Du er her: AU » Uddannelse » Bachelor » Optagelse » Adgangskrav » Gymnasial supplering

Gymnasial supplering

Hvornår er gymnasial suppplering relevant?

Gymnasial supplering er et tilbud du kan benytte dig af som et supplement til din gymnasiale eksamen. Det er relevant hvis:

  • du ikke opfylder de specifikke adgangskrav (fag/niveau), som sammen med en adgangsgivende eksamen er et krav for at kunne søge ind på en uddannelse på Aarhus Universitet.
  • du ønsker at forbedre dit kvote 2-fagsnit

Bemærk at det ikke er muligt er forbedre dit kvote 1 gennemsnit via gymnasial supplering.

Hvad er gymnasial supplering?

På Aarhus Universitet skelner vi imellem to former for supplering med hver sin dokumentationsfrist:

Ordinær supplering

(supplering forår/efterår)

Sommersupplering
(hen over sommeren)

Hvad kan suppleres?

Et eller flere fag og niveauer

Ét fag, ét niveau

Skal det angives i KOT-skemaet?

Ja, afkrydses særskilt i KOT-skemaet.

Ja, afkrydses særskilt i KOT-skemaet.

Sommersupplerer du, betragtes din ansøgning som en betinget optagelse.

Skal der indsendes dokumentation for suppleringstilmeldingen?

Nej

Nej

Hvad er fristen for eftersendelse af dokumentation for bestået eksamen til AU?

Senest den 5. juli.

Senest den 5. september

Kan karakteren bruges i forbindelse med kvote 2-fagsnittet? Ja Nej

Hvordan anvendes mine karakterer fra suppleringen?

  • Det er muligt at forbedre kvote 2 snittet gennem supplering. Det er ikke muligt at forbedre sit kvote 1 snit gennem supplering.
  • Der tages altid udgangspunkt i den eksamen eller eksamensdel, der har givet den højeste karakter.
  • Det er muligt at supplere dele af et gymnasialt niveau op, således at man kan nøjes med at supplere i den mundtlige eller skriftlige del af et fag.
  • Suppleringskarakterer kan IKKE blandes med årskarakterer fra dit regulære eksamensbevis. Det er ENTEN karaktererne for den mundtlige eller skriftlige del af et fag på dit regulære eksamensbevis, der benyttes i udregningen af gennemsnit, ELLER den mundtlige eller skriftlige eksamenskarakter på dit suppleringsbevis.

    Eksempel:
    Faget Matematik A med karaktererne 7,4,2,2 erstattes med Matematik B suppleringskaraktererne 10,12,4 – også selv om der er færre karakterer på suppleringsbeviset.

Hvor foregår supplering og hvordan tilmelder jeg mig?

Supplering foregår typisk gennem VUC eller Ingeniørhøjskolerne. Se f.eks. udbud ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

www.gsdanmark.dk kan du finde information om udbud af kurser, kursusstart, steder, tilmelding og optagelse. Du kan også finde mere udfoldet generel information omkring gymnasial supplering på ug.dk.

Supplering for at opfylde sprogkravene

Sprogkravene til Aarhus Universitet kan i flere tilfælde opfyldes ved at tage en anerkendt test i stedet for et gymnasialt suppleringsfag.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.12.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk