Vil du vide mere om, hvordan det er at gå på universitetet? Her kan du læse, hvordan vores studerende svarer på spørgsmål om tvivl, studieliv, livet på SU og overgangen fra gymnasiet til universitetet.
Julie Bentzen, Molekylær medicin
Nej, jeg tror aldrig, at man bliver 100 procent sikker i sit valg, men man kan komme tæt på. Jeg følte mig utroligt sikker på mit studievalg, da jeg valgte det, og da jeg startede. Men tvivlen sniger sig ind en gang imellem under studiet, særligt i hårde perioder. Men jeg har lært, at hvis man sætter ord på sine følelser og sin tvivl, vil man opdage, at mange andre går med præcis de samme tanker - og det kan give ro. Husk på, usikkerhed kommer og går, og ikke alt er lige spændende, men hvis man det meste af tiden er glad og nyder det, så har man nok valgt rigtigt.
Mette Feng Bisgaard, Kemi
Det synes jeg faktisk ikke, man kan være helt hundrede på. Selvom jeg var mega afklaret med, hvad jeg gerne ville, valgte jeg også forkert - så der er ingen garanti. Det, som jeg synes, er, at det skal føles rigtigt. Det er også vigtigt at understrege, at der ikke er nogen skam i at vælge forkert. Så jeg vil anbefale at vælge noget, man kan se sig selv i og noget, man har lyst til, og hvis man ikke har det, når du først er startet, så er det nok ikke det rigtige.
Nicoline Elisa Sørensen, Datavidenskab
Der findes mange muligheder fra universitetets side; spørg en AU'er, U-days, uddannelsernes sider og studievejledningen er til for at hjælpe med spørgsmål og information. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, er mit bedste råd at følge mavefornemmelsen og hoppe ud i det, man tror er bedst. Det værste, der kan ske, er, at man vælger forkert, men så kan man heldigvis vælge om, og det er ikke et nederlag, men blot en del af processen for at finde det rigtige studie.
Julie Bentzen, Molekylær medicin
Søg al den information, du kan. Hvilke fag skal man have, hvor lang er uddannelsen, hvordan er den opbygget? Er den praktisk orienteret, boglig eller begge dele? Hvor ligger den, og hvordan er det sociale liv? Tag til åbent hus-arrangementer, eller opsøg andre muligheder for at kunne få stillet alle de spørgsmål, du eventuelt har. Det kan også være en fordel at spørge dig selv; "Hvad vil jeg med den her uddannelse? Hvad vil jeg gerne arbejde med bagefter?” for at blive mere afklaret. Lav lister med fordele og ulemper ved uddannelserne, og inkludér også praktiske aspekter som placering i landet, boligpriser, det sociale liv og netværk i listen. Stol på din mavefornemmelse. Den har som oftest ret.
Toke, Fysik
Forhåbentlig! Det er ekstremt spændende at lære mere om alt mellem himmel og jord. Selvom nogen vil mene, at man kun lærer specifikt om ens fag, synes jeg, at mange af de ting, jeg lærer, kan bruges og anvendes flere steder – specielt den naturvidenskabelige tankegang og en sund fornuft, der hjælper en med at navigere i hverdagen. Jobs og lønnen er i hvert fald ikke en begrænsende faktor.
Mette Feng Bisgaard, Kemi
Det er meget individuelt. Hvis du er frisk på at løse beregningsopgaver, udlede formler, være i laboratoriet eller udføre eksperimenter, er du godt på vej til, at naturvidenskab kan være det rigtige for dig. Det, jeg synes er vigtigt, er, at det er noget, du har lyst til, er nyserig på og kan se dig selv i, når du er færdig. Man kan også sige, at naturvidenskab er mange ting, og der er mange felter indenfor denne gren, så der burde nok være noget, der kunne falde i din interesse, hvis du selv føler, det er den rigtige retning.
Nicoline Elisa Sørensen, Datavidenskab
Det er lidt af en omvæltning at gå fra gymnasiet til universitetet, men det er slet ikke skræmmende. Alle er nye, alle er spændte, og alle er dårlige til at finde rundt i starten. Du er ikke alene. Underviserne gør meget ud af at starte op i et tempo og på et niveau, hvor alle kan være med, og sikre, at man som ny studerende får en god intro til studiemetoderne og det faglige stof.
Julie Bentzen, Molekylær medicin
For mig var den egentligt ikke så svær, for jeg var vant til at have mange, tunge fag i gymnasiet og at prioritere og planlægge min tid. Det er nødvendigt at prioritere og planlægge sin tid på universitetet, og det er der mange, der har svært ved i starten. Jeg brugte selv næsten et helt år på at finde ud af, hvordan jeg bedst skulle læse, lære og forberede mig til undervisningen på universitetet. Ansvaret bliver 100% ens eget, og det skal man lige vænne sig til.
Toke, Fysik
Sagtens! Jeg havde selv et sabbatår, inden jeg startede. Noget af stoffet var lidt langt væk, men ligesom at cykle er det ikke noget, man glemmer helt, og efter en uge eller to var det, som om jeg aldrig havde holdt pause. På mange måder gjorde sabbatåret meget godt for mig, og det er rart at være lidt ældre, når man starter på universitetet.
