Aarhus Universitets segl

BYGNING

Diplomingeniøruddannelse

Fakta om uddannelsen
Adgangskvotient (Kvote 1) 2024 (sommerstart): Alle optaget
Adgangskvotient (Kvote 1) 2024 (vinterstart): Alle optaget
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar
Optagelsesområdenummer: 22820 (sommerstart) | 22825 (vinterstart)

Introduktion

Bygningsingeniører arbejder med alle faser af  nybyggeri og bygningsrenovering, fra udvikling, design og projektering til opførelse og drift og med at udvikle trafiksystemer, vandforsyning og klimatilpasning af byer.

Som diplomingeniørstuderende i Bygning lærer du tidligt i din uddannelse at omsætte din teoretiske viden til byggetekniske løsninger. Du kommer til at arbejde med virkelige cases og projekter – ofte i samarbejde med entreprenørvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder og arkitekter. 

På den måde opbygger du sideløbende med din teoretiske ingeniørfaglighed en detaljeret brancheindsigt og en god forståelse for byggeriets rammevilkår og innovationsbehov.

På diplomingeniøruddannelsen i Bygning kan du vælge imellem forskellige specialiseringer og på den måde præge dit eget uddannelsesforløb efter interesser. Måske interesserer du dig for at bygge huse og broer. Måske interesserer du dig mere for ledelsesaspektet i moderne byggeri. Det kan også være, at du gerne vil arbejde med trafiksystemer og anlæg af infrastruktur eller klimatilpasning af vores byer. Som bygningsingeniør kan du også komme til at arbejde med at skabe et sundt indeklima

På uddannelsen lærer du at bruge digitale værktøjer i dit arbejde som ingeniør, og du møder en helhedsorienteret tilgang til byggeri med et stærkt fokus på bæredygtighed i stort set alle fag. Byggesektoren står i dag for en stor del af samfundets samlede energiforbrug og klimabelastning, og som færdiguddannet ingeniør skal du derfor være med til at skabe en grøn omstilling i branchen.

Uddannelsen indeholder desuden et semesters lønnet praktik.

Diplomingeniører i Bygning har med deres viden om bæredygtigt byggeri, erfaring fra projektarbejde og praktiksemester en attraktiv dimittendprofil og er i høj kurs på arbejdsmarkedet.

Som diplomingeniør i Bygning kan du ansøge om at læse videre til civilingeniør i Byggeri (+2 år), hvis du under uddannelsen har valgt bestemte kurser.


Mød de studerende på Bygning

Tjek om Bygning er noget for dig

Adgangskrav

Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Bygning:

Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.

Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:

  • Matematik A*
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi C eller Bioteknologi A
  • Engelsk B 
  • Dansk A (kun hvis du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen)

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.

* Matematik er et vigtigt redskab på ingeniøruddannelserne. Vi anbefaler derfor, at du deltager i vores brush-up kursus i Matematik, hvor du får genopfrisket de vigtigste elementer fra faget. Læs om brush-up-kursus.


Hvis du skal søge i kvote 1

Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.

Du kan læse mere om kvote 1 her.


Hvis du skal søge i kvote 2

Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:

1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi C eller Bioteknologi A


2. Dine relevante kvalifikationer

Hvis du kan dokumentere, at du har relevante kvalifikationer, kan det indgå i den samlede vurdering af din kvote 2 ansøgning.  

Eksempler: Svendebrev inden for byggefagene, videregående uddannelse inden for konstruktion, matematik eller naturvidenskab.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer er relevante, anbefaler vi altid, at du indsender dokumentation for dem.  

Du kan læse mere om kvote 2 og om, hvordan du dokumenterer dine relevante kvalifikationer her


Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for diplomingeniøruddannelsen i Bygning kan du læse mere om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op samt hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også finde information om eksamensformer og eksamenskrav. 

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.

Specialiseringsmuligheder

På diplomingeniøruddannelsen i Bygning kan du vælge imellem følgende specialiseringer

Bærende konstruktioner
Bolig og industribyggeri, højhuse og broer

Energi og indeklima
Energiforsyning, installationer og energirenovering

Geostatik
Havnebygning og konstruktioner i jord

Byggeledelse
Planlægning og byggeledelse

Miljøteknik (Urban Water)
Vandforsyning, spilde- og regnvandssystemer og klimatilpasning

Infrastruktur (trafik)
Anlæg af veje, jern- og letbaner
 

Studieliv

Hverdagen på diplomingeniøruddannelsen i Bygning

På diplomingeniøruddannelsen i Bygning har du mindst 20 skemalagte timer om ugen. Det inkluderer forelæsninger, klasseundervisning og laboratorieøvelser, hvor du blandt andet benytter matematik og fysik til at vurdere og konstruere bygninger.

