Aarhus Universitets segl

Mød underviserne

Har du nogensinde tænkt over, hvad algoritmerne gør ved os, når vi færdes digitalt? Eller om man bliver mere fjollet, når man spiller som en lyserød dinosaur i et computerspil? Muligvis ikke. Men det har nogle af vores forskere, der bruger deres nysgerrighed til at blive klogere. Til at skabe viden, som kommer andre til gode.

Her kan du møde et lille udsnit af de forskere og undervisere, der arbejder på Aarhus Universitet, og hvem ved, måske kan de også give dig svar på nogle af de ting, som du har undret dig over.




Hvad gør algoritmerne ved os, når vi færdes digitalt?

Er dit løbeur en trofast følgesvend, når du drøner rundt på skovstierne? Så foregår løbeoplevelsen ikke kun ude i naturen, men fortsætter hjemme ved computeren, når dine data bliver fortolket og delt. Det er et godt eksempel på, hvordan digital teknologi har sneget sig ind i vores hverdag, men hvordan skal fremtidens børn forholde sig til det? Forsker og underviser på AU, Ole Sejer Iversen, gør dig på klogere på teknologi og det han kalder en samvittighedsfuld digitalisering.





Hvorfor bruger modeproducenterne modne modeller?

Har du hørt om fænomenet greynaissance? Alder er ikke nødvendigvis lig med livsstil. I stedet tager flere og flere modne mennesker deres livsstil med sig. Forsker og underviser på AU, Dorrit Bøilerehauge, gør dig klogere på mode, alder og livsstil.





Bliver man mere fjollet, når man spiller som en lyserød dinosaurus?

Som samfund bruger vi millioner af timer på spil, men der mangler viden om, hvad spil og gaming kan og gør ved os. Det kan forsker og underviser på AU, Andreas Lieberoth, gøre dig klogere på.




Hvordan behandler vi data rigtigt?

Der findes utrolig meget data i verden i dag, og netop derfor mener ph.d.-studerende Ragnhild Ørbæk, at det er vigtigt med folk, der kan behandle al denne data rigtigt. Hvordan kan man for eksempel bruge matematisk teori til at finde mønstre i data over kræftsyge patienter. Det er blandt andet det, Ragnhild beskæftiger sig med.




Hvordan får vi computeren til at se det, vi ser?

Kan Googles billedgenkendelsesalgoritmer genkende en ko, når den står på en strand? Helene Hauschultz læser en ph.d. i Datavidenskab på Aarhus Universitet, og hun arbejder i grænselandet mellem matematik og machine learning.




Hvad sker der i spændingsfeltet mellem menneske og computer?

For underviser på Datavidenskab, Niels Lauritzen, er der ingen tvivl. Det er i spændingsfeltet mellem mennesker og computer, at der opstår noget helt særligt. Matematikken som bruges i machine learning i dag, er 300 år gammel, og den ændrer sig ikke, så når der skal undervises i et super moderne fag som Datavidenskab, bliver det nødt til at bygge på langtidsholdbare principper, og det er derfor, at matematikken er så vigtig en del af det.