Tilvalg
Fakta om uddannelsen Undervisningssprog: Dansk og spansk | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september |
Tilvalget i Spansk virksomhedskommunikation giver dig centrale kompetencer i arbejdet med spansk, virksomhedskommunikation og kultur, for at du kan varetage kommunikationen i virksomheder og organisationer, der samarbejder med den spansktalende verden. Du får færdigheder i at forstå og bruge spansk i skrift og tale og viden om historie og samfundsforhold i den spansktalende verden samt om den internationale virksomheds organisering og kommunikation i et samhandelsperspektiv.
Du kommer til at arbejde med forskellige metoder til tekstanalyse, fx argumentationsanalyse, diskursanalyse og genreanalyse, ligesom du i arbejdet med tekstproduktion kommer til at arbejde systematisk med tilpasning af tekster til målgruppe og kontekst og med internettet til informationssøgning, oversættelsesstrategier og maskinoversættelse. Du får også viden om erhvervsforhold og den internationale virksomheds organisering og kommunikation i forbindelse med samhandel mellem Danmark og den spansktalende verden.
Undervisningen foregår i forelæsninger, holdundervisning og i studiegrupper, således at teoretisk viden og praktiske færdigheder læres i en dynamisk vekselvirkning.
Bachelortilvalget i spansk virksomhedskommunikation kræver, at du læser centralfag i International virksomhedskommunikation i engelsk.
Krav til ECTS
Det er et krav, at du har bestået 60 ECTS på dit centrale fag inden 15. april.
Niveaukrav
Spansk A
Hvis du mangler nogle fagniveauer, kan du tage dem som suppleringskurser. Find mere information om supplering.
Adgangsbegrænsning
Ingen adgangsbegrænsning
Ikke-mulige fagkombinationer
Tilvalget i spansk virksomhedskommunikation kræver, at du har centralfag i International virksomhedskommunikation i engelsk.
Læser du ikke et af disse centralfag, kan du ikke søge om optagelse på tilvalget i spansk virksomhedskommunikation.
I studieordningen kan du læse om tilvalgets opbygning og indhold samt hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.
Undervisningen på tilvalget i Spansk virksomhedskommunikation foregår hovedsageligt som holdtimer. Her bidrager du også selv aktivt i form af eksempelvist mundtlige oplæg og skriftligt materiale.
Som studerende på tilvalget i Spansk virksomhedskommunikation har du også mulighed for at deltage i en række faglige og sociale arrangementer i din fritid, såsom:
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Dine jobmuligheder med et tilvalg i Spansk virksomhedskommunikation bygger på din bacheloruddannelse i International virksomhedskommunikation i engelsk og afhænger af, hvilken kandidatuddannelse, du eventuelt vælger.
Med et tilvalg i Spansk virksomhedskommunikation kan du søge ansættelse i virksomheder eller organisationer i Danmark, der har samhandel med Spanien eller andre spansktalende lande. Du vil kunne varetage kommunikation med kunder, forhandlere, leverandører mv. og medvirke til produktion af markeds- og virksomhedskommunikation. Desuden vil du kunne varetage virksomhedens mundtlige kommunikation, f.eks. i forbindelse med besøg af udenlandske kunder eller deltagelse i internationale fagmesser.
Et tilvalg i Spansk virksomhedskommunikation samt to års beståede fag på bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation i engelsk giver dig mulighed for blandt andet at søge ind på kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (cand.ling.merc.) i engelsk.