De første studerende slår sig ned i Universitetsparken, mens resten af Aarhus stadig sover. Borgmesteren kommer. Rektor er der. Madboder, barer, toiletvogne, storskærme, nøgenløb og live-musik omfavner dagens omdrejningspunkt - en hæsblæsende ølstafet, der siden 1991 har været tradition på søen i Universitetsparken midt i Aarhus by.
Traditionen tro er det to medicinstuderende fra festforeningen Umbilicus, der står for at arrangere Kapsejladsen. “Du bliver indsat direkte på direktørposten til den her kæmpe begivenhed, og så har du ellers bare at lære alt om jura, økonomi, medieplaner, skrald, projektstyring og ja, kloaksystemerne i uniparken”, fortæller Jacob Vestergaard, der sammen med sin medstuderende Frederik Glent-Madsen står for at arrangere 2018-udgaven af Kapsejladsen. 8 måneders arbejde ligger de to medicinstuderende i arrangementet, og ofte bliver det til over 20 timers frivilligt arbejde ugentligt ved siden af studierne. ”Det hele er frivilligt organiseret og arrangeret af studerende for studerende. Der er ingen forretning i det, og kernen er jo, at alle studerende skal hygge sig og mærke det her unikke fællesskab, hvor studerende på tværs af alle fag er sammen om den samme begivenhed”, fortæller Frederik Glent-Madsen.
Tid: En fredag sidst i april eller starten af maj.
Sted: Universitetsparken midt i Aarhus, som er centrum for hundredevis af fag og tusindvis af studerende.
Deltagere: 14 udvalgte festforeninger og fredagsbarudvalg fra videregående uddannelser i og omkring Aarhus. Hver forening stiller med fem brave kapsejlere.
Indmarchen: Siden 1997 har indmarchen med de deltagende hold været en fast del af Kapsejladsen. De dystende foreninger bruger måneder på at planlægge indmarcherne, der i historiens løb har budt på alt lige fra levende elefanter og dromedarer til storslåede teatermusicals.
Dysten: Ro over søen i Universitetsparken, bund en øl, snur 10 gange rundt om flasken, ro tilbage og giv stafetten videre til næste deltager. Vinderne er det hold, der først har alle fem deltagere igennem dysten.
Finale: Når de indledende heats er overstået, kulminerer Kapsejladsen i en nervepirrende finale med tre hold. Efter cirka 3 minutters ølstafet kan vinderen lade sig hylde med trofæet Det Gyldne Bækken.
Trofæet: Det efterstræbte, guldbelagte trofæ Det Gyldne Bækken blev introduceret i 1992, hvor det blev købt hos Hjælpemiddelcentralen. Det er tilladt for de deltagende foreninger at stjæle bækkenet fra vinderne, så længe det bliver inden for Universitetsparken.
Flere måneder inden Kapsejladsen går de deltagene foreninger i skarp træning til det store søslag. Øl skal bundes, der skal snurres om øllene et utal af gange, skiftene skal øves og ro-teknikken skal på plads. Flere deltagere bliver fysisk dårlige og hopper forbi båden af bare svimmelhed, men når det endelig gælder, står alle holdene knivskarpe. Op til syv træningspas om ugen er ikke unormalt for deltagerne, som trods den målrettede og dedikerede træning ikke kan lade sammenhold og fællesskab i stikken.
”Alle træner virkelig hårdt op til, men det er næsten ligeså vigtigt, at vi griller sammen, holder fester og hjælper hinanden”, fortæller Jacob Vestergaard og Frederik Glent-Madsen, der udover at være årets arrangører også deltog i medicinernes båd i 2017.
Sejlivede myter, ubrydelige traditioner og fabelagtige historier er en del af Kapsejladsens inderste væsen. Frømænd gemte sig i søen og obstruerede bådene, fem hærdebrede mænd fra Jægerkorpset kidnappede juristerne og kørte dem væk i en bil, Det Gyldne Bækken blev stjålet under en omgang mørke-stopdans og begravet ved søen i Universitetsparken. ”Der er så mange myter og fabler forbundet med Kapsejladsen, men i takt med, at det er blevet så stort, har vi været nødt til at lave nogle klare regler, så der er lige forhold for alle deltagerne under selve sejladsen”, fortæller Frederik Glent-Madsen og henviser til Kapsejladsens første år, hvor medicinerne flere gange snød sig til sejr og derfor ikke optræder i den officielle statistik.
