"Vi er nok det, nogle ville kalde nørdede," indrømmer Mads Emil med et lidt genert smil. "Men for os betyder det bare, at vi er passionerede." Netop passionen førte makkerparret fra Datavidenskab væk fra de mere traditionelle karriereveje og ind i hjertet af et område, hvor teknologi møder naturbeskyttelse. Et område med et stort uudnyttet potentiale.
Deres projekt, koordinat.ai, er en kunstig intelligens, som er bygget til at kortlægge og monitorere beskyttede naturarealer i samarbejde med de danske kommuner. Ved at træne AI'en med luftfotos og satellitbilleder, kan den identificere ændringer i landskabet, som indikerer overtrædelser af naturbeskyttelsesloven §3.
Den danske natur har det ikke godt, og beskyttelsen af den halter bagefter. Kun 2,3 % af naturen er strengt beskyttet, mens omkring 10 % er beskyttet under naturbeskyttelseslovens §3. Ifølge EU’s biodiversitetsstrategi skulle vi gerne op på 30 % inden 2030. Beskyttelsesparagraffens formål er at sikre særlige søer, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og vandløb. Det betyder, at det er strengt forbudt at ændre på naturen i disse områder.
”Kommunerne har i mange år gennemgået naturen for arealer, der er §3-beskyttet. De er endda statsligt forpligtede til at kortlægge alt den her data. Men det er bare en utroligt bøvlet proces at sidde manuelt og gennemgå overflyvningsbilleder,” fortæller Thomas.
”Ud fra en masse snakke med en masse dygtige biologer har vi fundet ud af, at vi kan hjælpe. Alt den billeddata, de [kommunerne, red.] har lagret om naturarealerne, har vi fundet ud af at systematisere og behandle med vores AI. Det er basicly billedgenkendelse,” uddyber han med et smil.
Du kender det nok fra din egen mobiltelefon. Face recognition. Din telefon ”kender” dit ansigt, fordi den er fodret med en masse datapunkter om dine ansigtstræk. Derfor låser den sig op, når du kigger på den. Det er samme logik, der er på spil med Thomas og Mads Emils kunstige intelligens.
”Vores AI er et neuralt netværk, der lærer at forstå vegetation og jordbundsforhold gennem de billeder, som vi fodrer den med. Det gør den i stand til at afdække, hvordan et område udvikler sig over tid inden for rammen af §3-naturområder,” forklarer Thomas.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kommunerne ved, at AI-bølgen er over os alle. At der følger en masse hjælpeværktøjer, som kan lette arbejdsgange og processer betragteligt. Men hvor skal man starte? Hvor skal man slutte? Hvad er mulighederne? Hvad er begrænsningerne? Og hvordan ved man, hvad man mangler, når det ikke allerede er opfundet?
”Man er ofte uvidende om sine behov, indtil en ny løsning åbenbarer sig. Derfor fortjener Thomas og Mads Emil stor anerkendelse for proaktivt at tilbyde os så innovativt et redskab," fortæller en begejstret Henriette Voigt, som er naturmedarbejder i Høje-Taastrup Kommune. Hun fortsætter: "Koordinat.ai giver os helt nye evner til hurtigt at identificere miljøændringer og agere på dem.”
Udover Høje-Taastrup Kommune har også Aabenraa Kommune, Roskilde Kommune og Vejle Kommune takket ja til være pilot-kommuner. Koordinat.ai er nemlig stadig i testfasen. Men det går godt. Mildest talt.
”Indtil videre har vi kunne præsentere vores indledende resultater, og de har været vildt imponerede,” deler Mads Emil.
Læs også om iværksætterne Happylan og Leander fra Biologi, der har fundet et alternativ til en kulsort sojaindustri
Det er samtidigt vigtigt for dem at understrege, at selvom kunstig intelligens er et kig ind i en verden af muligheder, så er der også begrænsninger. Det handler om at finde den helt rigtige niche.
”Men altså … vi bliver da stadig overraskede over, hvad AI kan. Vi startede på studiet inden ChatGPT og nu Sora. Det er jo helt vildt. Selv vi kan overraskes ind i mellem,” fortæller Thomas.
Mens makkerparret skriver speciale, er de samtidigt i gang med at forberede sig til iværksætteriets næste fase, når de til august færdiggør deres studie.
Mads Emil peger på, at de har levet godt af ressourcer fra Aarhus Universitet. Herunder bl.a. regnekraft til at få deres modeller til at køre. Det får en ende, når de ikke længere er studerende. Derfor arbejder de aktivt på at sikre finansiering, så de kan få det nødvendige økonomiske boost til investering i det rette udstyr og skalere til en profitabel forretning.
”Håbet er, at vi kommer til at kunne leve af det, når vi er færdige. At det, vi laver nu, bare er startskuddet på noget større,” fortæller Mads Emil, mens Thomas tilføjer: ”Og så vil vi på sigt gerne være flere end bare os to.”
Mads Emil og Thomas har valgt at læse Datavidenskab på Matematisk Institut. Faktisk er de blandt de allerførste kandidater, som færdiggør uddannelsen til sommer. De entrerer på et arbejds- og forskningsmarked, som er sultent efter kompetencer som deres. For det, de er dygtige til, det er data. Aldrig har vi levet i en tid, hvor vi indsamler mere data om vores omverden end i dag. Det er det, der kaldes ’big data’.
Der er så mange ting, vi gerne vil vide og lære. Det kan være, hvordan naturarealer udvikler sig rundt i det danske land. Det kan være fodboldspilleres energiforbrug gennem en kamp. Havstrømmenes retning og varme gennem havene. Antallet af stjerner og deres bevægelsesmønstre i fjerne galakser. Hvad som helst. Alle har det til fælles, at det ikke kan observeres direkte.
Men … der kan trækkes en masse data på det. Med billeder. Med pulsmålere. Med datatagging. Og så er det, at en datavidenskaber som Mads Emil og Thomas har evnerne til at lægge snittet i den enorme pulje af data og afsløre de informationer og sandheder, der ligger skjult i datamaterialet.
Mød Laura og Laura, der også har valgt at læse Datavidenskab
Det betyder også, at du med datavidenskab åbner dørene til en fremtid, hvor du kan arbejde inden for et væld af fagområder og specialiseringer. For stort set alle har det til fælles, at de råder over kæmpe baglande af data, som de har brug for ekspertise til at behandle og aflæse.
Når Thomas reflekterer over sin tid på universitetet, fremhæver han den særlige "problemløser-energi", der har præget deres studier. "Gennem opgaver og projekter har vi lært at tænke kritisk og innovativt," forklarer han, og hans øjne lyser op, når han taler om sin fascination af AI og matematik.
"Det var særligt tiltalende, at Datavidenskab gav os mulighed for at dykke dybt ned i de matematiske teorier, anvende dem i praksis og i kombination med AI. Der er en unik tilfredsstillelse i at mestre så komplekse områder."
Artiklen fortsætter under billedet.
Mads Emil nikker i enighed. "Min begejstring for matematik blev kun styrket af en tilsnigende interesse for programmering. Datavidenskab var den perfekte bro mellem disse to verdener, og det har åbnet op for en helt ny forståelse af, hvad teknologi kan bidrage med i samfundet."
Begge deler en motivation for at skabe forandring. "Vi ønsker at anvende vores viden til at gøre en forskel," understreger Mads Emil. "Selvfølgelig er den økonomiske side vigtig, men det fedeste ville være, at vi samtidigt kan være med til at redde noget natur imens,” afslutter han.
