Det er vigtigt, at du orienterer dig om ansøgningsprocessen herunder ansøgningsfrister og adgangskrav, når du søger om optagelse på et kandidattilvalg.
På denne side kan du orientere dig om, hvordan du søger om optagelse, hvilke dokumenter du bør inkludere i din ansøgning og andre vigtige emner i forbindelse med din ansøgning. Vi opfordrer dig til at gennemgå informationen og læse ansøgningsvejledningerne, inden du påbegynder din ansøgning.
Du kan finde ansøgningsvejledningerne og få adgang til ansøgningssystemet under Sådan søger du.
Ansøgning om optagelse på kandidattilvalg sker via Aarhus Universitets digitale ansøgningssystem (DANS), som du kan tilgå ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningssystemet" nederst på denne side. Nedenfor kan du finde udførlige vejledninger til, hvordan du logger på det digitale ansøgningssystem, samt hvordan du udfylder din ansøgning. Vi anbefaler, at du læser vejledningerne grundigt, inden du logger på ansøgningssystemet og efterfølgende opretter din ansøgning.
Hvis du læser det centrale fag på din kandidatuddannelse på et andet universitet end Aarhus Universitet kan du stadig søge om optagelse på kandidattilvalg på Aarhus Universitet. I dette tilfælde søger du udelukkende om optagelse på kandidattilvalget og du skal uploade en godkendelse fra dit hjemmeuniversitet til din ansøgning. Du kan i vejledningen ”Sådan udfylder du en ansøgning om optagelse på et kandidattilvalg” læse om hvordan du udfylder din ansøgning.
Ønsker du at søge om optagelse på hele din kandidatuddannelse – både centralfag og kandidattilvalg – på Aarhus Universitet skal du søge om optagelse på en 2-faglig kandidatuddannelse. Du kan i vejledningen ”Sådan udfylder du en ansøgning om optagelse op en kandidatuddannelse med kandidattilvalg” læse om hvordan du udfylder ansøgningen.
Du skal være opmærksom at ansøgningsprocedurer og frister i forbindelse med optagelse på en 2-faglig kandidatuddannelse ikke er de samme som på kandidattilvalg. Læs mere om optagelse på kandidatuddannelser.
Hvis du læser det centrale fag på din kandidatuddannelse på et andet universitet end Aarhus Universitet, er det et krav, at du uploader en underskrevet godkendelse fra dit hjemmeuniversitet til din ansøgning. Godkendelsesskemaet skal udfyldes og underskrives af dit hjemmeuniversitet.
Som ansøger har du derfor pligt til at oplyse om beståede fag eller uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau, som den uddannelse du søger om optagelse på.
Hvis du har bestået fag eller uddannelseselementer på bachelor- eller kandidatniveau udover dit nuværende centralfag, som kan give merit på det/de tilvalg du søger optagelse på, skal du i din tilvalgsansøgning svare ”Ja” på spørgsmålet ”Har du tidligere bestået uddannelseselementer/fag på bachelorniveau udover dit centralfag?”/”Har du tidligere bestået uddannelseselementer/fag på kandidatniveau?”. Derudover skal du uploade dokumentation for de uddannelseselementer eller fag, som du har bestået. Dokumentationen skal bestå i et eksamensbevis eller en officiel eksamensudskrift og fagbeskrivelser af de enkelte fag, du har bestået.
Har du ikke tidligere bestået fag eller uddannelseselementer udover dit nuværende centralfag, svarer du blot ”Nej” til det ovenfornævnte spørgsmål og går videre med din ansøgning.
Hvis du i din tilvalgsansøgning har indgivet oplysninger om tidligere beståede fag og uddannelseselementer vil det blive fagligt vurderet, om de beståede fag kan give merit på det tilvalg, som du bliver optaget på. Meritvurderingen foretages først efter du eventuelt er blevet optaget, og kun i forhold til det tilvalg du er optaget på. Merit betyder, at et af de fag du tidligere har bestået træder i stedet for fag på det tilvalg, du er optaget på.
Er de oplysninger, som du angiver, om tidligere beståede fag eller uddannelseselementer urigtige eller mangelfulde, kan det få disciplinære konsekvenser for dig.
Jeg kan ikke logge ind?
Hvad betyder WAYF?
Når jeg kommer ind i ansøgningssystemet, står der ”Missing Ressource” ved alle punkter, hvad skal jeg gøre?
Hvad skal min skærmopløsning være?
Hvilken type dokumenter kan jeg vedhæfte?
Jeg får at vide, at jeg ikke kan vedhæfte filen, da den er for stor?
Jeg er ekstern ansøger og bliver bedt om at vedhæfte et godkendelsesskema?
Hvordan angiver jeg prioriteter på de tilvalg jeg gerne vil søge?
Ansøgningsfristen er passeret, og jeg har ikke fået søgt om optagelse på tilvalg. Hvad gør jeg?
Jeg har ikke modtaget nogen kvitteringsmail. Hvad gør jeg?
Hvornår kan jeg forvente svar?
Hvordan/hvornår eftersender jeg dokumenter?
Har du andre spørgsmål om optagelse på et tilvalg eller det digitale ansøgningssystem, kan du skrive en mail til: tilvalg@au.dk