Aarhus Universitets segl

Fællesskabet gjorde Sines overgang fra gymnasiet lettere

Efter Sine Kabel fik studenterhuen på i 2020, brugte hun et sabbatår på at arbejde og gøre sig klar til at tage springet fra gymnasiet til universitetet. Hør, hvordan hun oplevede overgangen fra at være gymnasieelev til at flytte til en ny by og være universitetsstuderende.



Hvordan besluttede du dig for, hvad du skulle læse?

Jeg havde en ret klar idé om, at det skulle være Geoscience. Jeg kiggede også lidt på andre uddannelser og overvejede at blive lærer på et tidspunkt. Det var derfor, jeg var lærervikar i mit sabbatår for at se det an. Det var fint, men det var ikke lige det, jeg skulle.

Jeg havde også faget geovidenskab i gymnasiet, hvor der var en lærer, som fik motiveret mig til at gå i retning af Geoscience. Jeg var ret sikker, men jeg kiggede lige terrænet igennem, inden jeg valgte. Jeg besøgte blandt andet Geoscience til åbent hus og studiepraktik, hvilket gav mig en god fornemmelse af uddannelsen. Jeg tror også, at jeg var kommet til et punkt, hvor jeg havde overvejet Geoscience så længe, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke prøvede det af.

Hvordan har du det med dit valg i dag?

Jeg er ret sikker på, at jeg bliver her, men man prøver det jo lige af. Jeg prøver nok mest at finde ud af, hvilken retning indenfor Geoscience, jeg interesserer mig mest for. Du kan jo lave virkelig meget som geolog. Men man kan nok komme i tvivl om sit studievalg hele tiden. Jeg synes dog det føles helt rigtigt.

Følte du dig klar til at starte på universitetet?

Jeg er glad for, at jeg tog et sabbatår. Jeg blev en smule mere moden, og jeg blev klar på, om det var Geoscience, jeg gerne vil. Så på det punkt synes jeg, at jeg var meget godt rustet. Fagligt set synes jeg, at fagene i gymnasiet meget godt afspejler noget af det, man starter med at have på studiet. For eksempel har vi også matematik. Man har en rigtig god base, synes jeg, hvis man har haft fysik og kemi på b-niveau og matematik på a-niveau. Så fagligt følte jeg mig meget godt rustet til universitetet, og sabbatåret hjalp til, at jeg lige blev lidt mere moden og klar til at flytte hjemmefra til en ny by.

Artiklen fortsætter under billedet.


Hvordan er undervisningen anderledes på universitetet end gymnasiet?

Der er mere selvstudie, end der er i gymnasiet, og man skal også sidde og følge op på ting selv. Du har en forelæsning, hvor du lærer om et emne, og til næste forelæsning har du allerede om noget helt andet. Så der skal man jo lige nå at samle sig selv op og forstå de her ting. Det er ansvar for egen læring.

På første semester blev vi inddelt i tilfældige studiegrupper, som vi var i tre uger ad gangen. På den måde prøvede vi tre forskellige studiegrupper af, og derefter kunne vi ønske, hvem der skulle være i vores endelige studiegruppe. Jeg er stadig i den studiegruppe, men andre har valgt at danne nye grupper.

I min studiegruppe har vi samme motivation for at studere. Vi mødes én til to gange i ugen og repeterer pensum. Hvis der er noget, man ikke forstår, så hjælper vi hinanden, hvilket har været rart. Det giver også en mere blød start på universitetet, at man har en studiegruppe, og det er jo en man kan holde fast i igennem hele studiet, hvis man vil. Det gør, at overgangen fra gymnasiet til universitetet ikke er lige så slem, som det kunne være, fordi man har nogle mennesker, man kan støtte sig til.

Hvordan er det sociale anderledes fra gymnasiet?

