Praktikforløb med Lego-byggeri

Frederik Vest Jørgensen er i gang med at få opfyldt drømmen om at arbejde i en stor virksomhed, hvor man er en del af noget større - han er i praktik hos Lego.

- Jeg har altid haft en drengedrøm om Lego - jeg har altid kunnet lide at designe, bygge og lege med det. Det er fantastisk, fortæller Frederik Vest Jørgensen.

Netværk gav plads i Billund

I løbet af sin studietid har Frederik Vest Jørgensen været forbi pumpeproducenten Grundfos i Bjerringbro for at udføre semesterprojekter, og han er stadig tilknyttet Grundfos via et studiejob, men nu har han - endelig - fået en fod inden for hos Lego.

Det skyldes, ifølge ham selv, det netværk, han har opbygget gennem studiet, for det var en medstuderende, som er lidt længere i uddannelsesforløbet, og som havde været i praktik hos netop Lego, der åbnede Legodøren for ham.

- De ved, hvad man kan - og de havde et projekt, der gav mening, så nu får jeg indfriet drømmen om at være hos Lego, og den kommer til at fortsætte lidt endnu. Det er super fedt, siger Frederik Vest Jørgensen, som har praktikplads hos Lego frem til 9. januar, men herefter fortsætter i studiejob hos Lego frem til, at han dimitterer i januar 2023.

Han sidder i afdelingen »Quality in Development«, hvor han blandt andet er med til at undersøge nye produktlinjer, materialer og produktionsmuligheder som eksempelvis 3D-print, så han er med til at bygge ny Lego-modeller for at sikre, at de fungerer.

Hands on-uddannelse

Frederik Vest Jørgensen føler sig godt klædt på gennem den teoretiske undervisning til at udfylde rollen hos Lego.

- De værktøjer og metoder, vi er blevet undervist i, dem bruger jeg i det daglige, så det er en meget hands on-uddannelse - du får hurtig praktisk erfaring, lyder det.

Udover at have Legoklodser som en del af sin hverdag får han også afprøvet de tanker, han har gjort sig om fremtiden.

- Jeg kan godt lide at arbejde i et stort, internationalt firma og være en del af maskinrummet - man er en del af noget større, og mine tanker om fremtiden er at være i sådan noget her - her er jeg en del af et team, hvor jeg ikke nødvendigvis er mellemleder. Jeg har ikke behov for sådan en stilling. Jeg vil gerne tage ansvar, men jeg har det godt med at være en del af noget større, understreger Frederik Vest Jørgensen.

Han håber, at praktikforløbet på sigt kan sikre et fast job hos virksomheden i Billund.

- Jeg satser på, der er noget, når jeg er færdig, smiler Frederik Vest Jørgensen.

Læs hele artiklen af Lene Toksvig fra Herning Folkeblad: https://eavis.herningfolkeblad.dk/titles/mediehusenemagasiner/11112/publications/216/pages/18

Frederikke har fokus på bløde værdier

Efter halvandet år på Det Danske Filmskuespillerakademi vendte Frederikke Therkelsen hjem til Herning for at tage en ingeniøruddannelse. Nu opfordrer hun flere kvinder til at få øjnene op for mulighederne i de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser i Herning. 

Det er knap tre år siden Frederikke Therkelsen for første gang trådt ind ad døren i Birk Centerpark 15 i Herning for at starte på diplomingeniøruddannelsen Global Management and Manufacturing, der til sommer ændrer navn til Global ledelse og design af produktionsnetværk.

"Min familie og venner er rigtig glade for, at jeg er vendt hjem igen,” griner den ingeniørstuderende, som ofte bliver bedt om at forklare, hvad uddannelsen går ud på. 

”De fleste spørger, hvad jeg så bliver, når jeg er helt færdig, og det kan være lidt svært at forklare. Man kan jo forme rigtig meget selv, fordi den her uddannelse spænder over både ledelse og design af tekniske løsninger,” siger Frederikke Therkelsen, som håber på, at hun kan komme til at arbejde med mennesker, når hun engang står med sit eksamensbevis og en skinnende ny ingeniørtitel. 

Ingeniører laver meget mere end vindmøller

Traditionelt set har ingeniørfagene været meget mandsdominerede, og det er stadig det renommé, som uddannelserne lider under, også selvom det ifølge Frederikke Therkelsen slet ikke burde være sådan. 

”Jeg tænker slet ikke over, at der skulle være forskel på mænd og kvinder på den måde, eller at der er mande- og kvindefag. Vi kan, hvad vi vil, og jeg vil gerne være ingeniør,” siger hun, og fortæller, at der er kæmpe stor forskel på de interesser, som de forskellige studerende på hendes hold har. Der er nogle, som er meget interesserede i teknik, og så er der andre - heriblandt Frederikke Therkelsen selv - der interesserer sig for de mere bløde værdier.  

