-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Ida Cecilie Jensen driver startup-virksomheden AgroAnt, der sælger myrer på abonnement til landbruget. Idéen opstod, da Ida Cecilie Jensen blev opslugt af myrernes verden i løbet af sin uddannelse i biologi. Nu står landmænd og investorer i kø for at blive en del af iværksættereventyret.
Ved første øjekast har myren ikke det store at byde på. Vi kan knuse den med tommelfingeren eller børste det kriblende skadedyr væk, hvis den forstyrrer vores picnic.
Det er sådan, de fleste kender myren. Som et skadedyr. For Ida Cecilie Jensen er myren dog alt andet end det. Hun har nemlig myren at takke for sit lovende iværksættereventyr.
Til dagligt knokler den nyuddannede biolog i sin virksomhed, AgroAnt, der sælger myrer på abonnement til landbruget som et alternativ til pesticider.
Ida Cecilie Jensen har nemlig opdaget, at myrerne har kemiske stoffer under fødderne, som de spreder på planter og afgrøder, når de spæner rundt. Stofferne virker på samme måde som pesticider og beskytter planterne mod sygdomme.
Myren fungerer også som en slags vagt for planterne og holder andre skadedyr væk. Og de egenskaber udnytter Ida Cecilie Jensen, når hun sælger sine myrer til landbruget.
Investorer og landmænd så med det samme stort potentiale i projektet, og Ida Cecilie Jensen vandt hurtigt den ene pitch-konkurrence efter den anden. Nu var der pludselig præmiepenge på kontoen, og landmænd begyndte at ringe til Ida for at købe myrer til deres landbrug.
”Det startede med, at jeg blev inviteret til en pitch-konkurrence på folkemødet. Den vandt jeg! Så skulle der jo ske noget, og så rullede det bare sindssygt hurtigt derfra,” siger Ida Cecilie Jensen begejstret.
Artiklen fortsætter under billedet.
Nu hjælper hun og hendes myrer et par økologiske frugtplantager i Ringkøbing og på Djursland med at sikre en god, effektiv høst.
”Lige nu går rigtig meget af det frugt og grønt, vi dyrker økologisk i Danmark, tabt til sygdomme og skadedyr. Vi snakker hele tiden om, at vi ikke kan dyrke mere økologisk, fordi der ikke er areal nok til det. Men det kan vi godt, hvis vi begynder at tænke i nogle andre baner,” forklarer Ida Cecilie Jensen.
Ida Cecilie Jensen har altid interesseret sig for dyrenes verden. Da hun var yngre, ville hun være palæontolog. Så evolutionsbiolog. Kort efterfulgt af en drøm om at være astrobiolog.
I barndommen sad hun klistret til fjernsynet, når naturdokumentarerne rullede over skærmen, og i sit sabbatår rejste hun til Amazonas og Galapagosøerne. Så det var verdens mindste overraskelse, da Ida Cecilie Jensen søgte ind på Biologi i 2016.
”Da jeg startede på Biologi, var jeg helt sikker på, at det var mig, der skulle finde ’the missing link’. Jeg skulle være evolutionsbiolog og finde den manglende brik, der afslører, hvordan vi mennesker er endt, som vi er,” griner hun.
Men da hun først startede på Biologi, blev hun grebet med af de mange områder, man kommer omkring på uddannelsen. Ida Cecilie Jensen lod sig opsluge af alt det, hun altid har syntes var spændende.
”Lige pludselig var jeg i et smørhul, hvor alle synes, at de samme ting var fede. Det var vildt! Man bliver ikke set ned på, hvis man synes, at bjørnedyr er fucking seje, eller hvis man er helt oppe at køre over en fladorm,” fortæller hun.
Mød Nikoline, der har læst Datalogi, og som i dag arbejder som softwareudvikler hos Cryptomathic
Før Ida Cecilie Jensen så sig om, stod hun foran et bachelorprojekt på tredje studieår. Men hun manglede noget at skrive om. I sin søgning efter et emne tænkte hun tilbage på en af de første dage på studiet, hvor universitetets myremand, som Ida Cecilie Jensen kalder ham, gav en forelæsning i myrernes vilde verden. Myremandens civile navn er Joachim Offenberg, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience.
”Jeg var bare blown away! Jeg syntes, det var det fedeste i hele verden. Det var mega spændende,” fortæller hun begejstret.
Emnet for bachelorprojektet var fundet, og et makkerskab med Joachim Offenberg blev skabt. Siden har samarbejdet mellem myreeksperten og hans protegé ført til et specialeprojekt, en nystartet virksomhed og et igangværende ph.d.-projekt.
Ida Cecilie Jensen indledte også et partnerskab med myren, der skulle definere de næste mange år af hendes liv. Nu er det svært at se, om de små insekter er hendes salgsvare, forretningspartnere eller soulmates.
”Nu kender folk mig som Myre-Ida. Hvis jeg bare siger, jeg hedder Ida, så spørger folk tit, hvad jeg laver. Jamen jeg laver noget med myrer. ’Nå, Myre-Ida! Det er dig!’. Så mit mål er jo at blive myredamen nu, men det er ikke sikkert, det skal være på universitetet.”
Artiklen fortsætter under billedet.
