Min vej til datalogi

Jeg har altid vidst, at jeg skulle lave noget indenfor computere og programmering. Længe før jeg startede på gymnasiet, vidste jeg, at jeg ville læse datalogi. Alligevel blev jeg i tvivl, da jeg kom i studiepraktik, og tog til U-days hvor jeg kunne undersøge, hvordan de forskellige uddannelser var opbygget. Jeg undrede mig, om jeg skulle ud i noget mere teoretisk, som matematik, eller om jeg var til noget mere praktisk såsom softwareteknologi. Men så tog jeg til åbent hus, og snakkede lidt med de forskellige studerende, hvilket hjalp mig med at blive afklaret om, at det passede bedst for mig at læse datalogi, da jeg synes det var fedt med noget teoretisk men samtidig også praktisk. Derudover blev jeg mere sikker på, at jeg skulle læse i Aarhus, fordi studiets opbygning gav god mening i forhold til mine forventninger.

Hverdagen som datalogistuderende.

Studielivet på datalogi er primært forelæsninger og holdtimer. Normalt er der to forelæsninger i hvert fag, hvor en forelæsning tager 1,5 time. Derudover er der øvelsestimer, cirka 2-3 timer per uge i hvert fag. Her mødes jeg ofte med min gruppe i det pågældende fag, og laver øvelser relevant til sidste uges forelæsninger, ellers så kigger vi på afleveringer. Der er næsten altid en aflevering i hvert fag hver uge, hvilket kræver en god strukturering af tiden for at kunne nå det hele. Udover universitet, så har jeg et studiejob som programmør, som giver mig mulighed for at anvende nogle af de ting, jeg har lært på studiet. Når jeg ikke arbejder eller studerer, så bruger jeg tid med vennerne og træner, og jeg er både med i vores tutor-foreningen og andre frivillige foreninger. Så der er masser af tid til sjove aktiviteter, hvis man prioriterer det.

Det udfordrende ved studie og studiestart.

Min studiestart var meget anderledes, da vi kun havde fysisk undervisning den første halvdel af det første semester. Heldigvis nåede jeg at få nogle venner fra mit hold, inden vi blev lukket inde pga corona, hvilket gjorde det nemmere at have nogen at tale med. Man lærer hurtigt, at det at have nogen man kan snakke med om opgaverne kan gøre en stor forskel. Det gør det både nemmere at forstå stoffet, men man er heller ikke alene om det, da man nu har nogle, man kan sparre med udover instruktorerne. En anden udfordring ved studiestarten var også at strukturere alle fagene. På gymnasiet er man tvunget til at møde op, men man står selv til ansvar for læringen på universitetet. Det hårdeste jeg har oplevet, var da jeg dumpede et fag for første gang. Det var en helt ny oplevelse for mig, og det krævede en re-eksamen, da alle fag skal bestås på universitetet. Her tvivlede jeg rigtig meget på mig selv, og det er vigtigt at forstå, når man er i det, at det kan ske, og selvom man gerne vil forstå alt, så er det en proces, og man kan godt komme igennem, selvom det føles uoverkommeligt.