Du vil blive trænet i projektarbejde, og du vil komme til at besøge byggepladser, virksomheder og deltage i fagligt relevante ekskursioner i Danmark og eventuelt udlandet.

Dine kompetente undervisere har foruden deres videnskabelige karriere næsten altid erfaring fra byggebranchen. Det er med til at sikre, at det du lærer, og de teknologier, du arbejder med i laboratorier og forskningsværksteder, har en høj grad af relevans for det arbejdsmarked, du senere vil møde.

Du får din daglige gang på Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet (afdeling Navitas), der ligger centralt placeret i Aarhus med udsigt over havet og havnen. Her bliver du en del af et stort ingeniørvidenskabeligt miljø med gode eksperimentelle faciliteter.
 

Projektarbejde og ekskursioner

Den teoretiske viden, du tilegner dig gennem undervisningen, bruger du til at løse konkrete problemstillinger i samarbejde med andre studerende. På hvert semester kommer du til at arbejde med et ingeniørprojekt eller en case i en gruppe. Her vil du blive udfordret på både din faglighed, din kreativitet og din evne til at kunne konstruere. I løbet af uddannelsen besøger du desuden en række byggepladser og kommer på fagligt relevante ekskursioner og studieture i Danmark eller i udlandet.
 

Specialisering på fjerde semester

På fjerde semester skal du specialisere dig. Du skal vælge én ud af seks forskellige specialiseringer.

  • Bærende konstruktioner: Bolig, erhvervs- og industribyggeri,
  • Energi og indeklimaEnergiforsyning, installationer og energirenovering
  • GeostatikHavnebygning og konstruktioner i jord
  • ByggeledelsePlanlægning og byggeledelse
  • Miljøteknik (Urban Water): Vandforsyning, spilde- og regnvandssystemer og klimatilpasning
  • Infrastruktur (trafik): Anlæg af veje, jern- og letbaner.
     

Praktik på 5. semester

På 5. semester skal du i lønnet ingeniørpraktik i en virksomhed. Det kan være på en tegnestue, i en produktionsvirksomhed, i en miljøvirksomhed, en entreprenørvirksomhed eller rådgivende ingeniørvirksomhed. Du kan også vælge at tage i praktik i udlandet eller hos en NGO som for eksempel Ingeniører Uden Grænser, der bidrager aktivt til en række forskellige humanitære indsatser i udlandet.

Institut for Byggeri og Bygningsdesign afholder to gange om året et praktikmatch-arrangement, hvor studerende har mulighed for at møde et stort antal virksomheder, før de beslutter sig.

Du har også mulighed for at bruge dit praktiksemester til at prøve kræfter med livet som iværksætter. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du har en forretningsidé, og du skal indgå i et undervisningsforløb med fokus på entreprenørskabsforløb.
 

Sociale og faglige studenterforeninger

På Aarhus Universitet bliver du en del af et omfattende ingeniørmiljø med cirka 4000 ingeniørstuderende. Du har derfor rig mulighed for at engagere dig i både faglige, sportslige og sociale studenterforeninger med dine medstuderende.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på. 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.


Diplomingeniører i Bygning finder ofte beskæftigelse i entreprenørvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder eller arkitektvirksomheder. De arbejder typisk med design, konstruktion, projektering, kvalitetssikring og byggeledelse. En del diplomingeniører arbejder også også med infrastruktur, klimatilpasning af byer og vandforsyning. Nogle finder desuden beskæftigelse i kommuner, ministerier og styrelser, hvor de arbejder med for eksempel energipolitik, byggesagsbehandling, design og helhedsplaner for boligområder samt udvikling af byer og byområder.

Diplomingeniører i Bygning fra Aarhus Universitet er desuden uddannet til at arbejde med digitale teknologier og bæredygtighed i hele byggeriets værdikæde, og det er med til at gøre dem meget attraktive i erhvervslivet. Dimittendledigheden er lav.

Her kan du læse mere om nyuddannede ingeniørers lønforhold

Du kan ansøge om at læse videre til civilingeniør (+2 år), hvis du under uddannelsen har valgt bestemte kurser.

Du kan læse videre til civilingeniør (+2 år), hvis du under uddannelsen har valgt bestemte kurser.