61 procent! Ida Cecilie Jensen havde håbet på det, men hun bliver alligevel overrasket over, at resultaterne er så gode.
Det er foråret 2021, og Ida er i gang med sit specialeprojekt. Emnet er selvfølgelig myrer, og hun har for alvor kastet sig over den idé, hun har gået og tumlet med, siden hun blev opslugt af myrernes verden i sit bachelorprojekt. Hvordan kan myrer erstatte pesticider i landbruget?
Hun har testet, testet og testet. Og det viser sig, at skovmyrerne mindsker forekomsten af svampesygdommen æbleskurv med 61 procent på æblerne. Hun havde tidligere set nogle tendenser, der pegede i den retning, men nu fik hun det endeligt bekræftet. Grundstenen til et iværksættereventyr var lagt.
Læs også om Simone, der læser IT-produktudvikling, og som er medlem af IT-landsholdet
Ida Cecilie Jensen bruger i dag de fleste af sine timer på at passe sine myrekolonier i Agro Food Park i Skejby – altså når hun ikke arbejder på sin ph.d., som er en forlængelse af specialeprojektet.
Hun gør myrerne klar til, at de kan køres ud og starte deres kolonier i frugtplantagerne. Ida Cecilie Jensen installerer et sukkerfodringssystem i toppen af træerne, som gør, at myrerne kravler op i planterne for at hente sukkeret.
”Myrerne er ekstremt territorielle. Det er også det, man oplever, når man er på skovtur og bliver bidt af myrerne, eller når de kommer ind i køkkenet. De patruljerer den plantage eller mark, de er på, så når de kravler op i æbletræerne bliver det deres territorie, som de gerne vil beskytte for skadedyr,” forklarer Ida Cecilie Jensen fra sit skrivebord, som selvfølgelig er udsmykket med adskillige myrefigurer.
Når myrerne spadserer rundt på planterne, spreder de også kemiske stoffer fra deres fødder. Det er det, der gør myrerne til et alternativ til pesticider, fortæller hun:
”Myrerne er et økologisk alternativ til pesticider, men det rigtig smarte er jo, at man ikke skal sprøjte myrerne ud. De er der bare, og de gør arbejdet helt automatisk. Det vil sige, at landmændene sparer en masse tid, fordi de ikke skal ud at sprøjte hele tiden.”
Myrerne har altså mange gode egenskaber. De fungerer både som bodyguards og sprøjtegift. Men de har også nogle egenskaber, som ikke er til planternes fordel. De er nemlig det eneste andet dyr end os mennesker, som holder husdyr.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ligesom vi mennesker holder malkekvæg, holder myrerne bladlus. I stedet for mælk malker de dem bare for sukker. Derfor indgår bladlusene en kontrakt med de sukkerglade myrer - selvom den ikke er helt frivillig. Myren beskytter bladlusen for skadedyr, og samtidig sørger myren for at flytte bladlusen rundt, så den altid kan suge frisk sukkersaft fra bladene. Til gengæld får myren den overskydende sukkersaft.
”Problemet er bare, at nogle bladlusarter er rigtig træls at have, hvis man gerne vil dyrke æbler, fordi de spytter skadelige hormoner ind i træet. Det gør desværre, at æblerne bliver små og grimme. Så man vil helst ikke have, at myrerne begynder at opdrætte de skadelige bladlusarter over det hele,” forklarer Ida.
Det problem har Ida Cecilie Jensen også fundet løsningen på. Det er nemlig her sukkerautomaterne spiller endnu en vigtig rolle, fordi de stiller myrernes trang til sukker, så de ikke behøver at holde bladlus. Endnu en sejr for æbletræerne.
De fleste tænker måske ikke, at iværksætteri og biologi er den oplagte blanding. Der er imidlertid også langt væk fra Ida Cecilie Jensens oprindelige drøm om at gå i Darwins fodspor til at sætte sig ind i forretningsmodeller, prissætning og pitch-konkurrencer. Alligevel synes Ida Cecilie Jensen, at det er en misforståelse.
”Jeg havde nok ikke gættet på, at jeg skulle være iværksætter, da jeg startede på Biologi. Men egentlig er det en ret oplagt blanding, for meget af den biologi, vi laver, er noget, der kan bruges i samfundet og gøre en forskel i verden,” fortæller hun.
Hendes ambitioner lader sig heller ikke begrænse af landegrænser. Hun håber både, at hun i fremtiden kan hjælpe landmænd i Vestafrika med at se mulighederne i en særlig slags myre, som de bruger mange ressourcer på at fjerne fra deres mangoplantager. Og så ser hun et stort potentiale i at tage AgroAnts metoder med til de sydeuropæiske vinmarker en dag.
Sebastian læser Fysik. Kom med og oplev en typisk dag i hans studieliv
Man skal dog ikke forvente at se Ida Cecilie Jensens myrer indtage alle marker i det danske landskab. Det kræver nemlig afgrøder af en vis størrelse. Korn er for eksempel ikke optimalt, fordi afgrøderne er for smalle, til at myrerne kan kravle på dem.
For nu holder Ida Cecilie Jensen sig til frugttræerne i plantagerne i Ringkøbing og på Djursland. Her forfiner hun sine metoder, inden hun og myrerne for alvor er klar til opskalere og hjælpe endnu flere økologiske landbrug rundt i landet.