Fra odontologi til ingeniør

I 2019 blev jeg IB student fra Kolding Gymnasium. Her havde jeg et spændende sabbatår i vente, hvor jeg havde scoret jobbet som tandklinikassistent. Verden lå foran mig, og jeg var klar på at gøre, hvad kunne for at sikre mig en god kvote 2 ansøgning på odontologi. Tandlægedrømmen gik 9 år tilbage, hvor jeg først fik bøjle på tænderne. Igennem de 9 år med bøjle, voksede drømmen, trods omstændighederne. Efter et par måneder på tandklinikken, voksede tvivlen. En tvivl jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af, for glæden og gejsten for faget var der stadigvæk. Jeg kunne bare ikke se mig selv i det job om 20 år. Jeg manglede følelsen af, at teorien ikke bare blev en rutine. På daværende tidspunkt kunne jeg knap sætte ord på det. Så jagten efter et studie hvor kreativitet, konkretisering, nørderi af teori og udfordringer ville blive central. Her fandt jeg civilingeniør - En fantastisk spændende uddannelse med mange muligheder. 

Min hverdag på studiet

Det er ingen hemmelig at studiet har et tæt pakket program.  Min hverdag består af en blanding af forelæsninger, opgaveregning, afleveringer og læsning. Der er meget fokus på at træne de lærte færdigheder ved at lave opgaver og afleveringer i stedet for at skulle læse alt for mange sider derhjemme. Dog lægges der altid litteratur op, når man kan fordybe sig og læse løs, den mulighed kan jeg godt lide. Selvom vi er universitet, er vi små hold, som giver mulighed for, at instruktorer og studiekammerater altid klar til at give en hjælpende hånd i forhold til projekter, teori eller opgaverne. Man sidder aldrig alene med noget på studiet, derfor kan man få et tæt fagligt og social forhold på studiet. Da vi holder til på Navitas, så sluttes dagen tit af med en god kaffe date inden i byen.

Kønsroller

Der er rigtig mange piger på mit hold, og jeg havde bare en idé om, at ingeniørstudiet nok var ret mandsdomineret, da byggeribranchen har stor overvægt af mænd. I hverdagen fylder gruppearbejde på tværs af køn en del. Jeg synes, at det er fedt, da vi hver især har noget at bringe til bordet.

De høje forventninger

Jeg har altid de højeste forventninger til mig selv - af og til for høje.  Karakterræset er i ikke centrum på studiet, her er fokus, at i fællesskab at forbedre og udvikle os.  Jeg sætter pris på høje faglige forventninger, men god kultur om at opnå disse forventninger. For mig er det trygge forhold, hvor man kan få hjælpen både fra undervisere og medstuderende.