Nicoline Elisa Sørensen, Datavidenskab
Ja, det er intet problem. I virkeligheden starter de fleste først efter et (par) sabbatår, så det er ganske almindeligt, og det er ikke unormalt at have glemt både brøkregneregler og forskellen på syrer/baser. Ingen panik der. Hvis man føler sig lidt usikker efter et (par) år væk fra skolebænken, så tilbyder AU også brush up-kurser i f.eks. matematik, så man er helt klar ved studiestart.
Mette Feng Bisgaard, Kemi
Det er naturligvis en klar fordel, at man kan læse på engelsk. Selv er jeg ikke god, men jo mere man læser, jo bedre bliver man til det. Jeg har selv har haft gavn af at skrive engelske fagudtryk op på et papir ved siden af og så fundet ud af, hvad det betyder. Så har du en gloseliste, og det skulle vist også hjælpe på at huske det til næste gang.
Julie Bentzen, Molekylær medicin
På mange naturvidenskabelige studier er størstedelen af pensum på engelsk, så hvis du ikke allerede er god til at læse engelsk, så bliver du det hurtigt. Men forelæsninger og holdundervisning er oftest på dansk, og mange af begreberne ligner hinanden meget på dansk og engelsk. Bare rolig, du vænner dig til det hurtigere, end du tror.
Nicoline Elisa Sørensen, Datavidenskab
Det er meget forskelligt fra studie til studie og fra fag til fag. På de naturvidenskabelige uddannelser er der generelt den struktur, at man har forelæsninger, øvelsestimer (eller laboratorieøvelser), afleveringer og lektiecafeer. Det minder faktisk en smule om gymnasiet. Det sikrer, at man altid har mulighed for at arbejde stoffet grundigt igennem, og det gør det nemmere at forstå pensum, selvom niveauet er højt. Det betyder også, at man har mange undervisningstimer på en uge, og dertil kommer så forberedelsestiden, hvor man alene eller med sin studiegrupper læser pensum, laver afleveringer eller forbereder til øvelsestimer.
Mette Feng Bisgaard, Kemi
Det skifter rigtig meget, oplever jeg. Nogle lægger meget mere arbejde end andre. Jeg oplever, at jeg er nødt til at prioritere, hvad der er vigtigst at få lavet, da jeg som regel ikke har overskud eller timer i døgnet til at lave alt. Det er sådan set altid noget, du kan tage fat på. Jeg møder op til 95 procent af den planlagte undervisning, hvor jeg forbereder mig til dagen efter eller laver afleveringer, fra når jeg kommer hjem, til når jeg skal lave mad. Efter maden er det som regel afslapning og hygge, medmindre der er noget virkelig vigtigt til dagen efter. Det er sådan min hverdag ofte ser ud. I weekenden prøver jeg at forbedrede mig rigtig meget én dag, og så holder jeg fri den anden dag. Alle læser forskelligt, så hvornår og hvordan man læser er mest op til en selv.
Toke, Fysik
Det har man bestemt! Måske ikke så meget tid, som man kunne ønske sig, men sådan er det vel altid. Der er også et kæmpe fællesskab på studiet, og personligt får jeg meget af mit sociale liv derfra. Der har også været tid til både studiejob og fritidsinteresser for mig, selvom det blev lige til den gode side, men et job med nogle få timer om ugen er ikke problematisk – specielt ikke, hvis man har et job med fleksible arbejdstider, som tager højde for, at du er studerende og kan være tidspresset.
Julie Bentzen, Molekylær medicin
Ja! Det er et must at sætte tid af til at holde fri og dyrke sine interesser. Men sørg for at planlægge din tid, så du får mest muligt ud af den. På den måde får du også mest muligt fritid til alt det andet, der også trækker. Giv den gerne gas de første par uger af semesteret, hvor arbejdsbyrden ofte er lavere, f.eks. ved at være en uge foran i pensum, så du har mere luft senere.
Nicoline Elisa Sørensen, Datavidenskab
På universitetet er man ikke overladt til sig selv - overhovedet. I det første stykke tid bliver man mødt af mentorer, tutorer og instruktorer, som hjælper en igang med det faglige og det sociale. Der bliver arrangeret nogle events, hvor man bliver rystet sammen, og man kommer typisk ud i nogle forskellige studiegrupper, hvor man prøver at arbejde sammen på kryds og tværs. Herefter kan man selv sammensætte en gruppe og bruge den i det omfang, man har lyst til.
Julie Bentzen, Molekylær medicin
Nej, vi bruger i høj grad hinanden! Opgaver laver vi ofte i studiegrupper, og vi sparrer typisk med hinanden, når der er noget, vi ikke forstår. På mit studie laver vi ofte fælles oversigtsark, tabeller og noter, som vi bruger i undervisningen eller som opslagsværker til eksamen, og vi spørger hinanden, når der er noget, vi ikke forstår. Ofte er andre også forvirrede, men sammen finder man ofte en løsning, når forskellige perspektiver på det samme problem samles. Det er ikke flovt at spørge om hjælp til det, man ikke forstår - om det er en kompleks ligning eller noget så simpelt som at tjekke sine eksamensdatoer.