”Altså ingeniører kan så meget andet end at lave vindmøller, som er noget af det, man typisk får givet som eksempel. Søstrene Grene og LEGO har f.eks. også ingeniører. Der er så stor forskel på, hvad ingeniører kan, og hvad vi specialiserer os i. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og ledelse. Jeg vil gerne arbejde med medmenneskelige kompetencer og med at skabe de bedste teams og samarbejdsmuligheder. Det giver min uddannelse mig mulighed for,” forklarer Frederikke Therkelsen, der selv har oplevet, hvor vigtig god ledelse er, og hvor ødelæggende dårlig ledelse kan være. 

Flere kvindelige studerende

Det øgede fokus både fra politisk side og fra uddannelsesinstitutionerne på at få flere kvinder til at tage naturvidenskabelige eller tekniske uddannelser har rykket en smule ved kønsfordelingen. Og det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte, selvom der stadig er et stort flertal af mandlige studerende.  

”Der er stadig flest drenge, men det er tydeligt, at der er ved at ske en positiv udvikling,” fortæller Frederikke Therkelsen. Og det er en udvikling, der ikke alene er vigtig for uddannelsesinstitutionerne, men i høj grad også for erhvervslivet, og dermed også for beskæftigelsen for de nyuddannede. 

”Jeg tror, at jeg er rigtig godt stillet, når jeg engang er færdig. Som kvinde vil jeg kunne byde ind med noget anderledes end mine mandlige kollegaer,” fortæller Frederikke. 

Det er en holdning, som Mette Højborg, Direktør for Kultur og Erhverv i Holstebro Kommune og bestyrelsesmedlem af AUHE Fonden, bakker op om. 

”Der er ingen tvivl om, at det er yderst vigtigt, at flere unge mennesker tager en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse, det gælder både drenge og piger. Hvor det tidligere hovedsageligt har været drenge, man fokuserede på i rekrutteringen til den slags uddannelser, så har man jo alene ved også at fokusere på piger udvidet målgruppen med 50 procent. Det må alt andet lige betyde flere studerende, og det er til stor gavn for erhvervslivet i fremtiden,” forklarer Mette Højborg. 

”Piger kan nogle andre ting end drengene, og det siger jo sig selv, at det kun kan styrke erhvervslivet med et sundt miks mellem kønnene,” forklarer hun videre.   

Ikke kun matematik og teknik

Frederikke Therkelsen er ikke i tvivl om, at der i fremtiden vil komme mange flere kvindelige studerende på uddannelserne.  

”Uddannelsen lukker op for så mange muligheder. Jeg er sikker på, at hvis flere piger i gymnasiet kendte til mulighederne, så ville vi se en meget mere ligelig fordeling af kønnene på uddannelsen. Du kan jo selv forme din uddannelse, indenfor nogle faste rammer naturligvis. Jeg har valgt at fokusere på de bløde værdier og ledelse, mens andre fokuserer på det mere tekniske. Og oveni det så er den helt unik, fordi man som studerende får erhvervserfaring indenfor netop ens interessefelt, imens man studerer. Så når du er færdiguddannet, har du faktisk, hvad der svarer til næsten to års erhvervserfaring. Det er noget, virksomhederne er vilde med,” fortæller Frederikke Therkelsen begejstret. Hun ved godt, at antallet af kvindelige studerende er lavere end antallet af mandlige, men det er ikke noget, der afskrækker hende. Det er heller ikke en tendens, hun tror vil fortsætte ret længe endnu.  

”En gang imellem kan jeg godt tænke over, at der ikke er så mange piger som drenge, men jeg tænker på samme tid, at der er en udvikling i gang. I dag er vi 11 piger, for 5-10 år siden ville der måske have været én pige på sådan en uddannelse. Jeg er ikke i tvivl om, at der vil komme flere og flere piger i fremtiden, de skal bare lige få øjnene op for, hvor mange spændende ting, man kan arbejde med som ingeniør, og at det ikke kun er matematik og teknik,” slutter Frederikke Therkelsen.

Hvorfor valgte du at læse uddannelsen?
Med min baggrund som EUX-industriteknikker var det oplagt for mig at finde en ingeniøruddannelse, hvor jeg havde muligheden for at kombinere min tekniske baggrund med nogle af de mange andre discipliner, som uddannelsen rummer med alt fra kultur, finans til supply chain og ledelse.

