Prøv at lukke øjnene og fore.. Vent. Det er måske dumt, når du skal læse. Åbn øjnene og forestil dig, at du står på en græsmark. Terrænet er fladt med frit skue i kilometervis. Udsynet dækker sporadiske totter af krat og klynger af småtræer, uendelige marker og måske en lille bæk. Faktisk er der ikke nævneværdige variationer i synsindtrykket. Klassisk, midtjysk marklandskab.
Ved siden af dig står en entreprenør. Han kigger forventningsfuldt på dig og spørger: ”Nå, hvor var det nøjagtigt, du sagde, jeg skulle lægge den nye indvendingsboring til grundvand?”.
…
Bare rolig. Du behøver ikke at svare. Men det gør Kristine. Og det har hun ikke noget imod, for hun ved, hvordan undergrunden tager sig ud under jeres fødder. Hendes metodiske værktøjskasse er geofysikken, hendes nysgerrighed er naturvidenskaben – og begge er forfinet og udviklet gennem hendes erhvervserfaring og ikke mindst hendes bachelor og kandidat i Geoscience på Aarhus Universitet.
Kristine ved nøjagtigt, hvordan hun finder svar på, hvor den indvendingsboring skal placeres.
Kristine voksede op på Thurø, en lille sydfynsk ø, mens hun senere fandt HTX-huen i Aalborg. Umiddelbart var det en arkitektdrøm, som lå og rumlede i maven, men den måtte snart vige pladsen for naturvidenskaben. Nærmere bestemt Geoscience, som hun færdiggjorde sin kandidat i tilbage i 2012. Efterfølgende fik hun arbejde hos ALECTIA, der i 2016 fusionerede med NIRAS. Det er her, hun i dag er ansat som konsulent, og hvor hun primært arbejder med grundvand og geofysik.
Udefra kan arbejdet som geologisk specialist i et stort konsulenthus som NIRAS godt virke lidt teknisk. Heldigvis er Kristine en dygtig formidler - en tillært evne i rollen som konsulent.
En almindelig arbejdsopgave for Kristine kan være, at en kunde henvender sig med et ganske særligt ønske/formål. Det kan være at finde nogle særlige råstoffer, et nyt bassin til nedsivning af regnvand eller placering af en ny indvendingsboring til grundvand. Kristine forklarer:
”Hvis en af disse er formålet, går mit arbejde først ud på at undersøge, hvilken metode vi skal udvælge til at kortlægge undergrunden med. Dernæst indsamler vi data med særlige elektromagnetiske måleinstrumenter i området. Altså feltarbejde. Bagefter sidder jeg på kontoret og laver analysearbejdet og tolker på alt datamaterialet. Det leder til en konklusion, som jeg kan præsentere for kunden, så han eller hun ved, hvordan den videre proces skal være for deres projekt.”
Geofysiskarbejde kan nærmere betegnes som en form for overfladescanning af et afgrænset terrænområde. Alt efter typen af udstyr kan Kristine og hendes kollegaer kortlægge undergrunden helt ned til 500 meters dybde.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det bedste ved Kristines arbejde?
”Det er, at det er sådan lidt detektivagtigt. Det handler om at indsamle data og så fortolke det. Den viden, vi finder, den kan faktisk anvendes. Det er helt vildt motiverende,” forklarer hun med et smil på læben.
Arbejdsprocessen består groft sagt af en tretrinsraket.
Og voilá. Med afsæt i Kristines arbejde og konklusioner, kan kunden træffe en dataunderstøttet beslutning baseret på den geofysiske kortlægning. Business intelligence i sin reneste form.
"Valget af Geoscience åbnede en verden af muligheder for mig, ikke kun fagligt men også personligt. Det lærte mig at tænke kritisk, arbejde metodisk og afdække anvendelige indsigter og sandheder i komplekse mængder af data," fortæller hun.
Kristine er langt fra en enlig geologisk svale hos NIRAS: ”Vi er en del geologer med hver vores kerneområder. Typisk er vi to, der overlapper hinanden, og som vi kan spare med.”
Udover geofysik råder NIRAS også over specialiseringer inden for grundvandskemi, geologisk modellering, grundvandsmodellering og råstof.
Arbejdslivet på den anden side af Geoscience hos en virksomhed som NIRAS viser, at studiet er en dør til at forstå og påvirke verden omkring os. Uanset om du drømmer om at beskytte miljøet, udforske nye energikilder eller bidrage til bæredygtig udvikling, så har det geologiske erhvervsfelt masser at tilbyde.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kristine valgte at læse Geoscience, men hendes øjne stråler stadig, når hun taler om sit studievalg:
”Det talte til mig, det her med, at geologien er grundlaget for alt her i verden. Det her med selve Jorden. Hvordan fungerer den? Hvordan er den skabt? Hvorfor har vi bjerge, vulkaner og mineraler? Jeg kunne faktisk ikke forstå, hvorfor alle ikke ville læse Geoscience. For jeg syntes, at det var så megaspændende.”
Drister sig man alligevel til at spørge, om hun følte sig 100 % sikker i sit studievalg, falder svaret prompte.
”200 %!,” griner hun og tilføjer: ”Jeg har aldrig fortrudt det.”
Universitetslivet mindes hun som en helt særlig tid, der var mindre stringent og seriøs, end hun havde forventet. ”Man fandt hurtigt ud af, at vi bare var en gruppe unge, som også gerne ville have det sjovt imens, og det var der masser af plads til,” forklarer hun og tilføjer:
”Jeg havde regnet med, at det ville blive svært. Jeg synes også, at det fagligt har været svært at tage en universitetsuddannelse. Men sådan er det nok, uanset hvilken uddannelse du vælger. For der er virkelig meget nyt, og de fleste gange har du bare et par måneder til at lære det, og så skal du til eksamen.”
Mød Hasse fra Fysik og Astronomi, som har direkte kurs mod stjernerne hos et europæisk rumagentur
Kristine deler slutteligt ud af sine bedste råd til dig, der står og skal til at vælge uddannelse. Også selvom det måske ikke er Geoscience, som er på top tre af din personlige ønskeliste.
”Vælg noget, du brænder for. Noget, som du synes, er spændende, fordi der vil komme perioder, hvor det er hårdt. Og så hjælper det, at du kan li’ det. Det er også en god idé at overveje, hvad du vil bruge det til bagefter, og hvordan arbejdsløsheden ser ud. Det kan sagtens være, at du ikke kommer til at arbejde med det, du specialiserer dig indenfor. Det gjorde jeg ikke selv. Men bare det at der er muligheder for at få et job, så kan du altid skifte spor senere hen,” afslutter hun.