Toke, Fysik
På Fysik fik vi tildelt en studiegruppe i starten af uddannelsen. Men fordi man ikke altid har de samme fag og finder ud af, at man læser bedre sammen med andre, holder grupperne ikke altid så længe. Hos os er det blevet mere flydende. Man læser med dem, man har faget sammen med, og det fungerer egentlig rigtig godt. Der er få, som foretrækker at læse alene, men de fleste, som mig, bruger de ”løse” studiegrupper rigtig meget.
Nicoline Elisa Sørensen, Datavidenskab
En studiegruppe er en god støtte både fagligt og socialt. I starten af studiet bliver man placeret i en studiegruppe og får lov at teste det af. Man opdager hurtigt, at folk har forskellige læringsstile, arbejdsmetoder og præferencer for ansvar, deadlines, mødetider, ambitioner osv. Når man begynder at opdage de ting, så finder man naturligt ud af, hvem der er et godt match, og så finder man løbende selv nye grupper, indtil man havner et godt sted. I en studiegruppe er det meget forskelligt, om man vælger at forberede sig sammen, men typisk laver man afleveringer, større projekter og måske øvelser sammen. Og selvfølgelig bruger man hinanden som motivation, hjælp og til socialt hygge, når man mangler et afbræk fra studiet.
Julie Bentzen, Molekylær medicin
Der er masser af sociale arrangementer, både med og uden alkohol. Jeg drikker meget sjældent og i lave mængder, men mangler på ingen måde et socialt liv og netværk. Vær ikke bange for at gå til arrangementer eller fredagsbar hos andre uddannelser eller fakulteter end dit eget. Langt de fleste er virkelig søde og imødekommende, så spring endelig ud i det! Der er også masser af foreninger, man kan blive en del af, som kan give et bredt socialt og fagligt netværk på tværs af uddannelser og universitetet - og det er super fedt!
Toke, Fysik
Fantastisk! Der er noget for enhver smag. Om det er i fredagsbaren, til brætspilsaftener eller noget helt tredje, skal man ikke være bange for at stå udenfor. Personligt har jeg fået meget ud af TÅGEKAMMERET – en fest- og foredragsforening, hvor man også kan komme i hverdagene og få sig en snak over frokosten eller over en fyraftensøl. Generelt er alle super velkomne og dejlige at snakke med.
Mette Feng Bisgaard, Kemi
Da jeg flyttede til Aarhus og flyttede hjemmefra, flyttede jeg direkte sammen med min kæreste. Med en studiebolig og to, der er på SU, er det faktisk okay at leve. Det er naturligvis ikke livet i luksus, og man kan ikke købe alt, hvad man peger på uden at have job eller gang i opsparingen. Men når man er to til at dele udgifterne, oplever jeg ikke, at det er så slemt, hvis man kan gå på kompromis med nogle ting.
Toke, Fysik
Det er ikke så slemt, hvis man kan undvære kaviaren på sin havregrød. Det kommer selvfølgelig an på, hvilket forbrug man forventer at have, men generelt synes jeg ikke, man mangler noget vigtigt. Det ville selvfølgelig være rart at kunne spise ude oftere eller tage på jordomrejser hver sommerferie, men det er ikke noget problem. Og der er fint råd til at tage på en lidt mere beskeden sommerferie.
Nicoline Elisa Sørensen, Datavidenskab
I Aarhus er der forskellige muligheder for bolig. Enten privat udlejning eller en ungdomsbolig/kollegie. Der findes mange kollegier i Aarhus med varierende ventetid, så skriv dig op i god tid, og glæd dig til at bo hyggeligt og billigt. Hvis man ikke er til kollegielivet, kan man leje en lejlighed privat, men her er det noget dyrere, og man skal være heldig at finde noget godt til en pris, der er til at betale. Derfor er det smart at bo med roomies for at nedsætte prisen og øge hyggen i hverdagen.
Julie Bentzen, Molekylær medicin
De fleste studerende, der er tilflyttere, er omfattet af boliggarantien, hvis man søger studiebolig gennem UngdomsboligAarhus. Jeg fik mit kollegieværelse i Aarhus N gennem boliggarantien og boede med en tilfældig roomie i et års tid. Du kan sagtens få en bolig til studiestart, hvis du ikke er for kræsen i starten. Mit bedste råd er eventuelt at bo på f.eks. et kollegie, hvor man deler køkken og/eller bad, eller bor lidt længere væk i starten, og derefter ændre sine ønsker til de attraktive studieboliger, man gerne vil bo i det meste af sin studietid. Det er trods alt bedre at bo fem kilometer væk fra studiet og dele køkken de første 6-12 måneder end ikke at have en bolig. Lige omkring studiestart er efterspørgslen stor, så forvent ikke at få den perfekte bolig fra start.