Ud over uddannelsens store brede og muligheden for at gå mange veje med den, så jeg også en kæmpe fordel ved, at uddannelsen virkelig skaber mulighed for at blive professionel allerede under studierne. Det store engagement mellem virksomheder, studier og studerende gav mig det helt rigtige miljø for at udvikle mig selv både professionelt og personligt

Hvad betød det for dig, at du på uddannelsen gennemførte virksomhedsprojekter hvert semester, hvor du havde mulighed for at anvende teorien i praksis?
Fra mit første virksomhedsprojekt fik jeg muligheden for at genoptage anvendelsen af teori i praksis, som jeg kendte så godt fra min erhvervsuddannelse og fantastiske læreplads. Under studierne havde jeg mulighed for at udforske forskellige typer af jobstillinger og virksomheder, hvilket er en super mulighed specielt på en så bred uddannelse, som GMM-uddannelsen er.   

Hvad har det betydet, at du på uddannelsen har et tæt samarbejde med en virksomhed eller flere?

I dag har jeg et super netværk både på tværs af virksomheder, brancher og lande, desuden var mit sidste projekt som studerende et rigtig godt springbræt direkte videre ud i min professionelle karriere.  

Set i bagklogskabens klare lys, hvad var det bedste ved uddannelsen?

For mig var det helt klart muligheden for at kombinere teori med praktik og blive udfordret på mange forskellige emner. Derudover var det evnen til hurtigt at lære noget nyt og bruge den i en professionel kontekst.

Hvad arbejder du med i dag?

I dag arbejder jeg som leder for en Process Engineering og Lean afdeling i et green field støberi i Indien. Så jeg arbejder dybest set med alt fra kemien i støbejern, sammensætning af den rigtige organisation og opbygningen af strukturen i en ny organisation.

Det gør, at jeg har rig mulighed for at anvende mange af de kompetencer, som jeg satte grundstenene for med min uddannelse.  

Hvordan bruger du din uddannelse i dit nuværende arbejde?

Jeg bruger lidt hver dag, jeg bruger min tilegnede kulturforståelse til at forstå mine indiske ansatte, Supply Chain Management til at optimere og estimere vores behov for proces udstyr, min viden om organisation til at forstå hvilke fokusområder, jeg bør have for min afdeling, og hvordan jeg samarbejde med resten af ledergruppen. Så jeg bruger mange forskellige ting, som jeg selvfølgelig hele tiden har mulighed for at forbedre.

Hvorfor valgte du at tage uddannelsen?

Jeg valgte at tage uddannelsen på grund af virksomhedssamarbejdet på hvert semester. Det forestillede jeg mig ville stille mig bedre i forhold til at få et job efter endt uddannelse.

Hvad betød det for dig, at du på uddannelsen gennemførte virksomhedsprojekter hvert semester, hvor du havde mulighed for at anvende teorien i praksis?

For det første fik jeg en fod indenfor i en virksomhed og et netværk i erhvervslivet. For det andet gav det en forståelse for, hvordan teorien anvendes i praksis, og det gjorde teorien mindre abstrakt og dermed lettere at forstå og forklare videre til eksamen.

Det er også gennem virksomhedsprojektet, jeg fik et studenterjob, og hvor jeg efter endt uddannelse blev tilbudt fastansættelse.

Hvad har det betydet, at du på uddannelsen har et tæt samarbejde med en virksomhed eller flere?

Det har betydet, at jeg har bygget et professionelt netværk op under uddannelsen, og jeg har prøvet kræfter af i forskellige typer virksomheder. Derudover har jeg haft konkret erfaring at vise til jobsamtaler efter endt uddannelse.

Set i bagklogskabens klare lys, hvad var det bedste ved uddannelsen?

Det bedste var klart, at uddannelsen er praktisk og en stor del af den foregår i en virksomhed. Det har betydet, at jeg kunne skabe et netværk, og jeg har fået praktisk erfaring med de arbejdsredskaber der bruges i virksomhederne.

Hvad arbejder du med i dag?

Jeg arbejder som kvalitetschef i en mindre produktionsvirksomhed kaldet Re-Match, som er global markedsleder inden for genanvendelse af kunstgræs. Her har jeg implementeret ISO standarder for kvalitet og miljø, og jeg arbejder blandt andet med produktspecifikationer, kvalitetskontrol, testkrav og procesoptimeringer.

Hvordan bruger du din uddannelse i dit nuværende arbejde?

Jeg har mine lærebøger stående ved siden af mit skrivebord, og jeg åbner dem også indimellem for at blive inspireret til problemløsning. Jeg arbejder med strategiredskaber, statistik, forhandling, økonomi, optimeringsredskaber og mere - alt sammen fra min uddannelse.