Når man tør følge sin nysgerrighed, kan man ende et ret vildt sted. For Hasse Hansen førte det hele vejen til München, hvor han i dag arbejder i kontrolrummet på Columbus Control Center og planlægger astronauters hverdag på Den Internationale Rumstation (ISS).

Nogle gange skal man bare go with the flow – så kommer man på en måde et sted hen, siger Hasse.

Rådet har han selv fulgt gennem sine ungdoms- og studieår, og det har vist sig at være en ret god strategi.

I dag arbejder han i kontrolrummet hos Columbus Control Center som EPIC Flight Controller (EPIC er en forkortelse for European Planning and Increment Coordinator) med ansvaret for at planlægge astronauternes dagligdag ombord på ISS.

Jeg har aldrig haft en helt specifik plan om, at jeg skulle ende et bestemt sted. Det har mere været at tage de muligheder, der dukkede op, fortæller han.

Hasse husker det tydeligt. Interessen for stjerner, planeter – ja, universet i al sin uendelighed – begyndte allerede, da han som lille dreng bladrede i sin fars bog om rummet.

Senere, under Fysikstudiet på Aarhus Universitet, trak interessen ham endnu tættere på stjernerne. Bogstaveligt talt. Han blev en del af holdet bag Delphini-1, universitetets første satellit – lidt tilfældigt, bevares.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle skrive bachelor om, og så blev jeg spurgt, om jeg ville være med på Delphini-1. Det kunne jeg da godt – og så var jeg pludselig med til at bygge en satellit, fortæller han.

Efter kandidaten gik turen videre til European Space Agency (ESA), hvor Hasse som Young Graduate Trainee hjalp studerende fra hele Europa med at bygge deres egne satellitter.

Artiklen fortsætter under billederne.

At blive trainee hos ESA er noget, få danskere prøver kræfter med – og det er en skam, mener Hasse.

Det var en supergod oplevelse. Jeg lærte meget på kort tid og fik et stort netværk. Jeg håber, endnu flere unge danskere får mod og lyst til at søge en trainee-stilling hos ESA. Det kan kun anbefales.

Kort efter fik han ansvaret for kommunikationen omkring Andreas Mogensens rummission – herunder artikler og sociale medier, der fulgte astronautens arbejde i rummet.

Jeg fik lov til at være med i Florida, da vi sendte Andreas Mogensen afsted. Det var en kæmpe oplevelse. Mange kender ham fra tv, og jeg plejer at sige, at han er lige så rar, som han ser ud på skærmen – meget nede på jorden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Indimellem sidder Hasse selv i kontrolrummet i München – Europas svar på Houston – hvor han overvåger Columbus-modulet på ISS. Herfra foregår en stor del af den europæiske forskning i rummet.

I kontrolrummet kommunikerer vi med NASA, JAXA og Roscosmos. Vi har lige overstået Axiom-4-missionen, hvor opsendelsen blev udskudt et par gange, og vi var nødt til at tilpasse astronauternes tidsplaner igen og igen, så alt passede. Det er vores opgave, at deres skema altid stemmer med virkeligheden på ISS.

Jeg føler mig meget privilegeret og heldig over, at tingene er lykkedes for mig. Men jeg tror også, at man nogle gange bare må prøve tingene af. Der er altid nogen, der har prøvet det før, og man er aldrig helt alene, så man skal bare kaste sig ud i det.

Fremtiden byder på nye missioner, måneprojekter – og måske endda en ny rumstation på Månen.

Og Hasse skal med. Næsten. Ikke som astronaut, men som ham, astronauterne ringer til, hvis der opstår et problem på rumstationen.

Det bliver en spændende tid, vi går i møde. Der er nok at lave, og jeg ser frem til at være en del af det mange år endnu, slutter Hasse.