Medicin: 11 sejre ('18, ’15, ’13, ’10, ’08, ’07, ’05, ’04, ’03, ’01, ’00)
Økonomi: 4 sejre (’12, ’11, ’09, ’06)
Psykologi: 2 sejre (’17, ’16)
Statskundskab: 1 sejr (’14)
Idræt: 1 sejr (’02)
At spinne hurtigt rundt om ølflasken er en vital del af Kapsejladsen. Patrick Wiberg er ifølge legenderne historiens hurtigste spinner. Han bygger sine spins på rytme, ensformighed og store, rolige skridt, så han opnår højt momentum, og så er intens træning essentielt for at nå op i spinnereliten. ”Du kan træne dit spin stort set overalt, og som deltager er det bare med at komme i gang og få snurret så meget som overhovedet muligt, inden det går løs. Og så er det jo altid lidt spændende, om man rammer båden efter snurreturen. Man må have tillid til, at ens kropslige fornemmelse guider en ned i båden. Springene i båden på begge sider af bredden er helt klart der, hvor det oftest går galt”, fortæller Patrick Wiberg, som to gange har prøvet at vinde Kapsejladsen for Psykologi. ”Når man vinder, er det en stor pærevælling af lettelse, glæde og stolthed. Det er en helt unik følelse at have studiet i ryggen og se dem gå amok over sejren – det er helt klart noget af det mest intense, jeg har prøvet”.
I 2017 præsterede Niklas Munksgaard Berg fra Folkesundhedsvidenskabs festforening SIFFOS Kapsejladsens hurtigste tur over søen i en samlet tid på 35,33 sekunder.
Første rotur over søen: 9,68 sekunder
Løb til øl: 2,72 sekunder
Bundning af øl: 2,60 sekunder
10 spin om øl: 9,66 sekunder
Løb til båd: 1,46 sekunder
Anden rotur over søen: 9,21 sekunder
Når den intense dyst på søen er slut og Det Gyldne Bækken er overrakt, rykker oprydningsholdende ind. Alle deltagende festforeninger bidrager til oprydningen både på dagen og dagen efter Kapsejladsen. “Det er mildest talt en udfordring for universitetets gartnere, og der ligger en kæmpe mængde arbejde og venter dem, når vi er færdige med vores løjer, så oprydningen skal bare være i orden. Universitetsparken går jo for at være en af verdens flotteste universitetsparker, og det er jo fantastisk, at vi får lov til at bruge parken på den måde”, fortæller Frederik Glent-Madsen. En af de helt store bidragydere til oprydningen er fest- og foredragsforeningen TÅGEKAMMERET fra de matematiske fag på Aarhus Universitet. De formår hvert år at blive diskvalificeret på spektakulær vis fra sejladsen, men står alligevel tilbage som store vindere i kategorierne fest, god stemning og hygge. “Vi er så stolte af vores mange sejre, men oprydningen er nok der, hvor vi excellerer mest. Vi elsker at rydde op, så det ligger vi mange kræfter i. Man kan godt se, der har været 30.000 mennesker, men der må for alt i verden ikke være noget skrald tilbage”, fortæller Formanden for TÅGEKAMMERET Sofie Filskov Hermansen.
§ 1. Dommerne forbeholder sig retten til uden forbehold at underkende enhver øl indholdene et synligt væskespejl.
§ 2. Strafrunder tildeles ved enhver form for væskespild.
§ 3. En sejler skal ved fuldendt snur lægge flasken til rette på jorden.
§ 4. Der skal ved snurren drejes 10 omgange omkring eget legeme.
§ 6. Taber en sejler sin ølflaske under snur eller mens han drikker, er det sejlers ansvar selv at samle ølflasken op, og fortsætte sit væskeindtagelse eller snur.
§ 7. Båden skal ved skift mellem sejlere røre kanten, før en ny sejler må starte sin sejlads.
§ 8. Bådvenderen der modtager en sejler til opstigning, skal under hele sejlerens opstigning have minimum én hånd placeret på kanten.
§ 9. Falder en sejler ud af sin båd er det sejlerens ansvar at komme tilbage i båden.
Jacob Vestergaard og Frederik Glent-Madsen har engageret i omegnen af 250 frivillige studerende, der hjælper med at få det store arrangement til at køre, men som traditionen byder, har de to udvalgte medicinere en finger med i alle aspekter af arrangementet. “På selve dagen møder vi ind kl. 5 om morgenen, og det bliver sgu stort endelig at kunne sige “Hva’ så dér”, når vi skal byde velkommen fra scenen inden sejladsen og give ordet videre til konferenciererne Anders Lund Madsen og Anders Breinholt. Det er altså halvmange mennesker, vi skal tale til”, siger Jacob Vestergaard med et længselsfuldt blik frem mod 4. maj 2018.
