Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørg Klaes

Klaes

21 år, Ebeltoft

Egaa Gymnasium, STX

Medicin, 4. semester

Klaes

21 år, Ebeltoft
Egaa Gymnasium, STX
Medicin, 4. semester

Jeg kan hjælpe med:

  • Studiemiljøet og det sociale liv.
  • Forskellen på gymnasiet og universitet.
  • Hvordan fungerer hverdagen på uni.
  • Faglighed og forventninger.
  • Udveksling af overspringshandlinger :) 

Fun facts om mig

  • Var det ikke medicin, så var mekaniker min plan B - så finmekanik i den ene eller anden forstand. Det eller tømrer.
  • Jeg har en speciel boligindretning - minimalistisk horder :)
  • Gad godt have en vaskebjørn.

Hvordan endte jeg på mit studie?

Min nuværende situation blev slået i sten tilbage i 8-9 klasse, hvor jeg fik luftet ideen ”læge”, som hurtigt blev mit drømmescenarie. Drømmen om at bruge hænderne i den ene eller anden forstand har sat fokus på medicin med hjerte-lunge kirurgi som speciale. Fremtiden er uvis, så om det lige er den gren af medicinen jeg ender i, er ikke fastlagt, men som min far siger, når jeg melder tvivl - ”Nok er vi faret vild, men vi skyder da en god fart”. Et citat der er en omformulering af Peter Plys' svar til Grisling på deres vej gennem Hundredmeterskoven - der for mig er meget sigende i de utallige øjeblikke med tvivl op til og på universitet. Et citat der fortæller, at det er okay at være i tvivl og ikke ane, hvor man er.

Set i bakspejlet

Ved studiestart voksede mængden af spørgsmål i øst og i vest, men jeg var usikker på, hvor jeg skulle begynde, og jeg kunne ikke altid finde rundt på de mange universitetssider. Hvad jeg i eftertiden har kunne konkludere er, at jeg ikke var den eneste med spørgsmål, og at en stor del af dem langsomt blev besvaret i løbet af studiestarten. Jeg erfarede, at de bedste svar kom i samvær med de andre. Spørgsmål er der mange af, og der kommer garanteret flere - det gjorde der i hvert fald for mig. Dog er der altid hjælp at hente, men det kræver, at man spørger.

Min hverdag - et spil klodsmajor

Livet på universitet og ambitioner om at nå det hele blev hurtigt et spil klodsmajor med mig selv. Uden balance, var der kun en taber - mig. Når jeg ikke læser eller forbereder med min læsegruppe, så arbejder jeg, er sammen med studiekammerater og andre, kører motorcykel i sommerperioden og så er jeg for nyligt blevet medlem af SATS Århus. Der vil altid være noget at tage sig til, og det vil nogle gange kræve prioriteringer. Det er en balancegang at få tid til det hele, men man bliver heldigvis go’ere og go’ere til det.

Mine råd

  1. Lyt til dit hjerte, vælg noget du er passioneret omkring og spring ud i det.
  2. Det er okay at være i tvivl, det bliver vi alle. Luft tvivlen og opsøg oplysning. Der er mange muligheder for at få indsigt i de forskellige studieretninger, og U-days er helt klart anbefalingsværdigt.
  3. Nyd studiestarten og vær til stede i det. Jeg garanterer dig, at du senere på studiet vil se tilbage og savne den første tid på universitet. Kys den nu, den satans studiestart, og grib den, fang den, før det er forbi.

Vil du vide mere om uddannelsens specifikke adgangskrav i kvote 1 og 2?

Har du spørgsmål om adgangskrav og optagelse?