PSYKOLOGI

Hvordan er det mon at studere på Psykologisk Institut? Det kan du læse mere om her, hvor tre studerende: Signe og Carla, der går på 4. semester på psykologi, og Nicklas, der er studerende på 2. semester på psykologi, fortæller, hvordan de har oplevet at begynde på studiet. Og det er en god blanding af faglighed, fester, studiegrupper, fællesskab og at finde sine egne ben i en ny by.

Kan I huske, hvordan I havde det den første dag på studiet?
Carla: Det var en kombination af skræmmende og spændende. Det er jo altid intimiderende, når man skal starte et nyt sted og møde så mange nye mennesker, men det var nu mere med spænding end med frygt, jeg mødte op.

Signe: Jeg var også lidt nervøs, inden jeg skulle begynde, men jeg synes stemningen var god. Allerede inden jeg skulle gå ind til intromødet, kom jeg til at stå og snakke med nogen af de andre, og alle var bare åbne og gode at snakke med, og der var en rar stemning fra begyndelsen. Jeg kommer fra Aalborg, så jeg kendte ikke rigtig nogen, men det hjalp også, at tutorerne er gode til hurtigt at få skabt en god stemning.

Carla: Jeg kom fra København og kendte ingen i forvejen, så jeg var bekymret, men jeg fandt jo hurtigt ud af, at alle andre også kom fra alle mulige andre steder, og jeg lærte hurtigt nogen at kende. Og så bor jeg i kollektiv, så det gjorde også, at jeg hurtigt fik nogle nære venner.

Nicklas: Jeg kommer også fra Aalborg, men jeg flyttede hertil sammen med min kæreste, som også skulle læse her, så det har gjort det lidt nemmere for mig. Men der er også fordele ved at flytte fra en helt anden by, for det er lige som en ny start på alt – tavlen er ligesom visket ren.

Hvilke tanker gør I jer, når I ser tilbage på Rusugen som helhed?
Signe: Det første jeg tænkte, da jeg så programmet for ugen, var: Det kan man da ikke! Det lød helt vanvittigt, at vi skulle så mange ting på en uge, men når det så begynder alt sammen, så virker det bare SÅ godt, for man får ikke tid til at kede sig eller savne det derhjemme, fordi der sker noget hele tiden. Det var simpelthen lagt an til, at der skulle skabes et godt fællesskab fra begyndelsen. Og det var både på årgangen og på de enkelte hold, det var på den måde.

Nicklas: Ja, og så var der så mange tilbud, så man kunne bare vælge det, man gerne selv ville være med til. Du behøvede ikke deltage i alt, men muligheden var der, og aktiviteterne var spredt ud over hele dagen og aftenen, så man havde altid noget at tage sig til.

Signe: Ja, det var fedt, men man var også træt bagefter.

Kan I fortælle lidt om det første år på studiet?
Nicklas: Først og fremmest var det meget spændende. Det var en ny måde at studere og leve på i forhold til gymnasiet, som jeg lige skulle forholde mig til. Rigtigt meget er jo op til en selv, så jeg skulle finde ud af at vurdere, hvor meget tid jeg skulle bruge på at læse. Og i forhold til forelæsningerne, så præsenterer underviserne f.eks. noget af deres forskning, og så bliver vi hele tiden opfordret til at tage kritisk stilling til det, vi hører om, og forholde os til det. Der er ikke altid en løsning på alt, så det er en ny måde at lære på.

Carla: Jeg oplevede også, at det var udfordrende, fordi jeg selv var ansvarlig for mit studie – hvor forberedt jeg var, og hvad jeg fik ud af det. Der er jo f.eks. ikke fraværsordning som på gymnasiet, så det er helt op til dig, om du møder op, og hvad du får ud af det.

Nicklas: Ja, men det er faktisk også rart, at der ikke er det samme præstationsræs som på gymnasiet. Vi er her, fordi vi har lyst til at være her, og fordi vi synes, det er spændende.

Signe: Jeg oplever, at folk generelt på psykologi er meget gode til at hjælpe hinanden – der er ikke konkurrence mellem de studerende, og har man gode noter, så deler man dem bare med sine venner. Det handler om, at alle skal få det bedste ud af det. Og instruktorerne på studiet er også meget gode til at hjælpe. Så kulturen på psykologi er rigtig rar. Det viser sig også på drop-ud-raten – de fleste bliver her, når de først er kommet ind – og det er jo fordi, det er rart at gå her.

