formidle fysik og astronomi for de besøgende på Steno Museet og Ole Rømer Observatoriet.
Men han nåede knap at komme i gang, før museerne lukkede i månedsvis og måtte finde en ny måde at nå deres gæster på. Her kom Frederik til at spille en nøglerolle.
Muséet forsøgte sig med science take-away-poser. For at promovere dem gik vi live på sociale medier, hvilket jeg fik lov at være en del af. Det havde jeg aldrig prøvet før, men jeg syntes, at det var fedt, siger han.
Det skulle vise sig, at Frederik var virkelig god til at formidle – både online og foran et virkeligt publikum. Så god, at han, da bachelorgraden var i hus, blev ansat i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, hvor han skulle være vært for Naturfagsmaraton: En slags science-konkurrence for 5. og 6. klasser i hele landet.
I flere måneder rejste jeg rundt i hele landet og formidlede naturvidenskab for mere end 26.000 skoleelever. Det var hektisk, men enormt givende, siger han.
Oplevelserne var med til at ændre Frederiks karriereplaner. Ideen om lærergerningen trådte i baggrunden, mens lysten og iveren til at formidle naturvidenskaben blot blev stærkere og stærkere.
Jeg havde slet ikke overvejet, hvor mange måder man kan arbejde med formidling på.
I dag er han vendt tilbage til studierne for at færdiggøre sin kandidatgrad i fysik. Ikke længere for at blive gymnasielærer. I stedet drømmer han om at leve af at formidle naturvidenskaben – særligt astronomien, som han er dybt fascineret af.
Da Frederik Würtz startede på Fysik, forventede han, at de studerende var en flok indadvendte gutter, der helst ville sidde alene og spille computer. Men han blev overrasket.
Der er bestemt indadvendte typer, men langt de fleste vil gerne dyrke fællesskabet og vægter sociale arrangementer meget højt. Jeg har mødt masser af fantastiske mennesker på Fysik, siger han.
Frederik oplever desuden, at folk tror, at Fysik er et gammelt og støvet fag, hvor man kun laver forsøgsopstillinger som i gymnasiet. Men sådan er det slet ikke, forklarer han.
Der er en hel del programmering på studiet. Alt databehandling, vi laver, kræver, at du kan få en computer til at forstå din kode. Samtidig er simuleringer en helt central del af de fleste grene af fysikken. I min optik er det fede ved studiet, at du kan puste liv i dine matematiske beregninger og se, om systemet rent faktisk opfører sig i virkeligheden som i simulationen
Frederik Würtz er vokset op i Brædstrup, som ligger midt mellem Silkeborg og Horsens. Hans far var tømrer i den lille stationsby, mens hans mor arbejdede som advokatsekretær. Ingen af dem beskæftigede sig med formidling.
Livet som formidler og freelancer er derfor ikke noget, han har med hjemmefra. Tværtimod. Men på en udvekslingstur i USA før gymnasiet fandt han ud af, at formidling er noget, han er god til.
Jeg boede et år i staten Washington – en time syd for Seattle. Jeg rejste som en del af en lokal rotary-klub. Vi mødtes i klubben hver fredag morgen klokken 07.00. Her fik jeg syv minutter til at fortælle om min uge foran 100 granvoksne mennesker. Hvis jeg havde nået at tænke grundigt over det, ville jeg nok have syntes, det var grænseoverskridende, siger han og fortsætter:
Men jeg blev kastet ud i det og fandt ud af, at det var temmelig fedt at stå foran de mange mennesker. Jeg kunne både få dem til at grine, reflektere og forundres.
Artiklen fortsætter under billedet.
Da Frederik senere søgte ind på universitetet, troede han, at formidlingen skulle ske gennem lærergerningen. Foran de samme elever, uge efter uge, som han havde gjort det foran rotary-klubbens medlemmer i USA.
Læs også om Thomas og Mads Emil fra Datavidenskab, der booster den grønne omstilling med AI
Efter et par projektansættelser som formidler ved Naturvidenskabernes Hus og Science Museerne fik Frederik et deltidsjob som lærervikar på Aarhus Tech. Gymnasiet manglede undervisere i matematik og fysik, og her fik Frederik muligheden for at mærke efter, om det var den vej, han skulle gå.
Jobbet som lærer byder på et fantastisk relationelt arbejde med eleverne, som du ikke kan få med det evigt skiftende publikum på museet. Selvom jeg var rigtig glad for at undervise i et klasselokale, kunne jeg mærke, at opgaverne på museet trak mere i mig, siger han.
Frederik søgte derfor tilbage på universitetet for at færdiggøre sin uddannelse.
Jeg kunne se, at mine kolleger på Science Museerne alle havde en kandidatgrad. Hvis jeg en dag skulle have et job som deres, blev jeg derfor også nødt til at færdiggøre min uddannelse. Desuden savnede jeg den fordybelse, som studielivet giver.
Artiklen fortsætter under billedet.
Frederik føler, at han er landet på rette hylde. At formidling til et publikum skal være hans levevej. Noget han især er blevet inspireret til at satse på af astrofysiker, forfatter og podcastvært Tina Ibsen.
Jeg plejer at sige, at Tina Ibsen er mit karrierecrush. Jeg ser så meget op til det, hun laver. Hun er enormt kompetent og dygtig og har formået at leve af at formidle astrofysik. Det drømmer jeg også om, men nu må vi se, hvor jeg ender.
Faktisk fik Frederik for nylig muligheden for at arbejde fast sammen med Tina Ibsen, som han tidligere har mødt og samarbejdet med på enkelte projekter.
Hun ringede, mens jeg var på sommerferie, og spurgte, om jeg vil være en del af Rumsnak-podcasten. Jeg er ikke med i selve udsendelsen, men jeg svarer på lytternes spørgsmål på sociale medier efterfølgende. Det er både sjovt og udfordrende.
Rumsnak er Danmarks nok mest populære astronomipodcast, som allerede for et år siden rundede 800.000 downloads.
Sammen med et par af sine medstuderende har Frederik genoplivet et arrangement kaldet Astronomy on Tap. Konceptet findes mange steder i udlandet, og har også tidligere været i Aarhus, men døde under Corona.
Nu har Frederik og vennerne bragt arrangementet tilbage og arrangerer øl og astronomiske foredrag på værtshuset Tír na nÓg en gang om måneden.
Endnu en formidlingsopgave på Frederiks efterhånden lange liste over projekter.
Artiklen fortsætter under billedet.
Jeg elsker at formidle videnskab, når publikum er begejstrede og fascinerede.Det er nemmere, når de selv har valgt det, end hvis de er tvunget til at lære det i skolen. Jeg håber at denne begejstring kan give dem lyst til at lære mere bogligt om naturvidenskab, eller ligefrem forfølge en naturvidenskabelig uddannelse.
Frederik tænker, at det er derfor, han vil gøre formidlingsgerningen til sin levevej. Så han kan dele sin entusiasme for astronomien med alle typer mennesker – ligegyldigt hvor de kommer fra, og hvor gamle de er. Astronomi er for alle.