Vi har jo fredagsbar hver fredag, og det, synes jeg, er rigtig hyggeligt, for fredagsbaren er noget helt andet end gymnasiefester, som bare kan være helt vildt kaos. Vi har brætspil, billige øl, og så sidder man bare og hyggesnakker eller tager et spil beer pong. Så har vi nogle temabarer indimellem, hvor det går vildere for sig.

Artiklen fortsætter under billedet.


Jeg er med i vores festudvalg som formand for brætspilsudvalget. Det er en tradition, at det er en førsteårsstuderende, der er formand, så den skal jeg give videre her efter sommerferien. Det gjorde, at folk hurtigt vidste, hvem jeg var. Så kendte jeg også flere, og det gjorde, at man kunne snakke sammen meget nemmere. Mange af vores tutorer var også med i festudvalget, hvilket betød, at jeg kendte nogen i forvejen. Det gjorde da helt klart, at man blev et lidt kendt ansigt her, og det er jo rart, for så har man altid nogen, man kan gå til og snakke med. Jeg synes virkelig, man skal se, om man ikke kan komme med i festudvalget eller studenterrådet på sit studie.

Hvordan er det faglige fællesskab anderledes end på gymnasiet?

Som regel vælger man jo selv, om man gerne vil gå i gymnasiet, men når man vælger en universitetsuddannelse, tror jeg alligevel, at det er noget andet. Jeg tror, at mange vælger gymnasiet, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal. På universitetet har man jo typisk valgt et meget specifikt område, så på den måde møder man nogle ligesindede. Det kan man også på gymnasiet, hvor man vælger studieretning og har nogle fælles interesser der, men jeg synes alligevel, det er noget andet på universitetet. Man er blevet lidt mere voksen og kender sig selv bedre, og man har valgt et fag, man virkelig brænder for. Det gør, at man har et fælles sprog, når man snakker om nogle ting. Vi er jo stadig virkelig forskellige mennesker, men vi har den her fælles ting sammen.

Det faglige fylder noget mere end på gymnasiet, men det gør mig ikke noget. Vi bruger meget tid på det og brænder for det, vi studerer. Men jeg synes også, at vi er gode til at snakke om andre ting.

Artiklen fortsætter under billedet.


Er der tid til studiejob og fritidsinteresser?

Ja. Jeg arbejder kun to timer om ugen, så jeg synes, at der er fin tid til det, og mit indtryk er også, at de, der har lidt mere tidskrævende studiejobs, får det til at køre rundt helt fint. De arbejder måske 10 til 15 timer om ugen, og det kan de fint få til at fungere, er mit indtryk.

Det handler om at finde en rutine, men det er også, fordi du kan styre din egen tid på universitetet. Vi har mellem 15 og 28 timer om ugen på studiet, og det er jo noget mindre, end man har på gymnasiet. Hvis du kan finde tid til et studiejob på gymnasiet, kan du også på universitetet. Det er min overbevisning, for det handler bare om prioritering af tid.

Udover mit arbejde spiller jeg teater i min hjemby, Horsens. Det giver også nogle togture frem og tilbage i løbet af ugen, men hvis man er passioneret omkring noget, synes jeg, det er vigtigt, at man holder fast i det. For det kan være med til at give energi til hverdagen.

Har du et godt råd til kommende studerende?

Jeg tror, at det er en god idé ikke at bruge for meget tid på studiejob det første år, fordi man lige skal have styr på at flytte hjemmefra og vænne sig til et nyt miljø. Det sociale fællesskab er også en stor del af at gå på universitetet, og det kan hjælpe med at holde dig oven vande, når det indimellem bliver svært. Jeg vil derfor anbefale, at man dedikerer tid til det sociale på universitetet. Det er også rart at have et studiejob, for så får man lidt ekstra penge, og det skal man jo heller ikke droppe helt. Men jeg synes, man skal prioritere at lægge ekstra tid og energi i det sociale miljø på studiet, hvis man kan. Man skal heller ikke sidde og læse alle døgnets timer, for det lærer man ikke noget af.