Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Benjamin og Martin har opfundet en teknologi, som kan gøre livet nemmere for millioner af programmører

Benjamin og Martin har skabt et program, der automatiserer en kompliceret proces, som er en hovedpine for millioner af JavaScript-programmører verden over. Det lovende projekt bygger på den viden, de har tilegnet sig i løbet af datalogiuddannelsen, som i dag har sikret dem bevillinger på 2,5 millioner kroner.



Du tænker måske ikke på dem, når du bruger din smartphone, din MacBook eller alle de hundredvis af softwareløsninger, vi interagerer med på daglig basis. De millioner af mennesker, som sidder bag kulisserne og skriver i diverse programmeringssprog, som for de fleste ligner noget, der umuligt kan være menneskeskabt. Hvis det ligner noget overhovedet. Vi forventer bare, at alle vores devices virker, er sikre og vigtigst af alt er nemme at finde ud af.

Benjamin Barslev Nielsen og Martin Torp er flydende i flere programmeringssprog, men de har sat sig for at gøre livet nemmere for de millioner af JavaScript-programmører, som sørger for, at vi alle kan leve vores digitale liv uden forhindringer eller forstyrrelser.

Benjamin og Martin står bag programmet JSFIX, som er resultatet af et forskningsprojekt, de to dataloger var en del af i forbindelse med deres ph.d. Indtil videre har projektet fået bevilliget 1,5 millioner kroner af Innovationsfondens program Innoexplorer, som gives til forskningsprojekter med kommercielt potentiale, og 1 million kroner af European Research Council. Nu er de begge ansat fuldtid på Aarhus Universitet, hvor de arbejder videre med projektet.

Som at bygge et hus

Når man udvikler et program i JavaScript, skriver man ikke alt koden selv. Man kan nemlig låne det af nogen, som har skrevet det nøjagtigt samme stykke kode før. Det gør man ved at hente nogle pakker fra skyen, der indeholder den del af koden, man har brug for.

”Det er ikke så meget anderledes end alle mulige andre byggeopgaver. Når du bygger et hus, får du også leveret vinduerne fra en leverandør, som du bare kan sætte i. Man prøver at bruge noget, som andre er specialiseret i at lave, så man kan sparre en masse tid,” fortæller Martin fra de to datalogers kontor i IT-byen.

Artiklen fortsætter under billedet.


En gang imellem skal de her pakker, man henter fra skyen, opdateres. Det kan der være mange grunde til. De kan indeholde fejl og sikkerhedsbrister, eller de kan trænge til en forbedring. Opdateringerne fører dog til nogle ændringer i koden, som ikke altid taler sammen med resten af koden i det program, man er ved at udvikle.

”Man vil gerne have de nye opdateringer til sit program, men det kan være et stort arbejde at få opdateringen inkorporeret, fordi det kan være, at den ødelægger ens program, og du selv skal få den tilpasset. Idéen er, at vi gør den proces nemmere. Vi laver noget, der automatisk kan tilpasse din kode, så den passer med den nye udgave af det, der ligger oppe i skyen,” forklarer Martin.

Idéen er ikke ny, men Benjamin og Martin er de første til at udvikle et program, som kan automatisere opdateringerne, så programmørerne ikke skal gøre det manuelt. Programmet JSFIX kan kigge ind i computerprogrammer og se, hvor man bruger pakken, der skal opdateres, og selv ændre i koden de steder, det er nødvendigt.

Fordelen er, at man undgår, at programmer kommer til at køre på kode, der ikke er opdateret, fordi det kræver for meget arbejde at implementere manuelt. Det er nemlig ofte tilfældet i dag, og det kan føre til sikkerhedsbrister, som potentielt kan have store sikkerhedsmæssige konsekvenser for IT-systemer, som mange mennesker er afhængige af.

Ud at tjene nogle penge

Benjamin og Martin havde ikke forestillet sig, at de skulle læse en ph.d. og senere ansættes på et forskningsprojekt på universitetet, da de startede på Datalogi i 2012 og 2013.

