En sten er en sten, ikke? Og skal du bygge et hus, en kontorbygning, en jernbane, en motorvej eller noget helt femte, så gør du vel bare det. Ikke?
Nej. Så simpelt er det ikke. Uden forudgående analyser af jorden, du bygger på, kan det gå galt. Og ikke nødvendigvis på den der spektakulære wow-agtige måde, som du måske kender fra tårnet i Pisa. Mere galt på en økonomisk og sikkerhedsmæssig katastrofemåde.
Med andre ord: Ingeniørerne sidder på hænderne, indtil Malte overdrager sin boreprøveanalyse og anbefalinger. Så går de i gang.
Maltes arbejdsdag er alt andet end rutine. Han er involveret i en bred vifte af funderingsprojekter – fra enorme bygninger til broer, veje og jernbaneskinner. Hans hverdag er en vekselvirkning mellem feltarbejde, laboratorieundersøgelser og tilsynsbesøg.
Et nyt projekt begynder oftest med, at en boreentreprenør sendes ud i felten – både på land og til vands – for at indhente boreprøver, der nogle gange går ned til 50 meters dybde.
Prøverne får Malte med hjem til sit arbejdsbord i laboratoriet, hvor han sammen med kollegaer bruger de følgende dage på at analysere og teste dem nøje. Prøverne gemmer på nogle sandheder om sedimentet, som måske ikke umiddelbart lader sig røbe ved det blotte øje.
Artiklen fortsætter under billedet.
Outputtet er i sidste ende en detaljeret boreprofil. ”Den indeholder geologiske beskrivelser samt typerne af forsøg i laboratoriet. De oplysninger giver vi videre til ingeniørerne, som derefter baserer deres beregninger af fundamenterne ud fra mine beskrivelser,” forklarer Malte.
”Noget af det, jeg sætter allermest pris på i mit arbejde, er afvekslingen. Jeg arbejder både ude i det fri med praktisk feltarbejde og inde i laboratoriet med analyser og rapporter. Det gør min hverdag afvekslende og udfordrende,” fortæller han.
Malte Mau er vokset op tæt på vandet i Ebeltoft. HTX-eksamen tog han i Grenå efter at være droppet ud fra STX. Et særligt karaktertræk ved Malte er nemlig, at han med egne ord har brug for at føle et fag for at trives.
”Fag som oldtidskundskab, latin og samfundsfag var bare ikke mig. Jeg har svært ved at lære og fokusere, når det er noget, som ikke interesserer mig,” forklarer han med et forsigtigt smil. Overgangen til HTX blev et vendepunkt, hvor hans fascination af teknik og naturvidenskab blev sat fri.
Da tiden kom til at vælge en videregående uddannelse på Aarhus Universitet, stod Malte over for et nyt valg. Retningen var naturvidenskab … men hvilket studie skulle det være?
”Jeg havde egentlig tænkt, at det kunne være fedt at læse fysik og astronomi,” fortæller Malte og mindes, hvordan han altid har været fascineret af himmelrummet, stjerner og planeter.
Læs også om iværksætterne Happylan og Leander fra Biologi, der har fundet et alternativ til en kulsort sojaindustri
Det var et besøg til u-days, et årligt åbent hus-arrangement på alle uddannelsesinstitutioner i Aarhus, der skulle åbne døren til Maltes fremtid.
”Det var næsten ved et tilfælde, at jeg fandt mig selv til et oplæg om Geoscience, og pludselig faldt brikkerne på plads,” husker Malte og uddyber: ” Jeg har egentlig altid haft en fascination af geologi. Som barn samlede jeg på krystaller, og jeg havde bøger med vulkaner. Så det her med naturkræfter og krystaller, det har altid haft min interesse.”
Fra det øjeblik Malte trådte ind i universitetets verden, var han ikke i tvivl om sit studievalg. ”Lige fra start med mineralogikurset vidste jeg, jeg havde ramt plet. Det fangede mig fuldstændig,” deler han. Begejstring for Geoscience er ikke aftaget siden. Tværtimod.
Overgangen fra HTX var dog ikke gnidningsfri. Malte fandt sig pludselig i en akademisk verden, hvor barren var hævet markant. ”Jeg måtte gøre mig mere umage, sammenlignet med hvad jeg var vant til,” mindes han. ”Matematikken krævede mere af mig, men jeg holdt fast og klarede mig igennem med fine resultater, Det krævede bare en større indsats.”
Artiklen fortsætter under billedet.
Heldigvis er det ikke kun de faglige udfordringer, der gjorde Maltes studietid mindeværdig. Det sociale liv og fællesskab på Geoscience var noget helt unikt, husker han. Det gør også perioden til en særlig tid i hans liv.
”Festerne, farverne, sammenholdet, de sene nattetimer med gruppearbejde – det skabte et fællesskab, jeg aldrig har oplevet magen til,” fortæller Malte med et smil.
Malte står her på den anden side af sit studieliv. Glad og tilfreds. Geoscience var det helt rigtige for ham, og det har banet vejen for et berigende arbejds- og privatliv. Han vil dog gerne dele ud af nogle af sine bedste råd til dig, der selv skal til at vælge studie.
”Vælg noget, som interesserer dig. I stedet for at vælge noget, som du primært tænker, giver adgang til et arbejdsliv med masser af penge og prestige,” råder han og uddyber: ”Det, tror jeg, gør det nemmere at holde motivationen og lysten, når det også bliver svært. For det vil det blive i perioder. Også efter studietiden.”
Mød Hasse fra Fysik og Astronomi, som har direkte kurs mod stjernerne hos et europæisk rumagentur
I dag er geologien ikke kun en del af Maltes professionelle liv; den fylder også i hans fritid. Han kan simpelthen ikke lade være. ”Jeg skriver populærvidenskabelige artikler og laver frivilligt arbejde i Dansk Geologisk Forening. Så geologien er blevet en stor del af mit liv – både professionelt og privat,” forklarer han med et lys i øjnene.
”Jeg deler også interessen med mine børn. Min datter elsker at samle på sten, og så kan jeg altid fortælle hende, hvilken sten det er, og hvordan den er skabt. Det er spændende,” afslutter han med et smil.