Og så taler mange jo om, at de studerende på psykologi er sådan nogle stræbsomme 12-tals-studerende, og selvfølgelig skal man læse og forberede sig, men det er heller ikke værre end, at hvis man har læst sine ting til hver gang, så kan man godt regne med at bestå sine eksaminer. Det skal nok gå alt sammen.

Hvordan ser en normal uge ud for jer?
Signe: Ja, f.eks. sådan en uge her på 4. semester, der ligger vores forelæsninger som regel først på dagen, så jeg står op og tager afsted om morgenen – som regel kl. 8 eller 10, og det varer så tre eller fire timer, og så sætter jeg mig og læser på biblioteket bagefter. Lige nu har vi tre forelæsninger om ugen. Resten af tiden er selvstudie. Om eftermiddagen tager jeg hjem og laver noget socialt på kollegiet, hvor jeg bor. Jeg er også med i Psykrådet, så vi har ind imellem nogle møder, som jeg også deltager i.

Nicklas: På 2. semester har vi to forelæsninger om ugen, men det kan også veksle meget, hvis der bliver flyttet rundt på undervisningen – men generelt har man mere tid uden for universitetet end indenfor. Studiet er lagt an på selvstudie, så det kræver også disciplin at være studerende på et universitet. Men man kan godt have et arbejde og lave andre ting i sin fritid og stadig nå det, man skal på studiet.

Signe: Ja, men der er også stor forskel på, hvor meget folk læser hjemme. Jeg prøver at læse, så det svarer til en normal arbejdsuge på 37 timer, og det passer fint for mig.

Carla: Jeg læser mest i weekenden, fordi jeg også har arbejde og er frivillig nogle steder, så vi gør det forskelligt. Eller også tager jeg de sværeste tekster i weekenden eller om morgenen, og så de andre på hverdage. Men jeg oplever, at det er nemmere at blive på uni og læse, fordi jeg ellers nemt kan finde på alt muligt andet og har svært ved at tage mig sammen, når jeg sidder derhjemme.

Hvordan er det at være en del af studielivet på psykologi?
Signe: Det er så fedt. Der er mange, som har spurgt mig, hvorfor jeg ikke blev i Aalborg og læste, men Aarhus Universitet er bare så fedt et sted. Alt er samlet her i Uniparken, og der er et stort fællesskab med de andre studieretninger.

Carla: Jeg har også nogle venner, der studerer på KU, og de er lidt misundelige på alle de arrangementer, vi har her, som f.eks. Kapsejladsen og Danmarks største fredagsbar, hvor vi alle samles og har et stort fællesskab på tværs. Det giver bare noget helt særligt! Og hvis jeg var startet i København, ville jeg nok bare have fortsat med at hænge ud med de venner, jeg havde i forvejen, og måske ikke været helt så åben, så jeg synes, det er en stor fordel at starte studie i en ny by. Og selv om jeg virkelig var den største ”Københavnersnob”, så er jeg nu blevet ret glad for Aarhus også!

Hvordan er det sociale liv?
Signe: Så godt. Der er et rigtigt godt fællesskab. Lige da jeg begyndte, kom jeg også med i Psykrådet, og det gjorde, at jeg lærte en hel masse fra de andre semestre at kende, så jeg kan virkelig anbefale, at man deltager i nogle af de mange foreninger, der er på psykologi!

Carla: Der er så mange forskellige foreninger – Psykrådet, som skal varetage de studerendes interesser både i forhold til fag, studieform osv., og den er nok en af de mest seriøse, men der er også f.eks. Pif, som laver sportsaktiviteter, og festudvalget, som arrangerer vores fester og meget mere. Og vi har f.eks. også en del norske studerende, og dem er der også specielle aktiviteter for, hvis man gerne vil mødes med sine landsmænd. Så der er nok at vælge imellem!

Har I et godt råd til kommende studerende?
Signe: Selv om det kan virke hårdt og uoverskueligt, så prøv at deltage i så meget som muligt allerede fra starten, for det giver et større fællesskab, og så betyder det meget senere hen, at man har et godt fundament. Så vær åben og deltag i det, du kan. Og er der noget, der er svært, så snak med hinanden om det – de andre har det helt sikkert på samme måde. Derfor er det også godt at være i en læsegruppe, så man sammen kan blive enige om, at man ingenting forstår, og sammen kan finde ud af det.

Nicklas: Ja, og ellers lyt til de ældre studerende, de kan godt give nogle gode råd.

Carla: Og husk at trække vejret – det skal nok gå, selv om det virker overvældende fra begyndelsen! Alle er i samme båd og forstår heller ikke det hele fra begyndelsen. Så slap af, det skal nok komme alt sammen. Alt i alt er det fedt at læse på psykologi