”Da jeg startede, troede jeg bare, at jeg skulle have en kandidat, så jeg kunne komme ud at tjene nogle penge. Der er jo god løn og gode jobmuligheder, når man er færdig, så det var nok derfor, jeg valgte at læse Datalogi. Og så selvfølgelig fordi det er interessant. Datalogi er ikke en uddannelse, hvor man er i tvivl om, hvorvidt man kommer til at bruge det, man har lært,” fortæller Benjamin, inden Martin fortsætter:

”Jeg tænkte også, at jeg skulle have en kandidat og så ud at arbejde i industrien. Jeg troede nok, at jeg skulle have et helt almindelig otte til fire arbejde.”

Artiklen fortsætter under billedet.


Men da muligheden bød sig for at fortsætte på en ph.d.-uddannelse, hoppede både Benjamin og Martin på. Her blev de tilknyttet professor Anders Møllers forskningsprojekt, og det var her, idéen til JSFIX blev udviklet. Både Benjamin og Martin blev færdige med deres ph.d. i 2021, og nu er de ansatte fuldtid på udviklingen af JSFIX.

”Vi kunne ikke gøre det her uden minimum en kandidat i Datalogi. Meget af den viden, vi har brugt til at bygge det her værktøj, kommer af, at vi har siddet mange timer og læst om datalogi og arbejdet på forskningsprojekter. Der lurer nok ikke lige en konkurrent rundt om gadehjørnet,” fortæller Martin.

Det bedste ved Datalogi er nemlig, at uddannelsen knytter den teoretiske viden til praktiske færdigheder. Det fortæller Benjamin:

”Vi lærer en del teori, så man får den naturvidenskabelige tilgang til faget, men samtidig er det noget, du kan gå ud og bruge praktisk. Du kan se, at der er en mening med de ting, du lærer. Du kan se, hvordan du skal bruge det på den anden side af uddannelsen.”

Det kan alle forstå er penge værd

JSFIX var dog ikke det første researchprojekt, Benjamin og Martin brugte deres tid på. De har undersøgt potentialet i forskellige projekter, inden de besluttede sig for at gå videre med idéen til JSFIX.

”Det er det interessante ved researchen. Vi har kunne vælge forskellige projekter at fordybe os i. Typisk kan man bruge et halvt år på et projekt, som ender ud i en forskningsartikel. Det er noget helt andet, hvis man skal lave noget, der hundrede procent skal virke i praksis. Det har været rart, at vi har haft det første trin, hvor vi har haft ressourcer til at undersøge programmets potentiale, inden vi tager det videre i industrien,” fortæller Benjamin.

”De her forskningsprojekter ender ofte med at blive lagt på hylden. Hvis man er heldig, kommer der en anden forskergruppe og laver en sammenligning, men det er ikke noget, der breder sig ud til det brede IT-community. Det, synes vi, er ærgerligt, for det er sjovt at udvikle IT, som andre bruger,” uddyber Martin.

Lige for tiden er Benjamin og Martin ofte ude at snakke med virksomheder for at blive klogere på, hvordan virksomhederne kan bruge programmet, og hvordan det kan blive bedre.

De forbereder sig til projektets næste fase, for til august udløber bevillingerne, de har modtaget. Når det sker, kan de løsrive sig fra Aarhus Universitet og tage JSFIX med ud i verdenen og stifte virksomhed, som de har lyst til. Først skal Benjamin og Martin imidlertid søge om flere penge, før de kan skalere programmet til en profitabel forretning.

”Det er et nyt fokus. Vi plejede at arbejde henimod noget, der kunne publiceres. Nu arbejder vi henimod noget, der kan sælges. Man skal hele tiden tænke på, om det, man sidder og arbejder på, er noget, der kommer til at skabe værdi for nogle kunder,” siger Martin.

”Det hjælper, at vi kan fortælle kunden, at de opgaver, som plejede at tage fem timer, nu tager ti minutter. Det kan alle forstå er penge værd,” tilføjer han.

Det er endnu uvist, om JSFIX bliver open source-software, hvilket vil gøre det frit tilgængeligt for alle, men det er helt sikkert, at det forbliver frit tilgængeligt for anvendelse på andre open source-projekter.

JSFIX kan prøves gratis på jsfix.live.